Profile
Blog
Photos
Videos
Halong Bay.
Vi kunne nu endelig komme på den længeventede bådtur, og ikke mindst væk fra Hanoi og forhåbentlig også det dårlige vejr! Vejret blev faktisk næsten værre jo tættere vi kom på Halong Bay, men efter 4 timer i stopproppet minibus - kravlende ovenpå og mellem bagagen(igen!), så nåede vi frem. Vi startede med en vietnamesisk frokost, som vi for første gang brød os om - dejligt! Det har ellers været en halvgod slankekur for os begge her i Vietnam :) Derefter sejlede vi ud og så en kæmpe grotte i de store bjerge ude i havet. Desværre, havde de lyst det hele op derinde, med forskellige neonfarver!! Så det så lidt kunstigt ud (for fanden Vietnam altså :))
Derefter sejlede vi ud og så en flydende landsby midt ude på havet, det var ret fascinerende! Vi fik lov til at sejle i kajak for at komme lidt tættere på. Derefter tilbragte vi bare aftenen på båden, fik endnu engang lækkert vietnamesisk mad og svømmede lidt rundt i havet :)
Dagen efter skulle vi til Cat Ba Island, hvor den stod på trekking, så vi kunne komme til tops og se den smukke udsigt ud over de mange bjerge i området. Vi havde fået afvide det var en guidet tur, men da vi så nåede frem til bjerget, sagde guiden 'værsgo, nu kan i bare gå'! Øh, jamen okay så! Så gik vi da bare på egen hånd :) Det gik også meget godt(troede vi). Det skal lige siges, at Nation Parken ikke som sådan har nogle skilte der viser vej. Der er bare en halv stor grusvej op til foden af bjerget, og så er det lidt ellebelle om man går til højre og venstre af de små stier derfra. Vi startede som en hel flok da vi påbegyndte opstigningen, men kondien skilte hurtigt folk, og derfor tog vi også forskellige veje. Det resulterede selvfølgelig i, at vi godtroende troede at alle veje førte op - men dette var ikke tilfældet. Hvis den venlige Vietnamesiske Guide, som havde et helt andet hold, ikke havde råbt til os: "hey i to - skal i op eller ned"?, så var vi gået den forkerte vej. Det var meget heldigt! :)
Vi svedte umådeligt meget, da vejret var blevet rigtig godt igen - men vi nåede til tops, og det var utroligt flot!
Herefter skulle vi bo på et hotel i Cat Ba, og så havde vi egentlig bare fritid til at ligge på stranden og hygge os :)
Vandet ved stranden var rigtig ulækkert, og fyldt med skrald ! Sådan er det faktisk meget generelt i Vietnam, de har ikke rigtig nogen skraldepolitik. I Hanoi brændte man også bare skraldet af på vejene, om aftenen. Meget mærkeligt :)
Stranden var ellers meget dejlig, indtil Kl 17.00 ca, så blev den fuldstændig invaderet af kinesere!! De vil gerne snakke med en og tage billeder af os, så det er lidt sjovt. Særligt fordi de virkelig ikke er særlig gode til engelsk, så det er mest noget volapyk vi snakker om :)
Om aftenen hyggede vi os bare igen, og fik endnu et måltid vietnamesisk mad(det var dog det samme som vi havde fået de 3 foregående gange, så det var ikke vildt spændende mere). Den sidste dag gik faktisk mest med transport, så det var en smule ærgeligt. Vi fik set lidt på bådturen - men den varede kun lidt over en time, så skulle vi ind til havnen og hjem.
Halong Bay har været en rigtig god oplevelse. Det er ufattelig smukt ude på havet, og vi fik smagt en masse vietnamesisk mad - som vi ellers var blevet lidt skeptiske omkring. Dejligt!!
- comments