Profile
Blog
Photos
Videos
JULIE SKRIVER: I går aftes ankom vi til Las Vegas. På lang afstand kunne man se alle lysene fra byen. Vi kørte op ad en bakke, og da vi kom op på toppen kunne vi se byen. I Las Vegas er der mange casinoer og luxushoteller. Det er det der lyser så meget, reklamer, casinoer og hoteller. Vi bor på campingplads, eller det er faktisk bare en parkeringsplads med strøm, vand og pool:) Da vi kom til Las Vegas lignede alle lysene et hav, og hvis man kiggede ud til siden kunne man se en kant hvor lysene/byen stoppede. Campingpladsen ligger lige ved siden af Hovedgaden og vi bor lige ved siden af åbningen som ikke bliver lukket om natten:(Heldigvis står der vagter ved indgangen så jeg er lidt mere rolig:)
KARIN SKRIVER: Ja så nåede vi til Las Vegas og Julie har jo beskrevet det meget godt. Det er et ret sindsygt sted - fuldstændig vildt hvad der kan lade sig gøre hvis bare man har penge med. Det er så også lidt sjovt at ligge på campingplads midt i sådan en storby - vi tager det som en oplevelse men da vi ankom i går var der ikke nogen tvivl om at den friske bjergluft og de store vidder i nationalparkerne nok mere er noget for os end smog og varm by. Vi tøser var mere trygge ved at sove i en mørk skov i Grand Canyon end her i byen med 2 millioner mennesker rundt om.
For lige at samle lidt op så nåede vi jo til Bryce Canyon - der var rigtig dejligt. Fantastisk flotte skovområder, fantastisk flotte klippeformationer, udsigt ud over de store vidder som kunne tage vejret fra en. Der var høj klar blå himmel, masser af sol og nå ja plus 3 grader om dagen og minus 5 om natten, og sne imellem træerne nogle steder. Men campingpladsen lå også 2400 meter over havets overflade. Heldigvis har vi lidt varme i camperen, vi vil ikke lade den køre mens vi sover men den kan holde camperen varm indtil vi skal sove og så kan den køre lidt inden vi skal stå op igen om morgenen.
Med til den gode historie hører også at der sammen med campingpladsen lå et hotel med indendørs opvarmet pool som vi frit kunne bruge - Det nød vi efter en dag på vandrestierne i Bryce Canyon.
I går - torsdag - forlod vi Bryce og kørte mod Las Vegas. I Zion National Park gjorde vi frokoststop og det blev hele eftermiddagen, der gik der, for der var selvfølgelig også helt fantastisk. Modsat Bryce og Grand Canyon er Zion frodig og der var absolut forår, lysegrønne træer og T shirt vejr, så vi tog ind i parken og gik en dejlig tur op til nogle vandfald som man kunne komme under, Vi så hjorte undervejs. Efter en is var vi klar til resten af turen til Las Vegas. Aftensmaden nød vi på en lille kinesisk restaurant i byen Mesquite lige efter at vi var kørt ind i Nevada. Lækker mad, fin restaurant, ikke særlig dyrt og for første gang var vi rigtig kommet på restaurant med amerikanske portionsstørrelser, men de rare kinesere kom med bokse til alt det vi ikke kunne spise, så nu er køleskabet fyldt med kinesisk mad.
Vi har skubbet vores rejseplan en smule men regner med at indhente lidt op langs Stillehavet. Når vi lige har være i poolen her midt i Las Vegas kører vi mod de store træer i Sequoia der regner vi med at nå frem i morgen - lørdag.
- comments