Hej kaere familie og venner

Saa er vi endelig kommet tilbage til den moderne verden, hvor der findes internet. Vi proever lige at ridse den sidste uges tid op for jer.

D. 7. - Vi koerte fra Pulau Pinang til Pulau Perhentian med en minibus, som koerte helt forfaerdeligt! Fra kl. 5 om morgenen til kl. 10. Vi havde ikke sovet meget natten foer, da vi igen igen faldt for de gode film i fjernsynet. Vores chaufoer var en vaerre fartdjaevel, og vi bedte en stille boen til gud om at vi vile komme helskindet igennem turen. Efter at vaere paa sikker grund igen (ude af minibussen) skulle vi sejle e halv times tid med speedbaad over til Perhentian. Turen var booeljet, men ok!

Vi havde forventet os et lidt mere touristet og civiliseret sted end det vi kom ud til. Det var varmt, og efter en tur med rygsaekken om paa den anden side af oen, hvor vi skulle bo (long beach), var vi traette og valgte derfor det foerste og bedste. Stedet var ikke noget at raabe hurra for, men det var naboerne til gengaeld. Tre danske drenge var nemlig hvad der boede i vaerelset ved siden af vores. Morten, Mathias og Jonas, alle tre fra Vejle. Efter er par timer paa stranden, tog vi ud for at spsie med vores nye venner, og derefter skulle vi lige afproeve barene. Vi fik lidt at drikke, men anede ikke hvilke toemmermaend der ventede os dagen efter!

D. 8/3 - Saa troede vi lige vi var kommet til det uopdagede paradis med sol og glade dage, men nej. Det regnede hele dagen! Derfor blev der brugt en del tid paa at sove, laese og spille diverse kortspil. Ikke at forglemme maden. Vi har faet os en stam restaurant hvor vi spise naermest hvert eneste maaltid, og vi er stille og roligt begyndt at bygge en godt venskab op med de to tjenere (fortsaettelse foelger). Dagen har vaeret lang og kedelig, da der naermest ikke er strom, og internet og fjernsyn er desvaerre ikke opfundet paa disse breddegrader endnu. Saa igen en stille boen til gud om at det skal blive bedre vejr de foelgende dage.

D. 9. - Vores boenner er desvaerre ikke blevet hoert, og vejret er ikke saerlig godt. Dog regner det ikke hele tiden. Igen er dagen blevet brug paa kortspil med de danske drenge. og saa fik vi os vist ogsaa en middagslur eller tre. Senere paa dagen klare det lidt op, og vi tog chancen og bevaegede os mod stranden, selvom det var et frygtelig blaesevejr. Igen en stille og rolig aften med godt selskab.

D. 10. - Vi har ventet paa at kunne komme ud at snorkle fordi at drengen havde fortalt os at det skulle vaere helt fantastisk. men pga. stormvejr og regn er sigtbarhede for daarlig under vandet til at det kunne alde sig goere. Paa trods af en masse blaest klarede det op omkring middagstid, og vi bevaegede os mod den modsatte strand (coral bay) hvor der ikke blaeste saa meget. Stranden var laekker, og vi lagde os under et par palmer og slikkede en masse sol. Og for foerste gang noed vi virkelig at vaere paa oen. men glaeden var kort! vi hoere et bump, og vender os om, for at konstatere at en kokosnoedde er faldt ned oppe fra en palme, og landet under en halv meter fra mig (astrid). Vi er i chok, og kan ikke helt forstaar hvad der sker. I det samme kommer to danske drenge gaaende forbi, som vi falder i snak med! Saa hoerer vi et bump mere, vender os om, ogsaa er det stoerste palmeblad faldet ned lige ved siden af - eller naermest oven paa maikens haandklaede, og der har vi saa faaet nok drama, saa vi rejser os og vandre tilbage paa vores side af oen sammen med de to nye drenge som vi har moedt. Arik og Jonas. Begge fra Odense. Vi finder hurtigt ud af at vi har mange faelles venner. Vi moedes med dem efter aftensmaden igen og tager igen paa bar, for denne aften er det ladies night, dvs gratis drinks til piger. Under aftensmaden aftalte vi med de to tjenere fra vores stam restaurant at moedes med dem paa baren naar de havde fri. Det blev en super hyggelig aften med en masse dansen og grinen!

D. 11. - Saa er vi ogsaa ved at faa nok af denne oe, og dens blaesevejr, saa dette er vores sidste dag. Vores vaerelse er booket ud til nogle nye gaester, saa vi bliver noedt til at flytte vaerelse den sidste nat. Det viser sig saa at vaere et dorm room, men vi taenker at det skal nok gaa. Daa vi kommer tilbage efter frokost, er der flyttet tre mere ind paa vores dorm, men de virker soede, saa vi er fortroestningsfulde. Daa vi var tidligt oppe for at flytte vaerelse, for vi os en laengere middagslur, da vi vaagner bliver der spillet lidt kort og laest lidt i bog, da vejret ikke rigtig er til andet. Efter et tiltraengt bad moedes vi med Arik og Jonas for at spise aftensmad. Vi tager kort med ned paa restauranten, og det ender med at vi sidder og spiller west i flere timer. Virkelig hyggeligt og sjovt! Efter et utal af spil finder vi ud af at det igen i aften er ladies night (hvilket ogsaa inkludere drenge i pigetoej) i baren, og Arik tilfaeldigvis har ifoert sig sharong, insisterer han paa at vi endnu engang skal over og danse lidt. men det bliver en kort fornoejelse for Maiken og mig, da vi er traette og skal tidligt op for at rejse til fastlandet. Paa vejen hjem fra Baren moeder vi vores soede tjenere var restauranten, som sidder og spille guitar. Drengene (tjenerne) er broedre, og den aeldste Achi har de fem dage vi har vaeret her forelsket sig ret meget i Maiken. Afskeden er svaer for dem begge, men de udveksler emails, saa de kan holde kontakten. Det sammen goer jeg med den yngre bror Alif (som er meget soedere end storebroderen), og vi aftaler ogsaa at gifte os den dag han kommer til Danmark. Saa bare rolig mor, min fremtid er sikret! Efter en taarevaedet afsked fra Achi og Maikens side blev det tid til at gaa i seng. Ikke alle har valgt ligesom os at holde sig aedru denne aften. saa de resterende to som mangler paa vaerelset, kommer hjem lettere beruset. Den ene som bor i overkoejen, har svaert ved at finde derop, og den anden faar knap nok lagt sig i sin seng inden hun braekker sig i affaldsspanden. Denne episode gjorde det naermest umuligt for baade mig og Maiken at sove, saa vi snakker lidt. Paa et tidspunkt kigger jeg rundt og opdager at der ligger en ekstra person i rummet. lidt skraemmende, men vi falde begge i soevn trods braeklugt og diverse.

D. 12. - (idag) Da vaekkeuret ringer kl 07 naeste morgen, finder vi ud af at det er Jonas der er sneget sig ind paa vores vaerelse, fordi han ikke gad sove i sin haengekoeje udendoers i regnvejret. Det reegner stadig ret meget, og vi kan ikke rigtig vente laengere, saa vi begiver os ud i regnvejret. Vi er noedt til at krydse oen for at komme til havnen, hvilket er en haard og vaad tur, med vores tunge backpacks og uden regntoej. men vaerre bliver sejlturen. Det pisker ned med regn, og blaeser kraftigt, saa vi priser os lykkelige da vi naar fastlandet! Vi skynder os ud for at finde et sted hvor vi kan skifte til toert toej. Derefter er det med at finde en bus til Kuala Lumpur. Men alt er booket, saa vi kan foerst komme afsted kl 21 i aften. Saa har vi kun skulle slaa c. 11 timer ihjel, et sted hvor der absolut intet er at lave. kl. er nu snart halv 4 og tiden snegler sig af sted. Vi har vaeret saa heldig at laane en computer.

Vi haaber i har det godt derhjemme. Og med hensyn til den tsunami, saa er vi ikke i farezonen, og kommer det heller ikke.. Vi savner jer!

Knus og tanker Maiken og Astrid