En tur paa langs i Antigua

vi maa hellere lige faa forklaret og beroliget. Vi har det fint begge to, men fik en lille forskraekelse igaar, da det viste sig at det allergiske udslaet som Julie fik for et par dage siden, og ogsaa fik tilset og medicineret ved en laegeklinik i Chichicastenango, ikke bare forsvandt af sig selv, men faktisk blev vaerre.
Derfor tog vi igaar paa et privathospital i antigua, hvor Julie stadig er indlagt. Men hun har det fint og allergien er allerede naesten helt forsvundet.
Julie er som skrevet stadig indlagt, men her foelger hendes egen forklaring i direkte afskrift fra vores lille notesbog:

"Naa, den foer omtalte allergiske reaktion, som vi troede var under kontrol, var det ikke helt alligevel.
Derfor ligger jeg nu og skriver fra en hospitalsseng i Antigua.
Det hele startede fredag efter vi havde vaeret paa vulkantur, hvor jeg fik nogle maerker paa hoejre arm, som lignede myggestik.
Jeg troede selv jeg kunne klare det med medbragt allergi-medicin. Men det virkede ikke, saa derfor tog vi paa sygehuset i Chichicastenango, da det begyndte at sprede sig. Der fik vi piller og creme, saa nu troede vi at der var styr paa det.

Men Soendag havde det igen spredt sig, og det kloede helt vildt. saa soendag aften blev vi enige om at tage paa sygehuset igen dagen efter. Det viste sig at vaere en god beslutning, da det havde bredt sig til ansigtet og det meste af kroppen.
Saa mandag, efter en sjov mountain bike tur i bjergene, tog vi paa sygehuset med vores guide som oversaetter.
Da vi kom ind i undersoegelsesvaerelset, fik vi den foerste store forskraekkelse. Laegen mente at det var en guatemalsk hudsygdom, som er meget smitsom, og derfor betyder isolation.
Her blev hentet en engelsktalende sygeplejerske, som skulle hjaelpe med at forklare det hele.
Hun forklarede at jeg ville blive indlagt, saa der kunne tages en blodproeve og jeg kunne saettes paa drop. Derefter ville en hudlaege komme og se paa mig.
Her var vi selvfoelelig begge i panik, og jeg bare tudede, mens Kasper for forvirret rundt og proevede at berolige mig og sig selv.

Herefter kom frelseren i skikkelse af en guatemalsk hudlaege, der tog et hurtigt kig paa mig, og forklarede(paa engelsk, hvilket ogsaa var dejligt beroligende), at jeg kunne slappe helt af.
Jeg havde en voldsom allergisk reaktion, hoejst sandsynligt efter et insektbid, PYHA!!!

Det vil sige at det hele kunne klares med en sproejte, piller og spray. Men jeg blev indlagt i minimum 24 timer, saa jeg kunne faa vaeske, og d kunne holde oeje med udviklingen.
Allerede et par timer efter saa det hele meget bedre ud, og den positive udvikling fortsaetter heldigvis.

Vores gruppe rejser videre i dag, men vi har aftalt at saa snart jeg bliver udskrevet, tager vi med bus videre til deres opholdssted.
Det positive ved det hele har vaeret at vi nu faar tid til at slappe af, den fantastiske hospitalsmad(jeg fik pandekager til morgenmad) og de soede sygeplejersker og laeger.

Nu venter vi bare paa at jeg er paa hoejkant igen og vi kan fortsaette vores rejse."

Her onsdag morgen er der stadig fremgang med udslaettet, men det er ikke helt vaek endnu. Dermatologen kommer forbi om en lille time og tager stilling til hvad der skal ske fremad og hvor lang tid hun skal blive paa hospitalet.

Vores gruppe tog videre til Rio Dulce for 2 timer siden. Lige nu er planen saa, at vi springer naeste stop, altsaa Rio Dulce, over og i stedet tager videre til Flores enten imorgen eller overmorgen og moedes med de andre naar de naar dertil.
Det vigtigste er selvfoelgelig at vi er fuldstaendig sikre paa at det er kureret, foer vi forlader det rigtigt gode hospital hun er indlagt paa lige nu.

Vi skriver snart igen.
Ha det godt derhjemme, og don´t worry alt for meget, vi har det fint nu.

PS: desvaerre ingen nye billeder i denne omgang, da det oveni alt det andet, ogsaa er lykkedes os at smadre vores kamera