Kære venner og familie

Så forlod vi Sydney en tidlig onsdag morgen for at tage på en uges surfskole. Vi rejste sammen med ca. 20 andre unge og vores surf guide Chris, der lignede og lød som én, der havde nydt godt af Sydneys natteliv. Vi erfarede dog senere hen at sådan var han bare, den kære Chris. De to første nætter var vi bosat i en surf camp der hedder Cresent Head. Det var sådan rigtig ude i bushen, hvor mobilerne ikke havde signal, badene var korte, kolde og kun efter klokken 17, man havde selskab af diverse insekter og kryb på toilettet osv. Men det var et virkelig fedt og afslappet sted. Vi surfede om morgenen og eftermiddagen, spiste lækker morgenmad, frokost og aftensmad og hyggede omkring bålet med guitar, øl, vin og stjerneklar himmel. Rigtig lejrskole-agtigt og med en fed stemning både fra de andre flinke unge, men også fra de ansatte, der virkelig er de her brune, langhårede surf-dudes, som nyder livet i deres helt eget tempo. Det sociale aspekt var om ikke mere, så lige så vigtigt som det surf mæssige. Efter to døgns tids kørte vi videre til næste surf Camp, kaldet Spot X. Det var en større og noget mere civiliseret camp med bedre toiletter, badeforhold og om muligt endnu bedre mad. For maden er virkelig en af de ting som denne uge skal huskes for. Morgenmaden her bestod af frisk frugt, lyst og mørkt toastbrød, marmelade, musli, cornflakes og og og, detaljen som kategoriserer det som über lækkert, chocopops! Altså det der kakaomorgenmad. Det er luksus for backpackere. Frokost var wraps eller toastbrød, masser af pålæg, ost, tunsalat, lidt varm mad og en stor salatbar, hvor selv de kræsne (Christine) kunne lave sig en god stor skål. Aftensmaden var ligeså god. Der var altid salatbar og suppe, og så fik vi ellers steaks, Fish'n'chips, roastbeef, noget lammegryde osv. Den ene dag var der sågar dessert - ævl'kag' med noget vanilje-halløj til. Og nårh ja, den ene morgen fik vi da scramble eggs og bacon. Så vi har virkelig levet en uge i paradis mht. maden. Oveni kommer der jo så også, at når vi har spist til vi revner og den dårlige samvittighed over de sultne børn i Afrika melder sig, skal vi blot rejse os og aflevere vores service, så er der folk til at vaske op!
På Spot X blev der også surfet morgen og eftermiddag og ellers hygget med de andre og de ansatte, som var så fantastisk søde og venlige. Vi gik tur på stranden, snik-snakkede, så billeder fra vores lektioner, spillede kort, spiste is og ja, nød bare livet stille og roligt. Lørdag indtog godt 150 brasilienere campen og holdt en brasiliensk festival, så der blev danset til sambarytmer, drukket flere øl og mere vin og festet med Gud og hver mand. Søndag aften forlod alle pånær én fra vores hold campen, fordi de kun skulle surfe i 5 dage. Det var ret ærgerligt at skulle tage afsked med dem, for vi havde bare haft det sjovt sammen de foregående dage og var blevet rigtig gode venner... Så der var lidt tomt de efterfølgende dage. Så der blev det til lidt mere afslapning og lidt mere seriøs surfing for nogles vedkommende. Mht. surf, som jo egentlig er udgangspunktet for den her uge, så har vi alle tre syntes det har været sjovt. Allerede første dag var vi oppe at stå på boardet, dog med en del hjælp fra instruktørene. Efterfølgende har vi så bygget flere tekniske ting på og lært selv at 'fange en bølge'. Lad os være ærlige og sige nogle er bedre end andre. Trine er ikke den store haj til det, sad over lektionerne et par gange fordi hun gled på boardet og forvred sit knæ, men de sidste to dage tog hun sig sammen, fik god hjælp og støtte af sin søster og havde flere gode ture på bølgerne. Christine og Rikke havde lidt mere tjek på det og fangede gode bølger, stod godt på boardet og styrede både til højre og venstre. Alle havde dog gode og dårlige dage, hvilket kunne mærkes på humøret. En af de norske piger kommenterede hvert fald, hvordan hun havde hørt Rikke bande og svovle, når det ikke lige gik som det skulle. Så alt i alt, en rigtig god og sjov oplevelse, men også fysisk hård. Armene var usædvanligt ømme af at padle, blå mærker fordelte sig jævnt over hele kroppen, skuldre og rygge blev lettere solbrændte, der blev slugt nogle liter saltvand og kæmpet tappert med at komme ud og over bølgerne.
Vi kan fortælle i evigheder om den her uges surf skole, hvor vi bare følte os hjemme, fik tilbudt job, blev klippet af en dansk frisør vi mødte dernede, var berygtet for vores danske 'Girl gang', skulle lave 5 armbøjninger hvis vi snakkede andet end engelsk osv. It is a never ending story! Med stor vemodighed måtte vi dog tage afsked med Spot X, søde mennesker og den her lækre stemning, hvor tiden lidt stod stille og virkeligheden var tilpas langt væk.
Næste stop var Byron Bay, men det er en historie for sig selv...

Kærligst de tre danske surf chicks

- skrevet af Trine