Profile
Blog
Photos
Videos
30.10.2010
Regntiden sluttede ret sent hernede og vi var faktisk heldige da det først holdt op med at regne 2 dage inden vi kom. Derfor er naturen også storslået hernede. Palmerne er 4-5 meter høje, buske og træer vokser tæt op ad hinanden og er helt grønne - det er helt fantastisk.
I dag har vi været på tur med 13 andre her fra Guest Houset. Vi var 7 scootere der kørte efter hinanden på hullede veje, jord/grus veje og broer. Der var ret vildt, men også sjovt. Endelig fik vi brug for vores internationale kørekort, vi blev nemlig alle holdt ind til siden af politiet for at vise kørekort. Det var kun os der havde vores internationale kørekort, og alle andre fik en bøde på 65 kroner, hvilket er ret meget hernede. Til sammenligning har vi betalt 25 kroner for vores internationale kørekort derhjemme.
Nå, men turen gik altså til stranden Morjim. Her var det meget stille og roligt, næsten ingen andre mennesker, så det var dejligt, og så var der masser af plads til at spille fodbold på.
I modsætning til i går havde vi da husket at smøre os godt med solcreme på hænderne og skulderne, så vi håber at vi ikke bliver helt så brændte igen.
Nu sidder vi på terrassen igen, en australsk fyr har sin guitar med, så det er vildt hyggeligt. Vi skal snart ud at spise og så skal vi ud at feste i aften. Det er nemlig vores sidste aften i Anjuna. I morgen går turen til Palolem, en tur på ca. to timer i taxa. Vi tager derned, og formentlig bliver der resten af tiden, sammen med en irsk fyr herfra, han passer godt på os og er nærmest som en storebror for os, så det er meget betryggende.
- comments
Jasmin Jänichen Hallo luise, wir haben eure schönen Bilder gesehen,sind sehr neidisch,hoffe es geht euch gut und würden uns über ein kurzen deutschen kommentar freuhen hihi ganz liebe grüße Juliana,Fabian,Olli,und natürlich Jasmin pps=past auf euch auf