Profile
Blog
Photos
Videos
Kapitel 12 - Byron Bay
Så er vi komet til kapitel 12 i den spændende række af blogindlæg om "Simon, Casper, Nicolaj og Jeppe ude i det blå", og vi er nu ved at være oppe på så mange læsere, at vi overvejer sponsorater her på siden. Så hvis I vil have en reklame, der når ud til et bredt publikum med alt fra unge læsere til knap så unge læsere, og en reklame som giver big value for the money så skriv til [email protected] ,og så sørger han for jeres penge bliver investeret i den helt rigtige reklame.
Efter Jeppes genistreg var vi klar til en uge i sus og dus, hvert fald sammenlignet med backpackerstandard. Vi var tjekket ind i vores feriebolig sammen med vores to følgesvende Ditte og Fie, og vi så alle frem til den kommende uge.
For at kunne male et perfekt billede af hvor godt vi boede, bliver vi lige nød til at beskrive de forhold, vi normalt bor under. Et standard hostel består normalt af et 6-12 mands værelser med fællestoilet, et fælleskøkken uden ovn og har en dyr bar. Voresferiebolig var derimod en helt anden sag! Ved indgangen til huset var der en Weber grill, hvor vi kunne stå og grille om aften mens vi kunne høre havet bruse i baggrunden. Fra huset var der kun 75 m til stranden, så der var ikke langt til en dukkert og solbadning. Selve ferieboligen var i to etager, hvor øverste etage bestod af 3 store dobbeltværelser med 2 badeværelser, hvor det ene havde badekar. Underetagen bestod af et veludstyrede køkken med ovn, stort fladskærmsfjernsyn med satellit tv og komfortabelt sofaområde, spisebord, et ekstrabadeværelse hvor der også var vaskemaskine og tørretumbler. Så forholdende var helt ud over det sædvanlige, og det blev nydt til fulde.
Den første dag gik med at få købt stort ind, set os omkring og ellers bare at falde til i de nye omgivelser. Resten af ugen gik med diverse ting og sager. Flere af dagene var vi på stranden i følgeskab med ipod, bog og den trofaste amerikanske fodbold. De fleste aftner blev det også til god mad , og for at udnytte ovnen til fulde fik vi også lavet hindbærsnitter en dag. De blev ikke som dem, man får ved bageren i Danmark, men Ditte (snitten) som aldrig havde smagt hindbærsnitter før, elskede dem. Vi havde en filmaften med popcorn, hindbærsnitter og andre lækkerier. Utroligt nok fandt vi en filmudlejer, hvor man også kunne leje nogle få danske film, så vi valgte at se "Adams æbler" og "Inglouris b******s". Det blev også til et par byture i løbet af ugen på Byrons hippe club "Chikey Monkeys", den ene lidt mere succesfuld end den anden. Den anden bytur, som var på Caspers fødselsdag, endte med Simon og Ditte blev væk, og vi andre måtte lege eftersøgningshold. Jeppe fandt dem dog begge efter en times tid, hvor de glade og fornøjede kom slentrende ned igennem Byrons hovedgade. Så alt endte godt, bortset fra Ditte dagen efter fandt ud af hun havde smidt sin taske med pung, pas og mobil væk. Derudover nød vi bare husets faciliteter og omgivelser, der blev taget nogle lange karbade, løbet nogle ture langs stranden, udnyttet det gratis internet og vasket tøj.
Onsdag var dog en dag, der specielt var værd at nævne, for der skete der en hel del. Casper blev vækket omkring kl. 6 med fødselsdagssang og duften af pandekager. Simon og Jeppe havde været tidligt oppe for lave pandekager, som vi alle fik til morgenmad, mens Casper åbnede sine gaver. Af Simon, Nicolaj og Jeppe fik han et par tiltrængte slippers, så han langt om længe kunne få smidt hans fattigrøvs slippers ud. Det blev et forholdsvis hurtigt morgenmåltid, for vi blev hentet af Byron Bay Skydive Bussen kl. 7.15 og så stod den ellers på skydive. Busturen derud tog ca. 10 min. Og blev brugt på at udfylde et par sikkerhedsformularer, og så blev vi ellers smidt i et par fancy røde skydive bukser, inden vi fik ca. 2 min. Instruktioner i hvordan vi skulle hoppe ud af flyet. Derefter blev vi klemt sammen inden i det lille propelfly, og så begyndte vi ellers at stige til vejrs mod de 14.000 ft., og da vi nåede målet åbnede døren i siden af flyet sig, og så blev vi ellers bare kaste ud i 60 seks. Fritfald. Det var en ubeskrivelig fed oplevelse, og vi var alle helt enige om at det hvert fald skal gentages igen en gang ude i fremtiden. Fra vi blev hente ved vores adresse og til vi havde fast grund under fødderne igen gik der ca. 45 min.. Det var ikke rigtig til at forstå, at det hele var gået så hurtigt, men med 200 km/t i fri luft ud over byrons kyst, giver det hele lidt mere mening efterfølgende.
Resten af dagen var vi helt høje af den fede oplevelse. Vi fik handlet ind til et godt fødselsdagsmåltid bestående af en steak, hashbrowns, salat og til dessert var der is og brownie. Som nævnt tidligere blev det også til en lille bytur, inden vi skulle videre næste morgen.
Vi havde nogle rigtig gode dage i Byron og vi nød at leve lidt over backpacker standarder i en uges tid. Tiden gik hurtigt, men sådan er det jo, når man hygger sig, så nu skal vi videre til Spot X for at blive professionelle surfere.
Jeppe, Simon, Nicolaj & Casper
- comments