Det blev nogle hektiske sidste timer i Mongoliet. Fra soendag til mandag sov jeg knap 3timer, da alt koerte rund baade i min mave men ogsaa i mit hovede. Afrejsedagen, mandag, var jeg tidligt oppe for at faa styr paa alle de sidste ting og for at kunne moede Baba saa tidligt saa muligt og faa afsluttet. Skulle ogsaa hente mit pas, men selvfoelgelig havde de ikke aabent som lovet klokken 9. Laenge leve Mongo, var de 'busy' og kom ikke tilbage foer klokken 11. Imellem tiden fik jeg dog hentet Babas kage og tjekket ud af den luksus lejlighed jeg havde tilbragt de sidste par dage i. Alligevel endte det med at jeg var sent paa den og Baba kom forbi og samlede mig op og vi tog ud til hans bror for at lave det sidste regnskab. Vi tog os dog ogsaa tid til en lille smule foedselsdagsfejring; kagespisning og gaver: fuglereder og boeger! Herefer maate Baba skynde sig ud af doeren for at hente sit pas med dansk visum fra konsulatet. I al min hast fik jeg afsluttet kvitterings- og exelark-festen, slut den vegetar mad Babas soester havde lavet mig. Herefter var jeg super heldig med at finde en chauffoer, der koerte mig rundt til samtlige banker og pengeautomater paa vejen indtil centrum. Fandt endelig en uden 20meter lang koe. Fik snydt en masse penge ud af den med mit mastercard og endte med kun at vaere 1time forsinket til vores farvel og foedselsdags kombi fest. To fadoel og en boney m taxa fest senere, stod jeg med en vodka i haanden, grinede og graed med Jagaa, Baba og Eva paa stationen. Endnu vaerre blev graeden dog da toget trillede afsted. En halv time trillede taarene bare ned af mine kinder og jeg kunne ikke andet en at sidde og stirre ud paa Ulaanbaatar der trillede forbi. Helt uvirkeligt at det var slut, at skulle forholde sig til en hverdag uden Baba ved min side..

Den naeste morgen vaagnede jeg op til 4timers pas og bagage tjekning. Den ene lille fikse og pumpede russiske dame efter den anden, i militaer toej og med en lomme lygte i haanden og smaekre ladies i nederdel og fest make up. Stille og ranke nybarberede unge maend med kaptajn hat. Uff. Det gik ogsaa op for mig, da vi naaede Rusland, at jeg sad og kiggede ud paa skov, rigtigt skov! for foerste gang i meget lang tid og at alle pludselig bor i huse igen.

Mere end et doegn paa toget, altsaa vaagnede jeg op enddnu en morgen her, denne gang til et snedaekket landskab - ikke lige hvad jeg havde regnet med. Heldigvis var det ikke saa koldt da jeg steg ud. Jeg er vidst blevet haerdet efter den mongolske vinter ;) Moderat forvirret kan man vidst godt sige at jeg var, da jeg pludselig befandt mig i stationens gang system under Irkutsk. Ikke at det var meget stoerre eller anderledes end det man kan finde i Roskilde, men mennesker overalt, halvt loebende, travle, klokken knap 8 morgenen, hvem har saa travlt paa det tispunkt af doegnet? Arbejde, skole, jeg ved det.

Jeg ligner folk igen! Er saagar normal hoejde igen. -Tildels lav til tider.

Det gik hurtigt op for mig at jeg absolut ingen penge havde. Efter lidt soegen rundt omkring fandt jeg endelig en automat - at jeg ikke havde tjekket forholdet ud mellem DKK og Rouples (og alle andre moentenheder for den sags skyld) var en ok dum idee, derfor tog jeg det hoejeste den kunne tilbyde mig, saa var planen at finde ud af senere hvor meget det saa egentlig var (jeg kaemper stadigvaek!). Generelt har jeg haft to mere eller mindre fortabte dage. Altsaa hvorfor er der ingen der snakker mongolsk? Min lille russiske bog blev min redning, da jeg skulle veksle en af mine (aabenbart) store sedler, saa jeg kunne koebe en kop kaffe, mens jeg sad og ventede paa min foerste vaert.

Min foerste dag i Irkutsk, rendte jeg forvirret rundt for at se byen, koebe lidt mad og en ny telefon og sim kort. Da jeg har planer om at bo lokalt mange steder, er det en kaempe maessig hjaelp! Havde en meget taenkende aften og jeg tror Alex, som jeg boede hos, blev ok traet af min ombestemning hele tiden. Men det er altsaa ikke helt nemt, lige pludselig at have valg af den kaliber! Det endte dog ud i at vi ikke rigtig ville det samme hvad angaar tur i weekenden, saa i dag tjekkede jeg ind paa et lille hyggeligt hostel. Har bare vadet rundt i dag. Min plan var at tage til Litvyka - en by ved den sydlige spids af Baikal. Men kunne ikke rigtig finde mini bussen - det maa blive paa mandag, for i morgen og til soendag tager jeg til Olkhon Island der ligger et godt stykke nord. Det skulle vaere super smukt og alle jeg har moedt anbefalder det, plus det er et af 5 sharmanistiske energi centre. Tidligt tirsdag afgaar mit tog videre til Novosibirsk. Da jeg tullede rundt i dag, endte jeg med at spise frokost paa en tyrkisk restaurent som jeg fandt ud i den ikke-turistede del af byen. Her noed jeg en laekker salat med frisk agurk og tomat, oliven og feta! og laks, mums! Thea-syndromet er dog en farlig ting at slippe loes i et saa jeg-vil-gerne-vaek-fra-dette-land-hungrende-land, saa nu har jeg faaet mig endnu en beundrer - tjeneren fra Tjetjenien.

Er stadigvaek fortabt og lidt ved siden af. Men forhaabentlig hjaelper det at komme ud i noget skoen natur i et par dage!:)