Cambodja er helt anderledes, end vi troede. Det øjeblik vi kom ind over grænsen, kunne vi mærke, at folk var helt anderledes. Ikke ligeså pressende eller salgsbesatte som Vietnameserne kunne være. Alt blev taget med et smil. Vi ankom til Cambodjas kyst med en Slowboat og her mødte vores bådfører sin ven, og de holdt om hinanden ligesom et par ville holde armene om livet på hinanden, mens de gik. Det var meget specielt at se, da vi i Danmark er vant til, at mænd ikke rører ved hinanden på den måde. Men i Cambodja gør de, og det er helt normalt at vise hengivenhed til en ven af samme køn. Mænd og kvinder, og forældre og børn gør derimod ikke. Der vises kærligheden gennem et godt måltid.

I Phnom Penh, Cambodjas hovedstad, er vi blevet indlogeret på et hotel til $6 - dvs. $3 hver pr. nat. I går var vores første dag og vi tog med vores nye ven Matt, oprindeligt fra New York (men bosat i Milano på sjette år), på en lærerig dag om Cambodjas tragiske historie. Vi gik imod fængslet hvor uddannede folk var blevet tortureret og holdt som fanger, men inden vi kom til indgangen blev vi stoppet af Peter. En tuk tuk fører der selv havde oplevelser fra Khmer Rouge tiden. Han var 10 år gammel, da hans forældre blev taget fra ham. Hans far, brødre og søstre blev dræbt. Han har kun sin mor tilbage og tager sig også af sine forældreløse niecer og nevøer. Han ville fortælle os Cambodjas historie i hans tuk tuk for $1 hver, for at vi ikke skulle gå ind og betale for en dyr guide og ikke få hele sandheden. "You must be understand" var hans yndlings sætning og den satte han ind i sin talestrøm, så ofte han kunne.

Fængslet plejede ironisk nok at være en skole og her satte Pol Pot, den kommunistiske leder af Khmer Rouge, alle de lærde i fængsel, torturerede dem på de mest grusomme måder og sendte dem derefter til "The Killing Fields" for at blive henrettet.
Pol Pot ville have hele Cambodja til at bestå af bønder og arbejdere som kunne frembringe masser af ris. Derfor var der ingen der turde tale fremmede sprog eller vise at de kunne læse - hvis de gjorde det var det slut.
Fængslet var stort og når man stod i de gamle klasseværelser, der var blevet brugt til tortur, kunne man fornemme alle de skrig og den rædsel der havde været. I nogle af rummene var mange mennesker samlet for at se udstillingen, men ingen sagde en lyd. Der var helt stille mens folk læste de grusomme tekster og så på billederne af de døende mennesker. Der var nemlig billeder af det hele. Alt var dokumenteret. Khmer Rouge havde holdt arkiv og taget billeder af alle fanger, soldater og torturmetoder.

Vi havde aftalt med tuk tuk førens ven at han skulle tage os til en af de mange "Killing Fields" bagefter og han stod klar. 15 min senere stod vi og kiggede på de 9000 kranier der var blevet gravet op fra massegravene. Det var en meget emotionel og virkelig intens dag. Nu forstår vi Cambodjas stolthed over at være et frit folk, og den styrke folket har haft for at kunne komme videre. Ifølge museet blev omkring 2.000.000 mennesker dræbt. Ifølge Peter, vores tuk tuk fører, var det mere omkring 4.000.000. Omkring 1/3 af befolkningen på det tidspunkt.
I Cambodja er der ingen ældre mennesker. De blev alle udryddet for 30 år siden. Alle er højest 55 år gamle. Det kan vi se med egne øjne.

Den intense dag blev ved da vi tog til floden for at få en øl. Her hørte vi om Matts oplevelser 11. september. Underligt at høre det hele fra hans vinkel - så tæt på.

Vi mødte en lille dreng ved navn Pop, 12 år, og købte ham aftensmad og spiste edderkopper med ham og hans lillesøster Bon på 6 år. Og ja, vi spiste edderkop. En stor, fed, sort tarantel har vi en bid af nede i maven. Det var en sjov aften og meget interessant dag.

Indtil videre har vi et super godt indtryk af Cambodja. Alle har en fed humor og stort smil. I Vietnam skulle man hver dag passe på med at sige hvor man skulle hen, for så ville de prøve at sælge dig en tur eller en bus. Her vil de bare gerne vide, hvad du skal.

Men på trods af at have spist edderkopper og rotter har vi det stadig godt, og bare rolig derhjemme - vi spiser kun ting der er forsvarlige. Edderkopper er meget normalt (de blev overraskede da vi kun ville have een og ikke ti). Og vi har prøvet rotten i Mekong Delta, så nu er det kun slangen vi mangler.

Kærlig hilsen Tine og Emma