Profile
Blog
Photos
Videos
Hanoi.
Det var egentlig ikke meningen, at vi ville blive i Hanoi mere, end bare til at rejse igennem og så videre til Halong Bay. Vi var bare så trætte af at rejse, så vi valgte at tage to overnatninger i Hanoi. Den første dag gik vi bare lidt rundt, og vi fandt hurtigt ud af - at der simpelthen ikke rigtig var noget at lave! Til trods for at det er en kæmpe by, med mere end 8 millioner mennesker(2 mio flere end i Bangkok!!), så var der simpelthen bare ikke særligt mange interessante ting at lave. Vi tror det skyldes, at Vietnam stadig er et land som er langt bagefter, fx Thailand. De satser ikke nok på turisterne endnu, og så er pengemangel nok også en stor faktor.
Nå, men vi travede lidt rundt og mødte på et tidspunkt en ung fyr, som spurgte om han måtte snakke lidt engelsk med os, da det ville forbedre ham i forhold til hans studie. Så ham snakkede vi lige med i halvanden times tid, det var meget sjovt :)
Vi skulle selvfølgelig også prøve den vietnamesiske mad - men vi havde ikke rigtig held med noget af det - på noget tidspunkt! Det smagte simpelthen bare ikke godt :( Ihvetfald ikke i forhold til det lækre Thailandske mad vi havde været vant til.
Vi ville jo gerne til Halong Bay, som er en by der ligger ud til kysten. Vores receptionist fortalte os om en 3 dags bådtur, som vi kunne tage - hvor vi ville få set en masse smukt natur, komme på trekking og se Cat Ba Island. Så det valgte vi at gøre dagen efter :)
Desværre, da vi stod klar til at komme afsted på bådtur, fik vi afvide at strømmen var for stærk, så vi ville ikke kunne tage afsted før 2 dage efter. Kæmpe ØV!! For vi brød os jo ikke særlig meget om Hanoi, og så at skulle vente to dage virkede helt ærligt bare lidt som spild af tid. Men vi kunne ikke gøre så meget, så vi blev og ventede i Hanoi. Vi lavede ikke så meget udover at trave lidt rundt, være en tur i biografen og så fandt vi en pool vi kunne lege lidt i :) Der var skybrud stort set hele tiden, så det var også lidt svært at lave så meget.
Vi har helt glemt at fortælle om første nat på hotellet i Hanoi, hvor vi vågnede op til et lille nattebesøg fra rotter. 2 af Marcks kasketter var mere eller mindre gnavet igennem, så det var rigtig ærgeligt. Efter rigtig lange diskussioner med receptionen, fik vi dem overbevist om, at vi skulle have de penge som var betalt for den ene kasket - den anden kunne de godt lave hos en skrædder.
Alt i alt var vi virkelig ikke særligt begejstrede for Hanoi. Der er meget potentiale for sådan en stor by, men den bliver desværre slet ikke udnyttet.
- comments