Her er lige en opsumering over hvad vi tre har oplevet her i Thailand de sidste tre uger.

Efter ankomsten til Bangkok blev vi bragt til det hotel som vi i forvejen havde booket.
Vi ville efterfolgende finde den beromte backpacker-gade Kaoh San-road og tjekke omradet lidt ud, saa da vi stod og overvejede i hvilken retning vi ville gaa blev vi opsogt af flere tuktuk chaufforer (taxa) der alle konkurrerede om at faa os med. De naeste par dage brugte vi de sma taxaer flittigt da det bare var at pifte, hvorefter kampen startede om at kore os rundt og pris-krigen begyndte. I Bangkok fik vi set templer og enorme buddha-statuer, og undrede os generelt over hvorfor man bruger saa mange penge og energi paa buddha, mens fattige og hjemloese folk samles i deres respektive familier, hvor de sover paa gaden om natten og spredt aggerer tiggere om dagen.
De politiske uroligheder som fandt sted umiddelbart, da vi var i Bangkok maerkede vi ikke saa meget til, men saa dog adskillige soldater, som var paa gaden for at beskytte de mange store plakater af den siddende prasident. Der blev ogsaa delt lobesedler rundt med billeder af saarede demonstranter, der opfordrede til kamp for demokratiet.

Vi besluttede efter et par dage i Bangkok, at tage ned til den sydlige del af Thailand. Vi tog en 10 timer lang bustur ned til en havn hvorfra de bedste oer kan naas med faerge. Oen Koh Tao blev vores forste stop, og her valgte vi at tage et dykkercertifikat, og fik et varelse med i prisen. Varelset blev den forste smag paa, at man faar hvad man betaler for. Der var fireben og lange orme paa varelset, og nogle gange kom der mere jord ud af hanen end der kom vand! Efter et par dage befandt vi os trods alt fint nok paa varelset. Dykkercertifikatet tog i alt 4 dage og bestod af 4 dyk, hvor det sidste var ned til 18 meter. Her var vi heldige at dykke med en hvalhaj hvilket er meget sjaeldent. En kvindelig instruktor havde eksempelvis dykket i 14 aar, og flere tusinde dyk uden at se en hvalhaj. Vi har hele dykket paa DVD som vi sender hjem med posten, naar vi kommer til Bangkok igen.

Naeste stop var Koh Phangan, hvor den beromte full moon fest finder sted paa stranden, og alle vi snakkede med havde da ogsaa helt samme program som, dykkercertifikat og saa videre til full moon. Og fuldmaane blev der, og festen var ogsaa som forventet, masser af techno og neontattoos, og spiritus i spandevis. Kl 5.30 havde vi faaet rigeligt at drikke og tog tilbage til vores hytte. For dem der kunne holde til det forsatte festen indtil om formiddagen, og vi saa ogsa enkelte komme dinglende paa deres vej hjem langs stranden, da vi stod op.

Naste o var Koh Samui og her var den forste opgave at faa vasket toj, og der findes ikke montvaskerier saa man afleverer bare tojet i receptionen og betaler 20 kr, og naste dag er det hangt ind i skabet paa bojler. Saa det var vi temmeligt tilfredse med. Paa hotellet snakkede vi meget med to canadiere, som kendte oen, og viste os nogle gode barer, saa dem fik vi ogsaa drukket en del thailandsk ol med. Claus imponerede under en gaatur i byen en thailandsk boksetraner med sin krop, og lokkede os til at tage med til en omgang thaiboksning. Saa naste dag blev vi hentet af en taxa og koert til et traningscenter. Her blev vi saa taesket igennem, og sluttede af med mavebojninger samtidig med at traneren taeskede os i maven med en pude.
Her paa oen lejede vi ogsaa scootere og korte ind for at se et vandfald inde i junglen, men blev skuffet da det ikke var storre end et man kunne finde i faarup sommerland..

Nu er vi paa oen Phi Phi, som er paradis for alle dem som er besatte af dykning. Vi har ogsaa modt vores instruktor fra den forste o her, da hojsasonen starter her fra november og vejret paa Koh Tao ikke langere er optimalt for dykning. Men 6 maneder paa denne o er vi enige om, maa vaere alt for meget, men som han siger bliver dykning en livsstil for nogen, og saa vil han hellere arbejde med sin hobby her i 30 graders varme end at ligge brosten i regnfulde London, som var hans hverdag for 2 aar siden. I gaar lejede vi en taxabaad en hel dag og tog bl.a. ud til Maya Bay hvor filmen The Beach er blevet optaget. Det er et rigtigt fedt sted, hvor klipperne naermest danner en lagune med krystalklart vand. Om morgenen er der american breakfast til 100 baht (15 kroner) saa det er blevet et slags fast ritual at faa, som en start paa dagen. Det er hvad vi kalder 'Breakfast for champions'. Idag har vi lagt ved stranden og faaet en masse sol.

Hvor langt tid vi bliver paa Phi Phi er vi ikke helt sikre paa. Vi har dog planlagt vores rute tilbage til Bangkok og her kommer vi forbi Phuket, inden vi formentligt tager et tog op til Bangkok. Her skal vi nemlig flyve fra, for at komme til Hong Kong, hvor vi har 5 dage, foer vi skal flyve retur til Bangkok og derfra videre til Australien. Vi har nemlig faaet aendret vores fly-billetter, saa vi flyver en maaned tidligere til Australien, for at faa noget godt vejr dernede, og for at vi kan moedes med Stenbakken i Brisbane, hvor han lander den 12. oktober. Herfra er det planen, at Christian rejser med os paa vores faerden i Australien.

Som i sikkert kan laese ud fra brevet, saa hygger vi os og nyder at rejse rundt og opleve en masse, samt faa en masse indtryk af en vaesentligt anderledes kultur, end den vi er vant til hjemmefra. Citeret fra en gammel tv-udsendelse, saa er Thailand mere 'Cha, Cha, Cha' end i Danmark, hvor det er mere 'Loeb, Loeb, Loeb'. Med andre ord, saa er Thailaenderne et meget afslappet folkefaerd.

Vi haaber at alt gaar godt derhjemme og at i ikke savner os for meget!

Hilsen os alle tre.
Jacob, Christoffer og Claus