Hej alle

Her er endnu en opdatering fra Indien og Vietnam. Der er sket rigtig meget siden sidst jeg skrev, så den bliver nok ret lang. Så hvis du ikke gider at læse det hele, så vil jeg anbefale at læse det sidste, som handler om Vietnam.

Det er godt nok lang tid siden jeg har skrevet noget, så det første bliver lige lidt overfladisk.
Jeg var i en weekend i en by, som hedder Palolem. Det skulle være Goas smukkeste strand, det var den også. Den var lidt lagune formet (en blød bue). Det var virkelig en fed weekend. I Palolem var der helt vildt hyggeligt, og vi fik ligget på stranden og slappet lidt af.
Om søndagen var vi ude og sejle i en af de lokale fiskerbåde. De sejlede os langt ud på havet, hvor vi så en masse søde delefiner. Det var virkelig sjovt og delfinerne var så søde. De kom endda rigtig tæt på båden, så det var virkelig fedt.
Da vi havde sejlet lidt tid sammen med delefiner, sejlede vi videre til en lille strand, og der blev vi så sat af. Der var kun os 5 piger også et par andre mennesker. Stranden var lille, gemt væk bag en masse klipper, så det var svært at se ude fra havet. På stranden kunne man finde muslingeskaller i alle former og farver. Det var et helt fantastisk syn. Man følte lidt at man var blevet efterladt på en ø uden andre mennesker. Det var vi dog heldigvis ikke. Vi blev hentet 2 timer senere og blev sejlet tilbage til Palolem. Det var virkelig en god tur.

Den sidste uge på skolen i Goa var sku lidt underligt. Man havde lige lært at kende alle menneskerne, og havde fået det super godt med alle, også skulle vi alle til at rejse forskellige steder hen i Asien. Men jeg synes alligevel at jeg var klar til at komme videre, og synes at jeg havde set nok af Goa (der er ikke så meget at se udover strandene). Men vi fik sagt farvel om fredagen til hinanden også tog alle videre til de forskellige projekter.

Jeg skulle dog først rejse om søndagen til Vietnam, så Lene og jeg aftalte, at vi gerne ville tage til Mumbai fra fredag til søndag. Så vi bookede 2 togbilletter derop, men man skulle åbenbart bestille i virkelig god tid, så vi var blevet puttet på en venteliste, hvor der var omkring 50 andre mennesker i kø før os. Så det droppede vi ret hurtigt.
Men Lene og jeg VILLE til Mumbai, så vi købt en flybillet hver fra Goa til Mumbai. Det var sku alligevel meget fedt, da det kun tog en time, hvor busturen ville havet taget omkring 12 timer. Så vi var faktisk allerede i Mumbai fredag klokken 15.00. Det var rigtig fedt for så havde vi jo halvdelen af fredagen og hele lørdag og søndag.

Vi fandt en taxa og blev kørt ind til centrum af Mumbai, hvor vi derefter fandt et guesthouse. Det var ikke et klamt guesthouse, men det var virkelig heller ikke lækker, men vi blev enige om at vi jo kun skulle sove der, så det tog vi, da det var virkelig billigt (i forhold til resten af Mumbai).
Senere fandt vi så ud af at der var kakerlakker på værelset, men det tænkte vi heldigvis ikke mere over. :o)


Om eftermiddagen da vi gik rundt for at se det område, hvor vi boede i, blev vi opmærksomme på at vi faktisk boede lige ved "Taj Mahal and Tower" (det hotel, som blev angrebet og sat ild i under terrorangrebet på Mumbai i november måned), og at vi faktisk stort set boede under den cafe, som også blev angrebet. Det var sku lidt underligt at finde ud af, da jeg havde forstået på de danske medier, at det kun var de virkelig rige turister og indere, som tog på den cafe, men det var det ikke. Det var almindelige turister og indere som kom på den café. Men der skete jo heldigvis ikke noget med os, så det var okay, selvom jeg virkelig synes det var smagsløst, at turister ville have taget billede foran cafeen, for at vise at de havde været der hvor angrebet havde fundet sted. Dårlig stil.

Om lørdagen stod vi tidligt op, vi gik ned og spiste morgenmad, også gik vi ud i byen for at se byen vågne. Det var virkelig en fed oplevelse, for vi boede inde i den rige bydel, så vi gik fra vores rige og meget fine bydel, til de fattige bydele.
Der var næsten kun mænd på gaderne, og de var alle i gang med hver deres ting. Mange var i gang med at sætte deres gadekøkkener eller butikker op. Nogen var allerede i gang med at lave maden, man kunne se folk der sad på gaden og skrællede grøntsager, en barberer var allerede i gang med sin første kunde (hvilket var virkelig sjovt, da der ikke var nogen butik, de sad bare midt på fortovet og blev barberet). Alle folk var rigtig søde, og hilste og sagde godmorgen osv.
Men jo længere vi kom op i den fattige del af Mumbai , jo mindre turister var der, og jo mere blev de sure på at vi var dér. Så til sidst blev det virkelig ubehageligt, folk begyndte at rører ved os (bare fordi vi var hvide), de grinede af os, andre truede med at smide ting efter os og de råbte og skreg, så Lene og jeg blev sku lidt bange og panikkede, så vi tog bare den første taxa vi kunne finde og tog tilbage til vores eget område.


Mumbai er en fed by, men der er meget stor forskel på rig og fattig. Nogen steder i Mumbai ligner det, at du går rundt i Paris, men brolagte gader, smukke huse og træer i siden af de brede boulevarder. Andre steder er der kæmpe områder af slum, med huse som består at lidt pap, stålplader, skrald, desuden er der skrald overalt i slumområderne.
Selvom Mumbai er en fed by, så fik jeg også nok af den. Alle mennesker vidste jo at jeg havde penge, fordi jeg er hvid, så alle prøvede hele tiden at få penge ud af mig, så det kunne godt blive ret anstrengende i længden, så det var også okay, da vi skulle af sted om søndagen.

Der er dog én ting jeg ikke har fortalt om vores tur til Mumbai. Jeg har været i Bollywood og skulle være statist til en Bollywood film, med "the king of Bollywood" (Shar Ruh Kahn - tror ikke det er stavet rigtigt - han bliver også kaldet "The Hero") og Kylie Minoque.
Lene og jeg blev fik nogen kjoler på, blev sminket meget overdrevet, så vi rent faktisk lignede to polske luddere fra Sydhavnen, men hvad gør man ikke for Bollywood.
Så ventede vi ellers bare på at The king skulle komme, men efter et par timer blev hele optagelsen aflyst, da The king havde aflyst, da han ikke synes, at han fik nok i løn for denne film. Ret dårlig stil, da der ca. havde været 300 mennesker i gang den dag, for at gøre klar til optagelserne, desuden får han sikkert helt sindssygt meget i løn. Nå men så måtte vi jo pakke sammen og tage hjem. Men Lene og jeg synes nu alligevel at det havde været ret sjovt. Hvem kan ellers prale med at man skulle være statist i en Bollywood film´.

Natten til mandag begyndte rejsen til Vietnam. Det var faktisk en okay tur, og det tog ikke så lang tid.

På højskolen i Goa havde jeg fået at vide, at jeg skulle være på en organisation, som hedder SJ sammen med 3 andre, og 8 andre som skulle til Vietnam skulle til VPV (en anden organisation), så da vi kom til Vietnam, blev vi delt op og kom ud til hver sin organisation.
Da vi ankom til organisationen, fik vi af vide at vi skulle bo i et hus sammen med en masse andre frivillige og at vi skulle arbejde på en blindeskole. Det var ikke lige det, som vi havde ønsket at vi ville, da vi havde snakket med Mellemfolkelig Samvirke (MS), da vi var på forberedelseskursus. Jeg havde ønsket at arbejde på en anden skole og bo hos en vietnamesisk familie. Hang fra SJ, som står for vores placeringer på projekterne, fortalte os, at MS først havde givet besked til SJ, at vi ville komme dagen før, så de havde ikke haft mulighed for at planlægge noget. Så jeg var godt sur og meget skuffet, da jeg kom til Vietnam.

De sidste par dage har vi været rundt og se de forskellige projekter, og det virker som om det på blindeskolen fungere bedst. De andre projekter er meget uorganiseret og det virker ikke rigtig som om at der er nogen, som har brug for ens hjælp. Så vi har faktisk alle 4 valgt at arbejde på blindeskolen, også er Hang i gang med at finde nogen familier, som vi kan bo hos. Indtil videre bor vi i husets sammen med alle de andre frivillige.

Jeg var på arbejde for første gang i går, og det var virkelig godt. Jeg har fået den bedste klasse i engelsk.. Det er 4 drenge, og de er virkelig søde. 2 af drengene kan godt se lidt og 2 er helt blinde. Jeg har en lokal frivillig, som hjælper mig med at oversætte nogen forskellige ting til vietnamesisk, så det er en stor hjælp, hvis drengene ikke forstår hvad jeg siger.
De 4 drenge ser ud til at have en rigtig god humor, og de er gode til at lave sjov med hinanden og os frivillige. Så det er sku meget sjovt.

Hmm som forudset ville det blive en lang smørre denne gang, men der var virkelig også meget at fortælle. I må meget gerne skrive til min mail,. Jeg vil meget gerne vide hvordan det går med jer i Danmark?

Hvis I har smidt min mail væk er det [email protected]

Jeg glæder mig til at hører fra jer.