Et blandet indlæg er i vente. Grundet Grand Canyon ikke blev til meget andet end en ørken-tur og en overnatning i provinsbyen Kingman, så har jeg valgt at blande det ind i mit indlæg med Solvang - den danske by i Californien.

Men først og fremmest skulle vi altså sige farvel til Las Vegas, som havde været et fint besøg, inden vi kunne sætte kursen vest på mod Grand Canyon.
På vores vej mod Grand Canyon kom vi forbi Hoover Dam, som er en kæmpe dæmning, hvilket vi selvfølgelig måtte stoppe op for at se. Så med Mary parkeret, gik vi ud på en stor bro der gik henover det vand, som dæmningen holdte adskilt fra det andet, hvor vi kunne stå og kigge ned over det hele. En kæmpe dæmning, som faktisk var ganske fint lavet og lå i et meget flot sten/sand område i Nevada. Fint at se, men mere specielt var det nu heller ikke. Skal man dog den vej forbi, er det alligevel værd at give et besøg. Ligesom alle asiaterne også gør. Hold kæ**, de er altså bare overalt!

Godt nogle timer senere kom vi så frem til en lille by der hedder Kingman, som ligesom alt andet i området, ligger i ingen ting helt for sig selv. Nok engang havde vi altså kørt i en ødet ørken på en lang, lang strækning der havde ført os ind i staten Arizona, hvor Grand Canyon ligger nord for Kingman. Som på turen mod Las Vegas, var det altså også et imponerende flot landskab, hvor man rigtig kunne se de legendariske western landskaber og nærmest fornemme hvordan det måtte have været, at ride på sin hest gennem den store ørken. Inden vi fortsatte op nord på, gjorde vi os et lille stop i Kingman, hvor vi fik "slået en streg" og købt lidt godter til resten af turen videre mod G. Canyon.
Igen, igen, var vi på en længere strækning uden mange biler på vejen (billedet hvor jeg hopper, er fra denne rute). Faktisk så vi ikke andet end en død okse i vejkanten, som gribbene og en helvedes masse fluer var gået ombord på. Et knap så kønt syn, da øjnene var poppet ud og indvoldene havde fundet vej ud af "nødudgangen".
Vi sigtede mod noget som hedder "sky walk", hvor man på en platform kan stå og kigge ned, og udover Grand Canyon. Men efter en køretur langs Grand Canyons sidevæg på en grusvej, kom vi 10 min. forsent til billetsalget, som akkurat var lukket. Derfor kom vi ikke helt ind til Grand Canyons hjerte, da vi ikke vidste man skulle betale for at se naturvidunderet - og billetsalget åbnede først morgenen efter, så vi måtte køre hele vejen tilbage til Kingman for at overnatte.

I Kingman fandt vi så et motel som hedder Arizona Inn, hvor vi kunne hvile vores trætte kroppe efter en lang tur i bil. Inden sengetid, var vi dog ved at futte parkeringspladsen af ude foran motellet, da vi havde problemer med at få slukket vores tændvæske i trangian, som der var kommet rigtig godt gang i. Vi fik dog heldigvis slukket flammerne, uden nogen skade sket, og kunne "nyde" vores primitive aftensmad; havregrød med hindbær.

D. 30/03 skulle blive dagen, hvor vi skulle på vores længste rute hidtil. Fra Kingman i Arizona skulle vi til Solvang nord/vest for Los Angeles i Californien, som tog os godt 9-10 timer. Ved formiddags tid forlod vi Kingman, og jeg tror vi var fremme engang mellem 20.00 og 21.00 om aftenen. Turen gik glidende og vi kørte nok engang lige dertil. Vi er ved at have ret godt styr på vores kort og de amerikanske highways og freeways.
9-10 timer lyder måske af lang tid i bil, men for os er det ikke så slemt, da vi efterhånden er vant til de mange lange køreture. Stemningen i bilen er da også god, da vi får hørt en masse musik, snakket og får nydt det fantastiske landskab, hvilket ændre sig meget fra Arizona til vest Californien. Ørken kontra frodige områder.

For jer som ikke ved eller kender til Solvang, så er det en dansk by der er blevet oprettet af en gruppe danske lærere tilbage i 1911, som havde immigreret til USA. Byen byggede de op i dansk stil med bindingsværkshuse, skole, landsbykirke, hoteller og små butikker. Siden hen har byen så udviklet sig og er vokset til omkring 5.000 indbyggere, hvor største delen af dem selvfølgelig er amerikanere. Der bor stadig en del danskere, men mange af dem er ved at blive 2. og 3. generationer, så vi kom på et godt tidspunkt, inden alt "danskheden" forsvinder fra byen. Som skrevet er byen vokset, hvorfor de nu også har en kopi af Rundetårn og Dybbel Mølle, samt der også ligger et museum der er bygget op som en dansk gård og indrettet i dansk stil med inventar, plus Solvangs lokale park er opkaldt efter H.C. Andersen, som også har et museum i "the Book Loft". For ej at glemme de 5 danske bagerier, hvor man kan købe danske kager, brød og søde sager, så vi fik os da også en god spandauer til morgenmaden. Et rigtig hyggeligt sted, hvor Dannebro så fint er hejst op i masterne næsten over det hele, og byskiltene som også er skrevet på dansk med "velkommen" og "tak for besøget".

Vi blev indlogeret på Svendgaards Motel, hvor en gammel krumrygget dame tog imod os. En frisk dame med "gammel mands" humor. Et fint motel bygget som en dansk gård, hvor vi fik et dejligt værelse med udsigt ned til hovedgaden, som hedder Copenhagen. Vejnavnene har nemlig også danske navne, så man kunne bl.a. finde Viborgvej hvor hospitalet lå, eller Valhalla som var en af villavejene.

Vores plan med Solvang var såment ikke meget andet, end at vi "bare" skulle gå rundt at nyde og se byen, og forhåbentligvis få os noget dansk mad. Derfor fik vi gået os en god tur igennem byen, her d. 31/03, hvor vi fik alt det at se, som jeg tidligere har skrevet i indlægget.
Der er delte meninger af danskerne, om hvad de synes om byen. Nogle taler ret skidt om den, da de synes den er for turistet og nærmest ligner Disney Land. Jeg er dog ikke enig. Jeg synes det var skønt at se byen, og dejligt at der var så mange ting som var bevaret og stadig bliver holdt ved lige. Nok var byen turistpræget, men hvad andet kan man regne med, da der jo selvfølgelig kommer mange besøgende for at se det meget atypiske sted for USA.

Efter en længere søgen efter en restaurant som solgte smørrebrød, hvilket vi havde set meget frem til, fandt vi en restaurant som hedder O Bite of Denmark. Rugbrød var der dog desværre ikke rigtig, kun groft brød, og pålæg var der dog heller ikke, men derudover kunne vi få os et "tag selv bord" med leverpostej, frikadeller, sovs, medisterpølse, kartoffelsalat, sild, æg, syltede agurker, italiensksalat og meget andet. Hertil fik vi os selvfølgelig en dansk Carlsberg og var enige om, at selvom maden ikke smagte heeeelt dansk, så var det alligevel super lækkert med "en bid af Danmark", her over halvvejs på turen. Perfekt timing.

Pop kongen over dem alle, Michael Jackson, boede i Neverland lidt udenfor Solvang, tæt ved en by som hedder Los Olivos, hvor hans nu tidligere kæmpe hus og forlystelsespark lå. Derfor måtte vi jo selvfølgelig ud at se de få rester der er tilbage, men inden da slog vi lige et smut forbi den danske kirke. En flot traditionel hvid dansk kirke, som var pænt vedligeholdt og super flot inden i. Besøget blev kort, men vi fik den set.

Videre gik det ud til Neverland, og vi var begge meget spændte på hvad som ventede os. En fyr vi spurgte om vej sagde, at ved man ikke hvor det ligger, så køre man nemt forbi. Vi fik derfor at vide hvad vi skulle holde øje med, og han havde da ret, at vidste vi ikke præcis hvad vi skulle holde øje med, ja så ville vi være suset forbi. Tilbage står der ikke andet end porten indtil den gigantiske park, som man desværre ikke kan komme ind på. Porten var dog meget speciel at kigge på, da fans har skrevet deres hilsener til MJ på stenene som er bygget op omkring porten, men også mange blomster, billeder og ting som folk har lagt ved porten til minde for ham. Det var rigtig specielt at se og læse, og grundet det lidt triste, overskyet vejr, blev man rigtig sendt ind i en sentimental verden, hvor en masse billeder kørte rundt i hovedet på en, med tanke om, at han selv engang har opholdt sig lige her for fødderne af os.

Som skrevet måtte man ikke gå ind på grunden, men det kunne dog ikke holde mig fra lige at stikke foden om på den anden side af hegnet, så jeg nu kan sige, at jeg har betrådt hans grund. Derudover fik vi også skrevet hver vores hilsen til ham, samt vi fik sat et lille guldbånd fast på en af lamperne. En meget specielt oplevelse, selvom der egentlig ikke rigtig var noget at se.

Det var altså hvad vores besøg i Grand Canyon, Kingman og Solvang blev til. Så i morgen vinker vi farvel til mini Danmark, og drager videre nord på til San Francisco.

29/03, 30/03, 31/03