Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag morgen kørte vi sydpå, og første stop var ved mudderboblerne Waiotapu, en masse mudder, hvor den skoldhede damp boblede op. Her gik vi en rundtur "i røg og damp".
Så kørte vi til det store termiske område Orakei Korako, som vi sejlede over til. Her brugte vi 2 timer til at gå rundt blandt små gejsere og flotte mangefarvede søer og boblende kilder. Det var en stor oplevelse.
Dernæst var der stop og gåtur ved Huka Falls, et meget flot og kraftigt vandfald i Waikato-floden. Usædvanlig flot område.
Efter frokost i Taupo, hvor vi spiste et par pizza-brød ved bredden af Taupo-søen, kørte vi nærmest rundt om denne sø, som en N. Z.'lands største sø og over og op i nationalparken Tongariro National Park, som har 3 aktive vulkaner, den ene, Mt Ngauru, kendt fra "Ringenes Herre" (Mt Doom).
Her tjekkede vi ind på det fasionable hotel "Chateau Tongariro".
Derefter gik vi med på den frivillige gåtur på 6,5 km rundt i området og så et stort vandfald.
Aftensmaden var en flot 3-retters menu i den store spisesal, hvor stemningen var i top efter en overordentlig god dag i strålende sommervejr.
- comments