Profile
Blog
Photos
Videos
12. marts
Afgang fra Abel Tasman kl 9, på vej mod Barrytown. Forskellige stops undervejs, langs vestkysten, som virkelig minder mig om vestjylland, trods den lidt mere frodige beplanting på klipperne ;) Dejlig frisk vind, hjemligt. Dertil kommer regnen som vi også så i dag, for en gangs skyld. :)
Vores hostel ligger i en meget meget meget lille by, Barrytown... Tror den er mindre end EG! Ikke desto mindre har den et fint lille hotel, og et sted hvor man kan lave bone carving. Det skal Tove og jeg imorgen.
Stranden er heller ikke langt væk, 15 minutters gang. Drømte i nat om Caroline. Tror det var første gang jeg savnede hjemme. Glæder mig til imorgen når vi står a bussen for et par dage...! Elsker livet udenfor bussen. Men savner lidt Wellington og tøserne der.
13. marts
Efter en noget kedelig fredag aften, var det dejligt at vågne op lørdag og vide, at vi skulle videre. Vi startede dagen med bone carving, hvor vi lavede hvert vores smukke, 4 piger. Til middag kørte bussen og efter ca. en halv time blev Tove og jeg sat af i byen Greymouth på vestkysten. Her tjekkede vi ind på det fedeste hostel ever.
Vi bestemte lynhurtigt, at her kunne vi godt blive 4 nætter. Så det er nu planen. Alt er pangfarver, og en masse forskellige træfigurer overalt. Fed stemning, Resten af dagen brugte vi på afslapning. Tove læste lidt mens jeg tog en løbetur, inden vi her til aften satte en film på.
Glæder mig til imorgen, hvor vi forhåbentligt skal lave så lidt som muligt :P
14 - 16. marts
Et par stille og rolige dage på vores hostel i Greymouth, med tid til afslapning, motion, internet, læsning og alt muligt ingenting som også er nødvendigt engang imellem. Dage med dejlig god mad, da vores hostel bare var tip top ! Dejligt sted, desværre var vejret det meste af tiden overskyet.
- comments