Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en kort beskrivelse af trekket! vi skulle gå cirka 120 km op og ned i bjergene, for at nå toppen som hedder Annapurna Basecamp og ligger i ca. 4200 meters højde. vi havde en gruppe som bestod af Line og Tine og et andet danske kærestepar, Frederik og Tanja, som er på vores alder. vi havde vores egen lille guide, og så havde vi to bærere med, som bar al vores bagage. vi skulle sove i Teahouses, som er et lille skur lavet af træ, og er 100% utæt, men vi havde lejet soveposer der kunne holde til -20 grader. Al mad vi fik, bestilte vi selv ved de forskellige teahouses, men vi måtte ikke få kød, da vi skulle undgå problemer med maven.
Den 1 april gik turen mod pokhara, hvor vi skulle have en overnatning, inden trekkingturen startede helt! Kl 09.00 d. 2 april blev vi kørt op mod bjergene, hvor vi blev sat af kl 11.00 og skulle forsætte til fods i høj solskin! Første dag blev der tilbagelagt 12 km hvor det 80% af tiden gik op af! Derudover var der 3200 stentrapper i træk, som også lige skulle overståes! Da vi nåede toppen af de 3200 trapper, føltes det som om vi havde nået toppen af annapurna, men nej, det var kun første dag ud af 10 trekking dage! Oppe i bjergene er der kun squat toiletter, så med krampende læg muskler, er det bestemt ikke sjovt at skulle tisse! Næste morgen den 3 april kl 09.00 startede vi med 45 min op ad stentrapper igen, inden der kom lidt stier igen! Vi trekkede i alt 4 timer på anden dag, men det meste af tiden gik det op af, så benene og vejrtrækningen havde det ikke for godt! Vores teahouse på anden dagen havde den vildeste udsigt udover bjergene, det var ekstrem smukt! Da vi ankom til vores teahouse begyndt det straks at lyne og tordne, så vi fik noget varmt te, da temperaturen lige pludselig faldt ekstremt! Da det sluttede hen på eftermiddagen, var det sjovt at se hvor meget sne der var faldet på de fjerne bjerge! Kl 08 hed det sengetid, da vi skulle op kl 05.00 næste morgen, for at se solopgangen! Kl 05.00 den 4 april var vi i skibukser og skijakke på vej op og se solopgangen! Vi gik op af i en time, før vi nåede punktet Poon Hill kl 06.00, som ligger i 3200 meters højde! Solopgangen var ekstrem smuk, så det kunne alligevel godt betale sig at stå så tidligt op, selvom vi kl 05.00 bandede lidt over det! Da vi kom tilbage til vores teahouse efter solopgangen, fik vi vores morgenmad og forsatte turen videre kl 08.00! Den første del af turen gik direkte op, så højden kunne godt mærkes på luftkapaciteten, men efter en times stigning, kom vi til en sti der gik meget op og ned, men i et tilpas niveau, så der nødt vi turen for fuldedrag og fik snakket løs, da vi igen havde luft til det! Efter 3,5 timer fik vi frokost, og havde derefter kun 1,5 timer op til vores sovested! På turen mødte vi en dansker, som gik alene med guide, men besluttede sig for at slutte sig til vores gruppe, skide hyggeligt! Vores teahouse havde igen en helt vild udsigt, så der sad vi og hyggede på en bænk med en sprite i nogle timer ;-) om aftenen fik vi en øl og spillede en masse røvhul! Næste morgen den 5 april, var planen at vi skulle afsted kl 08.00, men Tanja fra vores gruppe følte sig lidt sløv og vi kom derfor først afsted kl 08.30. Vi skulle gå i 3 timer inden frokost, men Tanja var meget træt og trængte til mange stop og det blev derfor meget langtrukkent! Vores ben var utrolig smadret fra de forrige dage, så det var hårdt at stoppe op hele tiden, så efter 2 lange timer fik Line og Tine lov til at følge bærenr op til middagsmaden, imens guiden fulgtes med Tanja og Frederik. Vi var i topform, og nåede middagsmaden til kl 11.30 som planen lød på. Kl 12.30 kom de andre, hvor de fik lov til at sove lidt, inden de gik videre. Vi gik igen med vores bærere og nåede vores destination kl 15.00! Eftermiddagen blev brugt med te, sprite og 7-kabale! Vi fik pizza lavet på majsbrød til aftensmad, det var anderledes, men godt! Næste morgen den 6 april, hed det igen morgenmad 07.30, og så startede vi gåturen kl 08! Vi skulle gå 4 timer inden frokost, hvilket var alt for lang tid uden mad for Line og Tine, så efter 3 timer fandt vores guide en bounty frem til os, og så kunne vi lige klare den sidste time! Vi sad og nød vores middag i høj solskin, hvilket var ren luksus! Efter middagsmad skulle vi gå 2 timer og så var vi ved vores destination! Der var skide koldt, og vi fik taget et hurtigt og tiltrængt bad! Resten af aftenen blev brugt på kortspil og varm kakao. Søndag den 7 april var dagen, hvor turen gik mod toppen, Annapurna basecamp. Vi startede med at gå 3 timer langs en kæmpe flod, så der blev hoppet på sten, og grinet at dem som gled og fik våde fødder! Efter frokost gik det meget langsomt, da det var 2,5 timer direkte op, og luften var ekstrem tynd! Vi fik begge en trykkende hovedpine på grund af den tynde luft, men havde ikke vejrtræknings problemer ligesom de andre i gruppen! Thomas fra gruppen blev ramt af højdesyge, og var utrolig dårlig. Da vi nåede toppen, var vi klar til en sejrsdans, men stemningen døde hurtigt, da vi fik afvide, at vores bookede værelser var blevet lejet ud, og de ville slå telte op til os! Vi beherskede os, og prøvede at tackle situationen pænt, men det var svært! Vi fejrede bestigningen med en masse chokolade og sodavand. Vi var alle meget udkørte og gik derfor tidligt i seng. Oven i den uheldige situationen med teltet, var Tine også så heldig at få en lille madforgiftning, så SQUAT toilettet blev besøgt det meste af natten, hvilket gjorde at teltet også havde svært ved at holde på varmen ;-) men skidt pyt, vi havde nået toppen! Det var svært at sove i 4200 meters højde, da man blev forpustet, bare af at vende sig i soveposer! Næsten morgen den 8 april, hed det morgenmad kl 07.00! Udsigten fra toppen var helt klar fra morgenstunden, så det var utrolig smukt, og sjovt at være så tæt på så store bjerge. Vi havde ikke sovet så meget, men ville bare gerne ned af, så vi kunne få noget bedre luft. Inden middagsmad gik vi 4 timer og efter middagsmad hed det 3,5 timer! Vi fik gået cirka 25 km så da vi kom til vores destination og havde lækre værelser, var vi rent udsagt lykkelige (lækre værelser, er et firkantet rum med en seng)! Vi var meget udkørte, og lagde os derefter en time, hvilket var meget tiltrængt efter en lang dag, i højt tempo. Resten af aftenen hyggede vi igen med kort. Den 9 april var en stille og rolig dag, vi skulle kun trekke 3 timer! Efter middagsmad spillede vi kort i høj solskin. Kl 15.00 gik vi ned til de berømte hot springs, hvor vi fik badet og Line skulle selvfølgelig med drengene ud i den store flod, hvilket var en kold oplevelse! Om aftenen blev der igen hygget med kort. Næste morgen den 10 april, da Tine sidder og tager tøj på, løber der en kæmpe stor fugleedderkop over tasken og gulvet, så vi kom hurtigt op og stå på sengen! Da nogle fyre havde fået den ud af værelset, kunne vi stille og roligt pakke videre, og så var en ny dag i gang! Vi gik 4 timer før middag og 3 timer efter middag! Vi var alle meget bombet, og gik derfor tidligt i seng! Sidst dag på trekking den 11 april, gik vi 2 timer og var så i bund! Der var sejrsdans og høj musik i bilen på vej hjem til vores hotel! Trekking turen var i alt ca. 120 km, hvor det konstant gik op og ned, da der desværre ikke var en lige sti igennem alle bjergene (som vi ellers efterspurgte et par gange)! Vores ben er gennembanket, og knæene er ømme! Det er det hårdeste vi nogensinde har prøvet, men det er var så fed en oplevelse! I morgen tidlig hedder det rafting 2 dag og jungletrekking 3 dage!
- comments