Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste weekend tog Jonathan, Sigurd, Sara og jeg en forlænget weekend, for at besøge vores veninder, Frida og Amanda, fra højskolen i Arusha. Eller nærmere i USA Leganga, som ligger 45 minutter fra Arusha retning Moshi.
Vi steg på bussen torsdag morgen kl. 7 og var fremme ved kl. 15.30. Vi mødtes med de andre på en Café som bliver drevet af handikappede. Maden er ret vestlig og super lækker.
Samme aften tog vi i byen i Arusha. Der er rigtig mange voluntører i og omkring Arusha. Så der bliver spillet meget mere vestlig musik end vi er vandt til fra Tanga. Vi havde en super hyggelig aften :)
Dagen efter tog vi ind til et luksushotel i Arusha, hvor vi plejede vores tømmermænd ved poolen. Det var ret lækkert og super hyggeligt. Vi fik også spist RIGTIG kugleis. Det var rigtig lækkert ;)
Lørdag tog vi ud til en virkelig lækker restaurant lige ude for Arusha. Her spiste vi 4 retters menu! I forhold til danske standard var det okay. I forhold til standarden her var det helt fantastisk! Vi spiste så vi kunne rulle derfra.
Vi valgte at tage en tøsetur ind til Masaimarkedet. Jonathan (Sigurd var desværre blevet syg, så han var ikke taget med) tog hjem til Leganga for at følge med i en eller anden "vigtig" fodboldkamp ;)
Det var rigtig hyggeligt på masaimarkedet og jeg fik købt de sidste souvenirs. Nu er der ikke råd til mere ;)
Søndag morgen tog vi en bus ind til Moshi. Vi fik tjekket ind på et billigt men hyggeligt hotel med en rigtig god bar/restaurant på en rigtig lækker tagterasse med udsyn til Kilimanjaro.
Vi blev hentet af en taxachauffør som skulle køre os ud til nogle hotsprings. Han fortalte at det lå lidt ude for byen. Og tak skal du have, det gjorde det i hvert fald også. Vi kørte i ca. 2 timer på dårlige veje. Vi kørte igennem nogle små landsbyer som blev mere og mere fattige jo længere væk vi kom fra byen. Og lige pludselig, midt ude i ingenting, var der nogle store træer, 10 store biler og sindsygt mange hvide mennesker. Det var virkelig noget af en kontrast!
Der var ikke så meget hot over de springs. Det var faktisk bare en sø med vand som havde en okay, men lidt kold temperatur. vi er lidt bange for at have fået sneglefeber (en ret ækel parasit der godt kan lide at bo i mennesker), da det er færskvand, men der var så mange andre hvide mennesker, så vi tog chancen.
Vi fik de bedste "Chips Mayai" som vi har fået ind til nu. Chips Mayai er lidt en nationalret som består af æggekage med pommesfritter. Vi håber altid på at der er mere æg end pommesfritter.
Mandag tog Jonathan og Sara på Kaffetur på nogle kaffeplantager. Jeg gad ikke betale for det, jeg kan jo alligevel ikke lide kaffe. Så Sigurd (som stadig er syg) og jeg blev på hotellet. Vi hyggede på tagterassen af hotellet.
Vi havde ikke rigtig fået set noget af Moshi, så jeg valgte at gå en tur. Først kom jeg forbi virkelig mange turistbutikker og pludselig endte jeg et sted, hvor jeg nok ikke burde gå selv som hvid kvinde. Der var ret uhyggeligt. Så jeg skyndte mig videre. Jeg gad ikke vende om til turistbutikkerne, for de prøver at hale en ind hele tiden (og jeg er ved at være ret så træt af touristbutikker og souvenirs). Jeg kom hen til et frugtmarked, der lugtede dog rigtig grimt af rådden frugt. Jeg kom videre op til hovedvejen igen. Det tog ikke særlig længe før jeg var tilbage på hotellet. Alle blev ved med at ville snakke med mig og hive mig ind i deres butikker, eller hive mig efter sig et eller andet sted hen.
Selvom det er hyggeligt at hilse blive hilst på, og hilse på andre, når man går på gade, så glæder jeg mig alligevel lidt til at komme hjem hvor man bare kan være sig selv.
Tirsdag tog vi hjem til Tanga igen. Vi havde fri resten af ugen, da der var skoleferie. Så vi så en lidt kedelig uge i møde ...
Øverst ser i et billede af klasselokalet. Der er nu kommet vægge og tag. Pengene er sluppet op. Vi fik samlet ca. halvdelen. Der mangler stadig gulv, vinduer, dør og meget andet. Vi vil gerne sige et kæmpe tak til jer der har givet et biddrag. Det varmer!
- comments