Hej med jer

Nu har jeg endelig faaet tid til at skrive lidt igen. Der sker noget hver dag, og vi oplever hele tiden noget nyt, og den sidste uges tid er ingen undtagelse. Saa jeg vil proeve at faa det meste med, men alligevel ikke gaa for meget i detaljer, for saa ender jeg bare med at sidde her til i morgen.

Soendag d. 22/3 tog vi op i bjergene til noget der hedder hot springs. Det er nogle naturlige varme kilder, hvor vandet opvarmes af jordens indre. Det var virkelig luksus, og man sad bare og noed de rolige omgivelser og varme vand. Naar vi koerer rundt og skal se forskellige ting koerer vi i to minibusser, og det skal lige siges at vejene rigtig mange steder er noget vaerre l... Man hopper rundt inde i bussen, fordi der ligger sten alle vegne og rigtig mange veje er ikke astfalteret, og stoever derfor helt enormt. Vi er stadig meget imponerede over, at bilerne kan holde til det. Paa vej hjem fra hot springs sad vi kun 4 i den ene bus, og resten i den anden. Og det endte med at vi koerte fast i en groeft op ad en bakke fordi den ikke kunne faa fat. Saa vi fire maatte springe ud af bagageklappen for at skubbe bagpaa, da doeren var blokeret af grene. Men det er jo helt umuligt at faa saadan en bus nogen steder naar det gaar stejlt opad, og man staar i smaa klipklapper og glider i stoevet. Saa det var lidt komisk. De andre var koert, og der var intet signal paa telefonen. Saa vi var lige ved at tro at vi var strandet. Lige indtil der kom en bil med et lad fyldt med en 7-8 teenagedrenge der med det samme sprang af og fik os op af groeften. Saa det var lidt af en oplevelse.

mandag d. 23/3 koerte vi til byen Santa Rosa, hvor vi fik rundvisning paa en cigarfabrik. En meget speciel oplevelse. Man kan ikke rigtig forestille sig hvordan saadan noget fungerer, men alt bliver lavet i haanden, og arbejderne sidder side om side i kaempestore haller. Lugen er meget kraftig, og man fatter ikke at de kan holde det ud. De arbejder 8 timer om dagen - 5 dage om ugen. Og laver de samme bevaegelser hver eneste dag! Efter Santa Rosa koerte vi til byen Gracias som ligger inde i landet, og lidt sydligere end Copán. Her skulle vi vaere de naeste to naetter. Vi gik en tur rundt i byen for at kigge lidt, og menneskene der er tydeligvis ikke vant til turister. For mange af dem stoppede bare med det de lavede, og stod og gloede paa os. Selv boernene goer det. De goer det allesammen, saa selvfoelgelig vaenner man sig til det. Men jeg synes altsaa stadig det er lidt maerkeligt.

Tirsdag d. 24/3 var vi paa en meget haardt vandretur i bjergene. Vi koerte til Parque Nacional Montaña de Celaque, som er bjerge daekket af skov. Det foeltes som en vildmark, hvor man skulle gaa ad en lille sti, kravle baade op og ned og over traestammer. Jeg har laest i vores bog om Honduras at det er meget vigtigt at man holder sig til stierne, for det er nemt at fare vild. Der er indtil flere der er faret vild og aldrig fundet igen. Men vi havde guider med os, og vi forlod selvfoelgelig heller ikke stierne. Paa vejen ned kom vi forbi et meget lille og primitivt hus, hvor en gammel dame og hendes soen bor. Her saa vi hvordan man laver kaffe. Lige fra de bliver plukket ned fra traerne til de bliver toerret, ristet og kvaernet. Det var ret interessant at se, og selvfoelgelig koebte vi allesammen noget af hendes kaffe. Saa hun blev rigtig glad, for det var naermest en hel formue for hende.

Onsdag d. 25/3 skulle vi tilbage til Tela. Det var en koeretur paa ca. 8 timer, saa vi var godt faerdige da vi endelig kom frem. Heldigvis gjorde vi nogle stop paa vejen, bl.a. ved Pulhapanzak vandfaldet, hvor vi foerst spiste frokost og derefter skulle ind under vandfaldet - hvad der viste sig at blive en fuldstaendig vild oplevelse. Meget vildere end nogen af os havde forestillet os. Vi havde alle badetoej paa, og jo taettere vi kom paa vandfaldet, jo mere skulle man raabe til hinanden for at snakke sammen, fordi det larmede saa afsindig meget. Og allerede langt derfra foeltes det som om det regnede, fordi vandet kommer ned med stor kraft, og sproejter langt omkring. Vi kravlede rundt paa sten og igennem vand for at komme helt hen til vandfaldet. Vi troede allesammen at vi bare skulle gaa bag vandfaldet, men vi skulle ind igennem det. Man kunne naermest intet se eller hoere, og det var en helt vanvittig oplevelse. Vi skulle holde hinanden i haenderne, og gaa paa en lang raekke. For der er jo selvfoelgelig en del stroem, saa det trak lidt i en. Det er naesten ikke til at forstaa hvor vild en oplevelse det var, naar man ikke selv har proevet det. Men det siger lidt naar alle var helt oppe og koere over hvor vild en oplevelse det var.

Torsdag d. 26/3 havde vi en af vores foerste hele "fridage". Saa den blev brugt paa afslapning ved stranden, som ligger ca. 5 minutters gang fra vores hotel, og ved pool. Vi har naesten allesammen koebt et adgangsarmbaand til et luksushotel der hedder Telamar, hvor vi frit kan benytte det ekstremt laekre poolomraade, og bade. Derudover fik vi naesten allesamme vasket toej, for det var virkelig ved at vaere noedvendigt. Saa vi lagde sammen nogle stykker, og sendte det paa vaskeriet. Det er nemmere end jeg troede, for man afleverer det bare og faar det igen nogle timer efter. Rent og velduftende :) Men jeg foeler virkelig at jeg mangler toej, for jeg har naermest samme maengde toej med, som naar jeg er afsted i en uge. Men man kan selvfoelgelig ogsaa koebe noget. Det vaerste er bare at det meste af deres toej er grimt og lavet i saadan et elastisk stof. Saa det er ikke altid nemt, naar jeg helst bare vil have noget i bomuld, som man kan faa saa meget af derhjemme. En anden ting er sko. Det kan bare ikke lade sig goere at finde sko her, for naermest alle kvinder her har en stoerrelse 35-37 sko, og saa er det lidt umuligt at finde min kaempe stoerrelse 41. Jeg har endnu ikke set nogen, saa det er vist godt at jeg kan klare mig med det jeg har.

Fredag d. 27/3 var vi ude paa en stor soe og ro i kajak. Vi sejlede igennem en slags kanaler, hvor der var store traer og grene alle vegne. Alting var saa roligt og fredfyldt, og det var virkelig flot. Vi saa desvaerre ingen alligatorer, men saa mange plask i vandet, som vistnok var "babyalligatorer". Efter dette koerte vi til Triunfo de la Cruz, som er en garifunalandsby, hvor der kun bor sorte mennesker (garifunaer). De var de foerste der kom til landet for mange aar siden, til netop det sted. Her fik vi aftensmad - igen grillet fisk, ris, boenner og stegte bananer. Det samme fik vi faktisk ogsaa til frokost. Det smager meget fint, men man kan godt faa for meget af saadan noget. Efter maden kom en 7-8 lokale garifunaer og sang og dansede deres traditionelle dans for os. Det var virkelig imponerende, for de har enormt meget rytme i kroppen. Da de havde vist os hvordan det skulle goeres, skulle vi selv proeve. En stor del af kvindernes dans gaar ud paa at vrikke helt enormt med hofterne, saa der blev virkelig "rystet roev". Det var rigtig skaegt at proeve.

Loerdag d. 28/3 var der ingen planer for dagen, udover at 11 af os skulle proeve parasailing ved stranden. Hvis nogen ikke ved hvad det er, saa er det der hvor man haenger i en faldskaerm og bliver trukket efter en baad. Dog fandt vi lige ud af ved morgenmaden, at vi skulle have en spanskproeve kl. 9, saa vi kunne blive placeret i de rigtig grupper og paa de rigtige niveauer. For naeste uge kommer til at gaa med spanskundervisning. Saa det skulle lige klares inden alt det sjove. Heldigvis varede proeven kun en 10 minutters tid, og jeg fandt ud af at jeg trods alt kunne huske lidt, selvom jeg troede at jeg var helt blank. Jeg blev placeret i en 4-mandsgruppe med nogen der havde haft ca. lige saa meget spansk som jeg. Undervisningen kommer til at foregaa de naeste fem dage fra kl 14, saa vi har hele formiddagen fri til at bade og hygge os. Efter proeven tog de foerste fem ned paa stranden for at parasaile, og jeg var i den seksmandsgruppe der skulle op efter frokost. Desvaerre var der en del problemer med baaden, saa selvom vi kunne var seks der skulle op, endte vi med at vaere der fra 13.30 til 18.30. Men vi kom da alle op, og det var rigtig flot. Efter de foerste tre havde vaeret oppe maatte vi dog lige brokke os, for vi havde taget tid og de fik kun 7 min i luften, og vi fik at vide det var 20 min. Fordi der var gaaet saa lang tid med at faa det til at koere var klokken blevet mange, og maendene der sejlede baaden haabede at vi ikke lagde maerke til, hvor korte turene pludselig blev, for de ville jo gerne hjem. Men vi ville ikke vaere med til at betale 30 dollars for 7 min, saa det endte da ogsaa med at vi fik nogle laengere ture. Naar man skal op faar man udstyret paa fra land, og bliver saa trukket ud mod vandet, hvor man skal loebe afsted indtil vinden tager fat i faldskaermen, og man bliver trukket op. Og saa haenger man ellers der og kan se hele kysten og byen. Det var virkelig en flot oplevelse.

Soendag d. 29/3 startede dagen med at regnen styrtede ned i en time. Det er bestemt ikke som en regnvejr vi kender i Danmark. Det var saa voldsomt at vejene paa ingen tid blev helt oversvoemmede. Det hjaelper saa heller ikke noget at deres kloaksystem ikke virker ret godt. Saa afgangen fra hotellet blev udsat lidt. Men da regnen saa endelig stoppede skinnede solen fra en skyfri himmel - saa kan man forestille sig hvor klamt og fugtigt vejret bliver. Det hjaelper ikke ligefrem paa varmen. Da regnen var stoppet koerte vi til en botanisk have, hvor vi saa en masse flotte blomster og specielle traeer og planter. Vi koerte tilbage til Tela og fik frokost, og resten af dagen har vi haft fri til at goere hvad vi havde lyst til.

Jeg haaber I har klaret jer igennem mit indlaeg, for jeg vil jo helst fortaelle om alt hvad vi har oplevet. Haaber at I har det rigtig godt, og nyder det dejlige danske foraarsvejr og ikke mindst rugbroedsmadder, som jeg er begyndt at savne helt vildt meget. Dem maa I ikke tage for givet :)

Mange varme hilsner fra Tine