Dagene gaar saa staerkt! Det er helt uvirkeligt, kan ikke helt foelge med.

Mie floej til Danmark i gaar - en eller anden virus har sandsynligvis angrebet hendes oeje og spist hendes hornhinde. Nu kan jeg kun krydse alt hvad jeg ejer og inderligt haabe at de kan goere noget i DK, saa hun ikke ender blind.

Her i Ulgii gaar det stille og roligt. Vi ankom tirsdag aften efter en ret lang bumlende koeretur. Den sidste lange straekning paa de mongolske landeveje. Meget maerkeligt. Ret luksus har jeg mit eget vaerelse, med en rigtig seng, dyne, traek&slip og varmt bad! Deegii og Tuvshoo skal helt klart have deres privatliv, nu hvor de endelig har chancen for det - det er ikke altid lige nemt i UB som kaerestepar. Jeg nyder bare at kunne tegne, laese og lytte til musik og tulle rundt i byen paa egen haand. Onsdag tog vi til Ulankhus sum, hvor jeg endnu engang moedte denne gamle mand der saa gerne vil ha bygget dette ungdomshus. Han havde lavet vaesentlige forbedringer siden sidst, som vil hjaelpe mig meget. Det er et dejligt hyggeligt projekt jeg kan tage mig til naar jeg kommer til DK. Vil i hvert fald goere alt for at hjaelpe ham! Han laver selv fundraising i byen til at samle penge sammen og naar jeg har snakket med ham (igennem en tolk) straaler glaeden og hans passion ud af ham. Det skal nok lykkes en dag.

I gaar stod den paa moede hele dagen, som trak ud til vin og middag om aftenen. Deegii skolekammerat bor og underviser i engelsk her i byen og kom forbi. Vinens gyldne draaber fik mig overtalt til at sige ja til at komme og gaeste 'undervise' for hendes klasse i dag. Indtil nu har jeg sagt nej, hver gang jeg er blevet sprugt, da jeg ikke foeler at jeg skal vaere engelsk underviser, da det ikke er mit modersmaal. Det var dog utrolig hyggeligt i dag. De var alle nybegyndere og med noget af en adspredelse i alder, da det er en privat efter skole/efter arbejde engelsk klasse. Der var fire drenge paa 12, en gut og en pige paa 18, to toeser paa 16, en mor paa 42 og to smaekre ungmoer paa 23. Generelt var de meget meget generte og jeg gjorde det fra start klart at jeg ikke var laerer og at engelsk er mit andet sprog. Det loesnede en lille bitte smule op for situationen. Det foerste jeg bad dem om var at lukke deres kladdehaefter og gemme dem vaek - da det for mig ikke handler om grammatik og fancy ord, men om at have en samtale. Det var ikke helt nemt at faa laeren til at holde mund og lade vaere med at rette dem hele tiden. Men med lidt lege og en aaben tilgang blev der loesnet gevaldigt op for det hele og jeg fik forvandlet klassevaerelset og undervisningen fra toer grammatik terpning siddende ved et bord med hovedet i en bog - til fri tale og bevagelse, endda med grin og personer der broed graenser. Det var faktisk en meget givende oplevelse! Bagefter blev jeg inviteret paa middag af laereinden og paa vejen fik hun mig overtalt til at tage et billede hos en fotograf paa aegte mongolsk maner, haha!

I aften er der lidt stramt program, da jeg virkelig gerne vil ha set Justin og Brian - af forskellige aarsager er det ikke lykkedes indtil nu. Dog fandt Justin og jeg ud af i gaar, at vi begge skal med flyet til UB i morgen tidlig, hvilket giver os et par timer at snakke i! Derudover er jeg ogsaa blevet inviteret til kazak middag og en lille farvelfest med Deegii og Tuvshoo skal ogsaa vaere paa sin plads, da vi muligvis ikke ser hinanden inden jeg rejser - de lander i UB mandag eftermiddag og jeg tager afsted om aftenen.

UB er ogsaa et taet pakket program, da mange af mine venner herude vest fra er i byen og der er mange der skal siges farvel til og Baba og jeg skal have afsluttet og saa videre.

I gaar var der storm og stroemafbrydelse - i dag er det solskin og t-shirt vejr.

SKOENT!