Så kom vi til Grand Canyon, denne gang på sydsiden. Det fungerede ligesom alle de andre national parker, hvor man betaler 25 dollars for at tage bilen med ind i parken, og så var der ellers gratis busser, der konstant kørte rundt til alle de gode udsigtsposter. Det var klart en bedre måde at se det utrolig fascinerende landskab. Inden vi tog helt ind i parken, så vi IMAX filmen Grand Canyon, hvilket var meget godt - ikke helt som vi havde forventet, men man fik en del historie med omkring det tidlige liv og opdagelserne der. Parken var virkelig flot, men vi er meget forskellige af hensyn til hvad vi gerne vil se. Trine er vant til at se en masse når hun er på ferie, hvorimod Cathrine er udelukkende ved stranden. Det har vi godt kunne mærke ved fx Grand Canyon, at det er Trine der virkelig gerne vil se sådan ting, og Cathrine er virkelig begyndt at glæde sig til at ligge på stranden (vi skal 10 dage til Miami) - tror snart hun er mættet af at se rigtig meget landskab mm. Men vi var begge enige om at Grand Canyon virkelig er fascinerende! Efter vi havde fået lidt at spise satte vi os i bilen igen og kørte nu mod Denver. Da der manglede nogle test papirer på bilen for at få en rigtig nummerplade, blev vi nødt til at køre tilbage til John og Tracie i Denver. Det gjorde os nu ikke det helt store, da vi først skal være i Texas d. 20. juni, og vi altid gerne vil se de dejlige mennesker igen. Det er virkelig blevet hjem for os herovre. For at vi også kunne spare lidt penge, da valgte vi at køre hele natten, for så at være i Denver næste morgen. Vi fik købt ind til hygge på en tank og så gik turen ellers nordpå. Da vi kørte ude på den amerikanske landevej (hvor der VIRKELIG er langt til næste by) kunne man virkelig se alle stjerner på himlen. Der må have været mindst en milliard stjerner, man kunne se mælkevejen og ja, det var bare ualmindelig flot. Har aldrig set så mange stjerner i hele mit liv! Selve køreturen var ikke slem, og alt gik som det skulle, og vi fik endnu en gang set en ny stat: Utah.