Profile
Blog
Photos
Videos
2-4. april
Tilbage til Queenstown. Bestigning af bjerget sammen med Nina og Markus, inden påskedag igen var afrejse til Christchurch med kirkebesøg i Ninas kirke. Meget specielt og anderledes og bestemt ikke lige min kop te.
5-9. april
Udforskning af Christchurch city. Den første dag gik med afslapning og finde nærmeste indkøbsmulighed. Tirsdag gik jeg til Markus og Ninas hostel, hvorefter vi tre mødtes op med Wiebke og gik på opdagelse i Christchurch botanic garden, med maorisang og dans. Hen på eftermiddagen gik vi på museum inden, Wiebke og jeg på vejen hjem slog et smut forbi KFC og spiste lidt fastfood.
Da jeg kom hjem løb jeg en tur inden aftensmaden. Aftenen var kølig og jeg gik tidligt i seng.
Onsdag stod jeg op kl 7.00 for der var Champions League kl 8.45 på markus' hostel 40 minutters gang væk. Kampen endte heldigvis godt så det var gåturen værd. Ved middagstid gik Nina og jeg ind til byen, mødtes op med Wiebke og gik på marked. Købte 3 armbånd :) Derefter gik jeg i kirken Christchurch cathedral, inden det fri internet på biblioteket kaldte.
Torsdag startede endnu tidligere. Oppe kl 5.40, hos Markus kl 6.45, så stod den på United- Bayern.... Skøøøøn kamp :P Efter det hjem og handle så Tove og jeg kunne bage til eftermiddagen Pre-fødselsdag for mig :) Men de havde intet normalt gær, så brunsvigeren blev total mislykket. ØV. Da gæsterne kom kl 15.30 havde vi heldigvis nået at få købt en kage og dækket fint bord.
Her sad vi så og spiste boller med varm kakao og kage. Og jeg fik gaver :) Tine og Caroline havde købt en fodbold til mig og et skilt, hvorpå der stod I <3 NZ, da de vidste hvor meget jeg leder efter en bestemt t-shirt hvor det står på. Så sødt :) Nina, markus og Wiebke, havde købt tons af chokolade til mig, et armbånd og en lille notesbog, i grøn, hvor de havde klistret 3 billeder ind af os sammen. Indeni selvfølgelig også skrevet en sød fødselsdagshilsen, på tysk og hollandsk.
Kommer virkelig til at savne de mennesker. Efter kaffen spillede Markus og jeg fodbold i haven :) Første spil i 9 uger! Skønt. Imens hentede tøserne fish and chips lige overfor vores hostel. Vi spiste og snakkede til kl 20.30 inden det blev tid til farvel. Tine og Caroline rejser til Thailand idag, Nina, Markus og Wiebke rejste videre til Kaikoura, og nu sidder Tove og jeg så tilbage i Christchurch inden vi imorgen rejser til Greymouth med tog. Det bedste ved hele den her rejse
har været at møde de mennesker. Glæder mig til at se dem igen engang. Forhåbentlig næste sommer, for s*** i dag er en trist dag.
- comments