06.12.10

Endnu engang pakkede vores ting sammen vi vil have sendt hjem, og gik ud for at finde et posthus i Sandakan. Men endnu engang måtte vi også tage vores ting med os tilbage til vores hostel igen, da posthuset ligger langt ude af byen, og vi var for nærrige til at tage en taxa.

Så tog vi ellers bussen til Sepilok rehibilitations center, som er et center for orangutanger. Først så vi en lille film om centret og dets historie og herefter fik vi lov til at gå rundt på en sti der var lavet i junglen hvor orangutangerne lever frit.
Allerede efter få meter så vi den første orangutang sidde og hygge sig oppe i et træ, og den var så venlig at komme ned og hilse på os. Længere inde i junglen var der en platform hvor aberne bliver fodret to gange om dagen, og vi var så heldige at se dem blive fodret. Det var en stor oplevelse se orangutangerne komme frem fra træerne og sidde og spise bananer sammen. Der var endda to orangutanger der havde en unge siddende på ryggen og havde travlt med at holde sig fast imens mor kravlede rundt i træerne ogsvang sig ad rebene. Nogle af orangutangerne var mest interesseret i maden og sadpraktisktalt oven i den, mens andre, nok de lidt yngre, var nogle frække nogle der sprang rundt med bananerne i munden og nærmest lavede et show for os der stod og kiggede på, for at få opmærksomhed.
Det var fantastisk at se hvordan de utrolig flotte dyr bevægede sig rundt så let som ingen ting.

Da vi sad og ventede på at aberne skulle fodres satte der sig, diskret, to mænd ved siden af os, og spurgte pænt om de måtte få taget et billede sammen med os.

På vejen ud fra centret sidder der igen en lille orangutang på stien, men vi havde desværre ikke mere strøm på vores kamera (!!!), så vi nød bare at stå og iagttage den.

Efter vores store oplevelse med orangutangerne stod vi og ventede på bussen som skulle komme kl 16 og køre os tilbage til Sandakan. Der var flere taxa chauffører der sagde at den sidste bus til Sandakan altså var kørt, men stædige som vi er, troede vi at det bare var et trick til at vi skulle tage en taxa i stedet, så vi blev stående og ventede.
Der kom også flere af dyrepasserne der kunne fortælle det samme, og efter en time måtte vi give op og så gik vi ellers 3 km for at komme til en hovedvej hvor busserne til Sandakan gik fra. Heldigvis kom der en bus ca 5 min efter vi var kommet til hovedvejen og vi kunne udmattede af gåturen og dagens oplevelser sætte os ind i bussen.

Sidst på aftenen tog vi så en bus fra Sandakan til Kota Kinabalu. Efter en rejse på ca. 6 timer ankom vi til Kota Kinabalu kl 3 om natten. Herfra tog vi så en taxa til det nærmeste og billigste hostel, og så gik vi ellers i seng.