San Francisco, California
TRUCKEREN POUL SKRIVER:
Så er vi nået frem til San Francisco. Vi har sagt farvel til de flotte bjerge og nationalparkerne i Sierra Nevada. Det har givet lidt mere bjergkørsel end vi lige havde regnet med, men pigerne har klaret det flot og vi har haft nogle utroligt flotte dage.
Yosemite er bare fantastisk! Vi fik at vide at der var næsten dobbelt så meget vand i vandfaldene som i et gennemsnitsår. Det var forår. Træerne var ved at springe ud, og der va...