Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede tidlig - vi skulle op og se solopgang. Solnedgang dagen før forsvandt i skyer - ærgerligt..Kl. 05.30 var vi klar. Men så drillede kameraet og jeg var ved at gå i panik....det kunne da lige passe at det skulle drille på det tidspunkt. Men det løste sig, fandt aldrig årsagen. Det var en fantastisk solopgang. Vi nød virkelig at bo lige ved canyonen. Vildtet gik lige omkring os. Om morgenen var vi lige ved at støde ind i en gevaldig stor elg. Sikke dog et gevir!!! Fasinerende.
Herefter indtog vi noget let morgenmad, da vi skulle ud og hike i canyonen. Vi havde valgt South Kaibab trailen ruten. Den ville ta' 3-4 timer og er ca. 5 km. lang. Ruten er den korteste, smukkeste og stejleste nedgang til Colorado floden. Det var en meget intens oplevelse at vandre nedad klipperne. Stilheden i sig selv var slående. Vi nød virkelig turen ned.
Billederne må fortælle resten. Vi nåede ned til vores vendepunkt - Cedar Ridge Her fik vi lidt vand og chips. Der var et andet dansk par som vi snakkede med. På vej ned havde vi også mødt en ung dansk pige som arbejdede frivillig i nationalparken. Vi mødte også nogle muldyr!! De blev brugt til at hente småsten længere nede som de herefter fragtede op til nogle andre frivillige som reparerede stien med småstenene. Virkelig et møjsommelig projekt.
Nå men vi skulle jo op igen. Nu fik vi virkelig lov at mærke kroppen. Det havde vi dog også længtes efter et par dage uden så meget motion. Sveden haglede af os men dem som var på vej ned smilede så venlige til os - mon ikke de blev klogere!!
Efter lige at ha' sundet os, tog vi en af de busser som kører langs kanten af Grand Canyon for at se nogle andre udsigtspunkter.
Grand Canyon, Arizona, er et af verdens 7 vidundere, hvilket vi forstår fuldt ud. Den er 446 km. lang, op til 30 km. bred og 1,6 km dyb. I bunden løber Colorado floden som udspringer i Rocky Mountains til den Californiske Bugt i Mexico. Den løber gennem 4 nationalparker og er 2.330 km. lang. Parken besøges årligt af ca. 5 mio. mennesker. Så den er længere end DK og besøges af næsten ligesom mange mennesker som bor i DK.
Efter at vi havde fået det værste røde sand af fødderne gik turen videre mod Page.
Vi kørte nu igennem indianer land. Langs vejen havde indianerne flere boder, hvor de solgte al mulig håndarbejde. Jeg støttede dem ved at købe et par øreringe. En del af strækningen var meget øde med det karakteristiske røde sand med præriebuske på. Vi så ikke rigtig nogle byer, men klumper at elendig huse og trailer parks hvor de boede. Det var kummerligt at se.
Efter ca. 2 timers kørsel kom vi til Horseshoe Bend som er Coloradofloden som bugter sig som en hestesko. Vi har lagt et billede ind. Her skulle vi igen kæmpe os frem, ca. 2 km. i meget blød sand.
Så jeg var glad for automatgearet, ellers tør jeg ikke garanterer for om jeg kunne træde koblingen ned.:-))
Herefter kom vi til Page, Arizona som ligger ved bunden af Lake Powel. Byen er fra 1957 og ligger ca. 4.000 m. over havet. Vi kørte over Glen Canyon Bridge for at se Glen Canyon Dam (dæmning over Colorado floden). Den leverer strøm til 5 stater.
Herefter kørte vi til Hotel Quality Inn hvor vi skulle overnatte i 2 dage. Deter dejligt at ha' 2 overnatninger det samme sted. Vi kørte ud og spiste på et cowboysted. Her fik vi sandwich med hhv pulled pork og pulled beef dette kombineret med der egen barbequesovs smagte himmelsk.
Vi kørte lidt rundt og kigge i byen. I amerika går man ikke en tur - man kører.:-))
Vi kom bl.a.forbi en gade hvor der udelukkende var kirker - ca. 15 af slagsen. Så er de selvfølgelig også nemt hvis man lige vil skifte...
Nedenfor vores hotel er der en meget grøn golfbanen. Meget spøjs når alt omkring er rødt sand eller bare udtørret. Området er meget øde og består primært af rødt sand og klipper samt små buske.
- comments