Profile
Blog
Photos
Videos
Vi valgte at køre ad hovedvej istedet for motorvej til Orlando. Det var et godt valg. Nu var det ovre med store huse og villaer. Vi så rigtig, rigtig, rigtig mange citrus plantager. Flere steder holdt der meget gamle busser og så gik der mexicanere i markerne. Det eneste positive var, at der var toiletvogne. Dette syn har vi set flere gange i forskellige frugt og grøntsags plantager. Nogle gange føler man sig sat helt tilbage i slavetiden. Alle i marken er enten sorte eller mexicanere...og de busser de kommer i, ser man ikke andre steder. Tror du skal til et fattigt land i Afrika for at se dem!! Vi kom også forbi en central hvor alle appelsiner e blev kørt hen. Det mindede om en slags foderstof fabrik. Der var mega mange appelsiner...
Ved 11 tiden kom vi til Orlando og vores resort hvor vi har lejet et hus i 4 dage. Hold da op vi blev overrasket. Her er mega flot og skønt. Og vi har taget solen med os. De sidste 5 dage har det regnet her, men siden vi kom igår har solen skinnet. Resortet har et fælles Clubhouse hvor der er et dejligt poolområde, restaurant, fitness (YES!!) og meget mere.. Vi var ikke langsomme til at smide os ved poolen...Huset var først klar kl.15. Ved poolen blev der grillet burgere m.m, mums de var gode..Vi fik en snak med et par af de unge mennesker som arbejder her. De er meget søde, men ved ikke ret meget andet, end det som sker i deres egen stat - thats it!! Men alligevel er de meget interesserede I at høre om os og vores land. De Amerikanere vi har mødt er alle meget venlige, høflige og hjælpsomme.
Huset er meget lækket. I 2 etager med alt tilbehør...3 soveværelser og 3 badeværelser. Vi overvejer at immigrere hertil...:-)) Om aftenen kørte vi ud og power shoppede. Vi var i en NIKE Clearence shop og et Premium Outlet. Nu er budgettet for shopping snart brugt. Vi fik mest købt sportstøj og sko. Dorte fik et par Acisc Nimbus 15 til 700 kr. De er prøvet af og de er bare hurtige..:-))
Søndag slappede vi af ved det skønne pool område. Vi fik også løbet en tur og trænet i fitness centret. Det er der behov for på sådan en amerikaner tur. Er faldet noget for Budweiser, bl.a. Bud Light Lime og Corona med en lime skive tilsat. Vi har Gået lidt rundt i området. Om aftenen kørte vi igen ud og shoppede lidt. Michael var helt vild da han fandt en One Dollar shop.Tænk alt det man kan få for en dollar.
Mandag tog vi til Sea World. Flere gange den da dag hørte vi ordene amazing!! Awsome!! Wauuv!! og vi kan kun være enig..Vi så et fuldstændig forrygende delfin show. hvor der også indgik kæmpe papegøjer som fløj rundt om ørene på os..Det der var forrygende var, at der skete ting som vi ikke kunne forestille os i et show,,, Vi så også et søløve show. Vi havde ...okay nu vi er her, kan vi da også lige se det. Okay - amerikaneren kan noget med shows. Dette var også forrygende og havde så meget humor at både børn og voksne skreg af grin..Desværre var spækhugger akvariet under ombygning og derfor var der ingen shows med dem. Øv, tænkte vi. Men vi gik derover alligevel. Så kunne vi faktisk få lov at overvære træningen af spækhuggerne. Et meget imponerende dyr. Men lidt surrealistisk at tænke på, at en af dem har dræbt en af trænerne. Det har det gjort 3 gange nu. Men den er stadig en del af flokken..Trænerne fortalte om hvordan de trænede med dem. Bl.a. varierer de belønningen og træningspassene, således at hvalerne altid skal forholde sig til noget nyt. Ingen tvivl om at de er meget professionelle dem som arbejder med dyrene, men det vil aldrig erstatte et liv i havet.
Vi prøvede også at fodre delfiner. Åhhh - De er bare så søde og dejlige at røre ved. Også her foregik det hele meget professionelt. Vi måtte først gå frem til kanten når der blev sagt "Gå". Der var trænere omkrig hele tiden og de holdt øje med at det foregik på en forsvarlig måde. Bl.a må man ikke klappe delfinen på hovedet, da det er meget ubehageligt for den. Vi fodrede også rokker. Gud hvor er det et grimt dyr når den kigger op på dig. Var faktisk i tvivl om hvad der var øjne og hvad der var mund. Håber ikke vi smed en sild i øjet på den!! Den er meget elegant at se på når den flyder afsted, men at se den i øjnene, kan ikke beskrives...
Aftensmaden spiste vi på Langhorn Steakhouse. Mums nogle bøffer vi fik..Da vi fik kniven, som vi skulle spise bøffen med, steg forventninger til bøffen betragteligt. Det var nærmest en dolk!! bøffen var også superlækker. Det var desserten også. kan ikke lige forklares uden det lyder ulækkert,,,men det var det ikke...i starten...var chokoladekage med is til...
Tirsdag spillede vi golf og Michael og Jeanette kørte til Magic Kingdom. Vi var noget spændt på golfen, da vi ikke har spillet i 4 mdr. Vi spillede sammen med Frank, en pensioneret brandmand fra New Jersey, nu bosat i Atlanta City.,, Det var en dejlig afslappet runde. Der blev ikke gået så meget op i regler. Han kom med en masse gode udtryk når vi lavede nogle gode slag eller nærmere når Møller gjorde. Vi fik udvekslet lidt historier. På et af hullerne, ved en udtørret sø, lå der en alligator og solede sig!! De andre spillere tog det meget roligt!! Men vi skulle da ha' et foto af den.
På vej mod Fort Lauderdale kørte vi omkring Kennedy Space Center. Vi havde kun 3 timer her, men det var meget spændende at opleve. Vi tog en tur rundt til de forskellige opsendelses ramper og var til en forestilling/show omkring Apollo opsendelser m.m. Vi var også inde og se en Atlantis udstilling. Det er enormt de mængder brændstof der anvendes. De mængder vand som er tilstede ved en opsendelse. De utrolig mange timers forberedelse og træningstimer. Det tog bl.a 12 år at færdig udvikle Atlantis. Atlantis vejede ca. 2.000 tons med brændstoft m.m. Den lavede 32 opsendelser og var banebrydende da den kunne genanvendes. Blev sidst opsendt i 2011.
- comments