Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi ankom til vores hotel, slappede vi bare af for det havde sku været en tidlig morgen. Efter et par timer snakkede vi med Mette og Chalotte, som også var på vores Hawaii hold. De har selv været ude og rejse rundt i USA og Canada, men nu manglede de lidt selskab, så de tog til Key West og boede på vores hotelværelse. De havde været i Miami i dagene før, så de var også vant til varmen, men det var nu næsten i overkanten. Det var super dejligt at have nogen omkring sig fra holdet igen, og vi blev også hurtige enige om at vi skulle i bio og i byen den fredag. VI spiste på Denny's, var inde og se Shrek 4 og så tog vi på bar!
Hele min lørdag gik med at have tømmermænd, mens de andre var lidt ved poolen og slappede af. Om aften tog vi på Hard Rock Café, som altid er god mad. Herefter gik vi en tur ned gennem byen og ned på Mallory square, som ligger nede ved havnen.
Søndag skulle vi tidlig op fordi vi skulle ud på en båd, hvor der var en masse aktiviteter. Det hedder Fury Water, og det var bare så sjovt, vi prøvede Jetski, hvor jeg sad bagpå Mette, hvilket er 22 år som man skulle være for at sejle jetski. Vi prøvede også "parasailing" hvilket er hvor man sidder i en sele og bliver hejst op i vejret af en faldskærm, der er spændt fast bagpå på en speedbåd. Det var dælme sjovt! Jeg både det sammen med Mette og vi sad bare og skreg af grin der oppe, men det var barnemad i forhold til faldskærmsudspring! Hele den dag gik med spas og var alle pengene værd. Vi spiste ude og vi var i byen igen, men jeg tog tidlig hjem, for jeg havde stadig men efter byturen fra om fredagen..
Mandag tog vi på stranden, hvilket var super lækkert. Der var dog en del sten før man kunne komme ud i vandet, men så var vandet også krystal klart. Efter stranden smed Mette og Charlotte os af ved Hemmingways hus, da de var i bil. Det var lidt interessant at se hvordan han havde boet, og det var fanme et lækkert hus! Om aften tog vi ned til Mallory square og så en af de smukkeste solnedgange, og jeg har efterhånden set en del! ;) Efter at have nydt udsigten over havnen, spiste vi igen på Hard Rock Café, hvilket altid er en vinder.
Tirsdag d.25 maj, skulle vi desværre forlade Key West, og kan sige at jeg helt sikkert skal tilbage der til! Virkeligt et lækkert sted. Vi stod tidlig op da vi skulle med en Grey Hound bus til Miami. Kan anbefale at gøre det, enten køre med en bus, eller selv køre bil hen over broerne mellem Key West og fastlandet. Det er virkeligt flot, med vand på begge sider af broen, så langt øjet rækker.
- comments