Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste dag i paradis:-/
Resten af fredagen blev brugt på hygge i lejligheden, kæmpe drinks i poolbaren (som var ægte sydlandsk stærke) og en fantastisk middag med fisk, bøf og en udsigt over vandet, som ikke kan beskrives med ord. Viktor er yderst populær, og ham smelter alle damehjerter med sit Hola og Gracias:-)
Idag skulle dagen igen startes ved poolen, men da nogle trælse skyer stjal solen efter en lille times tid, besluttede vi at tage på udflugt til Los Gigantos, som egentlig er en kæmpe klippe, men også en masse turistfælder. Da vi havde beundret udsigten et stykke tid og Viktor havde moret sig med kæmpe salamandere, som boede i klippen, kørte vi videre til den lille havn i byen. Her kunne vi tage på diverse delfin/hval bådudflugter, men da ingen kunne garantere, at vi ville se delfiner eller hvaler, snuppede vi en frokost på havnen i stedet, før vi kørte tilbage til Costa Adaje. Viktor ville dog gerne have haft en tur i motorbåden, da jokeren sejer i sådan en i en af hans Batmanfilm!
I aften skal vi igen spise ved vandet og nyde den sidste dag i paradis, før vi vender næsen hjem mod hverdagen - fattigere, gladere og dejligt solbrune (når rødmen har lagt sig) :-)
- comments