Profile
Blog
Photos
Videos
Orlando, underholdningsbyen over dem alle, når man snakker om familieunderholdning. Mandag kørte Karin os fra Port Richey, til vores hotel i Orlando. Da vi ankom til hotellet, og så vores værelse, blev vi sku glade. Det var faktisk nærmere en lille lejlighed, med køkken, stue, soveværelse og badeværelse, super dejligt. Efter at have fundet os til rette, gik vi ned på hovedgaden, og spiste pizza på "Cici's". Herefter valgte vi at gå tidlig i seng, for vi skulle i Disneyworld dagen efter.
Tirsdag morgen kl. 7.25 skulle vi med en shuttle bus til Epcot, den Disney park vi havde valgt at tage til. Selve Epcot er ca.122 hektar! Det er syg stort! Den er inddelt i 11 forskellige lande, hvor man går rundt om en sø og kan prøve nogle forlystelser i hvert land. På billederne kan i få bedre fornemmelse af hvad jeg mener. Om aften ved 21 tiden, var der kæmpe fyrværkeri, hvor der var en slags jordkloden med lys i, ude midt på søen. Vi kom først hjem efter 14 timer, så efter så lang tid i en Disney park, kan man ikke andet end at falde omkuld i ens seng!
Onsdag hed det Sea World! Sea World er en park hvor man kan gå rundt og se forskellige shows, med alle mulige dyr; spækhuggere, delfiner, søløver, hvalrosser, hunde, katte, rotter og meget andet. Udover det, kan man også bare gå rundt og prøve de forlystelser som er rundt omkring i parken. Brynn fik mig med op i en som hedder "Manta Ray", og det er den sygeste rutsjebane, jeg nogensinde har prøvet, og vil komme til at prøve. Jamen det var så sygt, man satte sig op og blev spændt fast i en oprettet sidde stilling, så vendte det hele sig så man lå og kiggede ned i jorden, i en siddende stilling. Og så var det ellers bare fuld fart frem, med loop og hele svineriet. Man blev twistet rundt og kørt helt til helvede. Tror aldrig jeg har skreget så meget pga. en rutsjebane. Hehe. Det er lidt svært at forklare, men synes det var værd at nævne! Det første show vi så var med delfiner, papegøjer, og en masse flotte udklædte mennesker. Rigtig flot, men selvom jeg har set mange delfiner på denne tur, er jeg stadig dybt fascineret af dem. Efter det, gik vi ned og så spækhuggershow, med deres store stjerne "Shamu" , som er en af spækhuggerne. Det var vildt flot, og jeg sad i hvert fald på kanten af mit sæde igennem hele showet. Det er så utroligt at så store dyr, kan springe så højt. Herefter var vi til et show, hvor der var hunde, katte, rotter, grise og ja, alle mulige slags dyr. Hvor til de andre shows havde vi bare siddet i stilhed og nydt det, grinte vi så meget ved dette show. Det startede med at der kom en rotte løbende hen over gulvet, op ad nogle kasser, og så åbnede den for et vindue, ved at træde på en pedal af en slags. Bare dét, synes jeg var ret flot gjort. Men ellers var der en masse kunstner og en masse underholdning. Vi så derefter et show med søløver, en kæmpe hvalros og en odder! Det foregik på et piratskib, hvor der udspillede sig en rigtig sød historie, hvor alle dyrene havde en rolle. Til sidst så vi et show, hvor der ingen dyr var med, men hvor det var mennesker, som lavede en masse akrobatik og dansede. Udover disse shows, gik vi rundt og så vi en masse andre dyr og bare nød det gode vejr.
Torsdag morgen blev vi hentet af en shuttle, som kørte os ud til "Kennedy Space Center" også kaldet NASA. ;) Men før vi nåede der ud, skulle vi ud til et sumpområde hvor vi skulle prøve en såkaldt "Airboat", for dem der ikke ved hvad det er, så er det en stor jolle med en kæmpe propel bagpå. ;) Hehe. Ej, det er det ikke helt, men gå ind og kig på mine billeder, så finder i ud af det! Vi kom ud til sumpområdet, og satte os i denne "Airboat". Først gik det sku langsomt, og vi tænkte begge, ej, hvis det bare er dét.. Men men, da vi så kom lidt længere væk, kom der satme fart på! Det var sku sjovt, og vi så en hel del alligatorer! Der var bl.a.en, der manglede sit højre forben! Puha, de så godt nok grimme ud, når de lå I vandet og kun deres øjne og næsebor stikkede op. Det var ikke længe vi var ude med båden, men det var det hele værd. Efter turen kørte vi videre til NASA, som vidste sig at være rigtig spændende. Skal hilse og sige man sagtens kan bruge mere end én dag der ude! Vi var der hele dagen, og vi fik ikke set nogle af de IMAX film, som man kan se der ude. Vi var kun rundt og se alle de historiske ting, og baserne hvor de har opsendelser fra. Men kan anbefale alle at tage til Orlando, uanset alder! Virkelig et sted, hvor der er underholdning for alle.
Efter vores tre meget travle dage, skulle vi videre til Key West, endnu et ferie paradis. Vi tog vores næstsidste fly, hvor vi mellemlandede i Miami, og skulle op i det mindste fly jeg nogensinde har været i. En lille blikdåse hvis du spørger mig. ;) Men når man tænkte på at man var på vej til Key West, så gik det lige!
- comments