Cooking and sleeping with local family: Jeg tror jeg vil gentage mig selv og sige: "Jeg er forelsket i Afrika !" Kl. 16 i går eftermiddags blev Olivia, Julie og jeg afleveret i den lokale landsby hos en lokal familie. Faderen var ikke hjemme, for han var på arbejde og kom først hjem da det blev mørkt. Moderen og bedstemoderen var der, sammen med et utal af børn, hvor jeg på ingen måde fattede, hvilke der var hendes og hvilke der var hendes broders eller naboernes. Hun kunne ikke et ord engelsk, så det var de to tvilinge drenge på 17 år og den datteren på 14 år der hjalp os med at lave maden. Det var en kæmpe udfordring at skulle snitte alle grønsagerne i luften med sløve knive. Vi gjorde vores bedste, men der blev grint meget af vores kluntede forsøg. Menuen var den traditionale Ugali with stew, hvilket har en skoen smag, som man ikke finder andre steder. Imens stuvningen stod på bålet paa ildstedet i den lille hytte, som bestod af et rum, hvor der var et gardin der skilte forældrenes seng, med stuen-køkkenet-spiserummet-og resten af sovepladserne, legede vi med børnene. Hvilket var utrolig hyggeligt og sjovt, der blev grint, fniset og larmet, så vi tilkaldte alle naboerne og onklerne, som lystigt satte sig og kiggede på. Derefter var alle meget interesserede i at høre om Danmark, hvem der regerede det, hvad de største dyr var og hvad "the stable food" var. Inden maden blev spist, gik Olivia med den 14 årige Josefine, ned til den lokale "købmand" og fik mere petroleum, hvor de fleste ældre mænd mødtes i løbet af aftenen og fik en sluder. Derudover gik hun sammen med 8 drenge og Josefine op til deres bedstemoder for at hente et koskind som vi kunne sove på. Det foregik i komplet mørke med alles haender på hende eller omkring hende, mens de gik under den helt ubeskriveligt smukke stjernehimmel. Det var den mest fantastiske oplevelse! Julie og jeg stod og kiggede op på stjernerne i nok 10 min, ind til vi fik krampe i nakken. Det er helt vildt så mange stjerner der er her nede! Vi kæmpede os bravt igennem vores kæmpe portion Ugali and stew. Derefter blev der gjort klar til natten, bordet blev flyttet, koskindet rullet ud, og så skulle der fortælles historier og synges sange. Naboerne og forældrene listede stille og rolig i seng, men der var fem drenge som stædigt holdte ud, mens vi var enormt trætte og bare ville sove. Det endte med at vi blev nød til at lægge os til at sove foran dem, rullet ind i mængder af tøj og tæpper, med datteren Josefine ved siden af mig. Efter at have set hvordan vi sov, listede de stille og roligt hjem og sov. Det var utrolig koldt, hårdt og med meget lidt plads, men det var utrolig sjovt! Jeg kæmpede dog en brag kamp med Josefine om retten til mit tæppe, da hun åbenbart ikke havde sit egen og regnede med, at det var helt i orden at ligge i ske med mig. Da det endelig blev lyst, efter en laaang nat - hvor vi flere gange havde været vågen listede vi hjem ved en halv 7 tiden om morgenen efter at have sagt farvel. Vi skyndte os hjem i vores køjesenge og blev varmet godt igennem. Den var en utrolig spændende oplevelse som jeg ikke ville have været foruden!