Profile
Blog
Photos
Videos
17.11.10
Bus og sejltur gik fint, og nu er vi ankommet til Coral Grand Divers på Ko Tao.
Efter vi havde fået vist vores værelse gik vi ud for at få morgenmad, og derefter gik det hurtigt ned i byen for at finde et sted hvor vi kan få vasket vores tøj. Vi har kun vasket tøj én gang siden vi tog afsted, og det i koldt vand og i hånden, så det trænger rigtig til en ordentlig omgang.
Det regnede en hel del i formiddags og lige så snart solen kom frem stilede vi mod stranden. Det er en rigtig postkort strand med hvidt sand og turkisblå vand. Det er så lækkert og vandet er helt stille.
Kl. 15.00 gik vi i gang med vores dykker kursus. I dag var det kun teori, hvor vi blev introduceret i hvad der kommer til at ske og vi så nogle film. Til i morgen har vi fået lektier for, det er helt sjovt at "gå i skole" igen.Så det er bare med at følge med så vi kan bestå vores prøve som vi afslutter med på lørdag.
I morgen har vi træning i poolen og fredag og lørdag går det ellers løs ude på koralrevene.
Her er en hyggelig lille landsby med en 7-elleven som der faktisk er i alle små byer her i Thailand. Vi har fundet ud af at det er utrolig billigt derinde, så det er godt vi ved hvor vi altid kan få billige drikkevarer og kiks.
Vi har fået en del sol i dag selvom vi faktisk kun har været på stranden i 2 timer. Vejret har ikke været så godt de sidste par dage og skulle heller ikke være det de næste, så det er lidt surt, men det er bedre det regner her end hvis det havde gjort det da vi var i junglen.
Værelset er igen uden dyr, indtil nu i hvert fald, så det er dejligt. Vi glæder os bare til at have nogle fede dage her på Ko Tao, og til at bruge vores dykkercertifikat fremover.
Vi skal for resten lige finde ud af hvordan vi får lavet vores film om, så vi kan ligge dem ind, så der går lidt et par dage mere inden i kan se dem.
- comments