Profile
Blog
Photos
Videos
Det var vores sidste dag på hostellet "YHA Metro Melbourne" så vi stod op i ordentlig tid for at få pakket os sammen og tjekket ud. Heldigvis var det dog ikke vores sidste dag i Melbourne, da vi skulle på besøg hos Erik, som er Stines mors fætter, og hans kone Jane. Med de store tasker på ryggen gik vi mod banegården for at tage et tog mod Frankston. Togturen varede omkring 1 time og føltes lang, da der var rigtige mange stop undervejs. I Frankston blev vi hentet af Erik, og afsted gik det mod deres hus.
Vi kom til at lille parcelhus kvarter, hvor husene lægger tæt og alle kender alle. Vi blev hurtigt budt velkommen af Jane og deres lille hund "Jensen" og der var ingen tvivl om at vi hurtigt føltes os hjemme.
Imens vaskemaskinen sørgede for at vaske vores tøj kørte vi rundt og så lidt af deres bydel. Vi endte dog med at køre samlet 100 km, hvilket man ikke beregner for noget hernede, blot for at få en is.. Det var dog ikke hvilken som helst is, da det var fra "Copenhagen Ice-cream". Vi nød isen ved vandet i 36 graders varme
Om aftnen kom Thor, deres 23 årige søn på besøg og Jane sørgede for rigtig lækker dansk mad - Flæskesteg med brun kartofler og rødkål! Det var ingen tvivl om, at det var det bedste måltid vi havde fået længe.
Dagen efter kørte vi ud og så " William Rickettes Sanctuary", som var et lille regnskovs område fyldt med skulpturer af aboriginere fastsat på sten.
For at slukke tørsten i varmen kørte vi op til "Mount Dandenong" og fik en lækker smoothie.
Herfra kunne vi nyde udsigten udover hele Melbourne. - Hold fast, hvor er byen stor!
Da vi kom tilbage til huset fik vi en skive dansk rugbrød med flæskesteg. Vi følte os super forkælet!
Resten af dagen gik med at slappe af og skype. Vi nød et break fra storbyens larmende biler og gader.
- comments