Enhver mulighed for at haeve prisen for gringos (gringo er et ofte nedsaettende spansk ord for en person fra nordamerica og europa), bliver udnyttet. Dvs. at naar man rejser med et surfbraedt paa busser, stiger prisen altid til 2-3 gange normalprisen. Ogsaa selvom de lokale slaeber store kasser med diverse junk med paa busserne uden merpris. Derudover er det rimelig besvaerligt at transportere et surfbraedt rundt, saa jeg besluttede mig for at tage en uges god surf i San Juan del Sur (Nicaragua) og derefter skille mig af med mit surfbraedt. San Juan del Sur er det sted i Nicaragua med flest turister, men der er stadig meget faerre turister end i costa rica. Alt i alt en rigtig dejlig by, med gode fester de fleste aftener i ugen og god surf om dagen.

Efter 6 naetter i San Juan del Sur, rejste jeg og en stor gruppe paa 10 (blandede folk fra USA, Canada, New Zealand og Israel), videre til oen Ometepe. Ometepe ligger i Nicaragua soeen og er dannet som et resultat af to vulkaner der er forbundet. Oen er taet bevokset med skov. Den foerste dag tog vi en 8 timers hike op og ned ad den mindre af vulkanerne med 1400 meters hoejde. Turen op og ned var fantastisk gennem taet taageskov. Udsigten fra toppen var ikke eksisterende, igen grundet et taet skydaekke. Volkanen er ikke-aktiv og i kratret paa toppen er der en mindre soe. Saa jeg badede i en soe, i kratret af en volkan, paa en oe, i en soe.

En del af gruppen jeg rejste med skulle hjem eller videre til andre rejsemaal, saa de tog afsted den foelgende dag. Resten af gruppen ville gerne have et par dage mere i San Juan del Sur hvor de ogsaa havde efterladt de fleste af deres ting. Jeg ville gerne have lidt mere jungle paa Ometepe, saa vi aftalte at moedes i Leon to dage senere. Jeg tog en cykeltur ad meget hullet jordvej gennem smaa lokalsamfund ud til San Ramon vandfaldet paa sydsiden af Ometepe. Et rigtigt flot vandfald paa 110 m. Jeg har dog aldrig svedt saa meget i mit liv, som i loebet af mine 2 dage paa Ometepe. Temperaturen og luftfugtigheden er hoej og det bliver ikke bedre naar man laver fysisk aktivitet.

Tidligt op naeste dag for at tage den foerste bus mod faergen kl 6.15 og videre til hovedstaden Managua. Her tog jeg en enkelt nat for at se denne. Tog ud til den gamle bymidte der skulle ligge uroert siden den blev oedelagt i et jordskaelv i 72. Der var dog ikke rigtigt noget at se. Managua er klart det sted jeg har moedt flest tiggere.

Efter en enkelt nat i Mangua tog jeg en bus til Leon, for at goere een ting: Volkan Boarding. Jeg moedtes med 4 andre af dem jeg tog til Ometepe med. Volkan Boarding er en vild oplevelse. Man gaar op ad den aktive Cerro Negro volkan med et board lavet af et stykke krydfiner og tager derefter turen ned, sidende paa boarded. Jeg fik maalt min topfart til 69 km/t! Billedet i toppen af denne post er fra Volkan Boarding.

I Leon oplevede jeg mit foerste tyveri. Jeg ville gerne have nogle billeder en aften vi var i byen og tog kameraet med i lommen. Paa et tidspunkt tog jeg et billede i baren og nogle har set kameraet. Mens jeg er gaaet fra baren til vores bord, har nogen taget det. Det har ikke vaeret svaert for stedet var fuldstaendigt proppet med mennesker. Saa ingen billeder fra Nicaragua, da jeg ikke har naaet at uploade dem til facebook.

Med en enkelt nats detour til byen Granada, er jeg nu paa vej til Honduras. Jeg har overnattet i Ocotal taet paa graensen og tager nu med bus mod La Ceiba i det nordlige Honduras. Her vil jeg proeve at finde nogle der arangerer turer ind i det oestlige Honduras, hvor der findes tropisk regnskov der er praktisk taget uroert af mennesker.