Profile
Blog
Photos
Videos
I dag startede vi med at køre til Hokitika, hvor vi besøgte en jadefabrik/smykkeudsalg. Der var nogle imponerende store stykker jade (ca. 1/2 kubikmeter samt mange flotte men dyre smykker.
I Hokitika besøgte vi også en lille zoo med et par kiwier, krypdyr, fisk og ål,og et lille naturmuseum. Spændende at se kiwien, som er meget sjælden, sky og natdyr.
Derudover var der en butik med opossum-produkter.
Så kørte vi til den gamle guldgraverby Ross og fik frokost.
Herefter gik turen til byen Franz Josef , og vi gik så langt op til gletcheren, som vi kunne. Desværre kunne vi ikke gå helt op til gletcheren, da det er for farligt på grund af nedstyrtende is og fare for springflod. Men pyt, gletcheren var også flot på afstand.
Desværre var der en del regnbyer, og da vi kom til Fox, var alle helikopterturene op på Foxgletcheren indstillet på grund af dårligt sigt.
Derfor var vi et par stykker, som gik lidt rundt i Fox og derefter fik et par drinks og hyggelig snak på svalegangen ud for vores værelser.
Efter en god aftensmad vendte vi tilbage til svalegangen og hyggede videre med god vin og øl.
Alt i alt igen en god dag.
- comments