Har ramt Ulgii paa det mest upassende tidspunkt muligt. En kaempe konkurrence blev afholdt i dag og i gaar. De 4 bedste elever fra 8 af byens bedste skoler, har konkurreret i Russisk, computer, matematik og Engelsk. Paa grund af engelsk, er det selvsagt at alle engelsk talende individer i denne by, har vaeret involveret; det gaelder baade elever, laerer og de amerikanske frivillige. Derfor har mit miljoe-maerke projekt staaet utrolig stille. Har derudover ogsaa vaeret en del medtaget efter forrige uges sygdom. Det er utroligt at det har siddet i mig saa laenge, men selvfoelgelig skulle jeg bukke under paa et eller andet tidspunkt. De sidste par dage er derfor gaaet med at laese boeger, hoere musik og lignende. Det har nu vaeret meget rart.

Har ogsaa haft selskab af en lille kaelen mis. Meget hyggeligt at vaagne op om morgenen, med en lille mis puttende ind til sig. Missen tilhoerer en et nyt amerikansk bekendskab, Adi, der bor i en lille landsby 2timers koersel herfra. Hun er noget af en personlighed. Fylder en del. Dog var der ikke stilhed paa noget tidspunkt og snakken gik. Crazy cat woman.

Indtil i dag har jeg som sagt sovet hos Brian. Plads er ikke det man praktisere mest i dette land. Han bor i et form for skur i en kazak-families gaard. Her skal der fyres i ovnen for at holde varme, intet rindende vand, saa det skal hentes i en spand fra broenden og toilet er et skur i gaarden - som var yderst interessant (og ja, man har ikke noget valg hvad angaar et kig i hullet), paa grund af de ekstremme frostgrader, stabler affoeringen sig til et kunstvaerk afetbrunt taarn, her et pragt eksemplar, helt op til kanten, slaaende lighed med en teremit tue. Det har vaeret helt primitivt, og lige udover affoeringstaarnet op til kanten, lige som jeg kan lide det. Brian og jeg er dog gjort afsamme materiale og nu har jeg laert at de mennesker i denne verden, der er aller-nemmest at laese, er dem der ligner een selv. Maaske ikke saa underligt igen. Han har haft en meget stressende uge, da alle har hevet i ham omkring konkurrencen og det har i sandhed vaeret til at maerke. Derfor holdte jeg saa lav profil som muligt. Han er dog en yderst soed fyr og hvis det er muligt at vaere for hoeflig, saa er han ogsaa det. Det er dog en ting der adskiller os, da jeg ikke vil beskrive mig selv saadan, jeg er en del mere ego, maa jeg nok gaa til bekendelse med. Naamen, hvor ligheden kommer ind, er naar det kommer til det personlige rum og nyde alene tid - naar dette bliver overskredet, reagerer vi paa eksakt samme maade OG siger ingenting eller konfronterer vedkommende der har traengt sig for meget paa, med det. Jeg er blevet udfordret saa meget paa det i min tid i detteland, at jeg saa smaat er begyndt at laere det. Derfor var det ogsaa noget af en udfordring, for mit ellers flygtende jeg, at skulle mande sig op overfor en 26aarig mand. At han saa ikke lyttede og gik fuldkommen i selvforsvar og selvbebrejdelse pissede mig doglidt af. Paa en paen maade proevede jeg dog at daempe det ned og fik hurtigt min taske paa ryggen og sagt paent godnat og paa gensyn. No bad feelings.

Maaske er jeg ung og naiv, men men menneskefoelelse og situationsfornemmelse besidder jeg da (hvis jeg selv skal sige det, selvfoelgelig).

Nu er jeg saa tjekket ind paa hotel, det eneste varme i byen - og dermed ogsaa det dyreste. Kan ikke finde kontakten til varmvandsbeholderen, saa det varme bad maa vente til i morgen. Foeler mig dog alt for ussel til at kunne ligge her i den fine rene hvide seng, men soves det skal der jo. Har vasket det mest noedvendige snavse toej i haandvasken og plejet mine oeregange med lidt anden en techno og pop, med at see VH1 i tv'et - een af de foerste gange siden min ankomst at jeg har taendt et tv og rent faktisk ville se paa det, frivilligt.

Apropo den engelsk konkurrence, har jeg jo ikke rigtig kunne foretage mig saa meget job maessigt paa grund af den, saa jeg har vaeret henne og kigge paa begge dage. Det var noget af en oplevelse og lidt et kulturchock. Foerst og fremmest betyder konkurrence usandsynligt meget for folk i dette land. Der er virkelig meget praestice (det kan jeg bestemt ikke stave til) i at vinde, eller i det mindste komme paa anden eller tredje pladsen, faa et fint diplom og en title saa man kan gaa og hover over for alle andre i et helt aar!! Derfor var der ogsaa et kaempe publikum af ander elever og laerer. Al respekt til de deltagende boern - for der var minimalt med respekt der blev udvidst fra massen af mennesker. Isaer fordi stoerstedelen af eleverne er utroligt usikre i deres engelske.

Det var 9, 10 og 11 klasse trin og for hver aldersklasse var der 6 runder; foerst en introduktion hvor hvert hold (4 personer) praesenterede sig selv, enten ved sang, dans eller bare snak. Derefter en runde med almene spoergsmaal, der kunne vaere lidt aandsvage til tider, som for eksempel 'hvad er den mest solgte bil til dato?' (altsaa hvad behoever man dog at vide det for som 15aarig beboende her midt ingenting). Herefter en omgang stavning med tre ord; let, middel og svaer. Hvert hold kunne saa vaelge en deltager til hver kategori. Saa kom der grammatik hvor hvert holdt fik et papir med 10 spoergsmaal/opgaver de skulle loese. Herefter var det tid til talent konkurrence hvor mindstekravetvar at skulle sige noget paa engelsk. De fleste havde valgt den bedste til engelsk paa deres hold og fik vedkommende til at synge en sang paa engelsk. Her var det virkelig tilbage til 90'erne og starten af 00'erne med en masse westlife, spice girls osv, - god underholdningsvaerdi! Til sidst stod den paa idiomer der skulle oversaettes til mongolsk/kazak for at finde ud af om de forstod meningen med dem og saa to slang udtryk der skulle bruges i saetninger.

Ved 11 klassetrin var der stort paastyr, da en gruppe oversatte et idiom og af dommerne fik at vide at det var forkert kom der et kaempe udbrud fra salen, der sagde at det var rigtigt! I deres laerebog var det aabenbart blevet oversat forkert, saa de sagde det rigtigt i forhold til hvad der stod i laerebogen (som de havde laert udenad fra), men meningen var forkert. Hermed fik de en ekstra chance til, i kazak,at forklare meningen med 'Flere kokke fordaerger maden'. Deres foklaring var saa forkert. Lige bag mig sad deres laerer, der virkelig gik meget op i det ogville goere alt for at deskulle vinde, saa der var kaempe diskussion og raaben og skrigen. Heldigvis fik den eneste ikke amerikanske dommer, sat hende paa plads, paa engelsk endda. Det var helt vildt. De stakkels piger vandt dog, trods dette ene fejltrin.

En ting der konstant irriterer mig i dette land, er deres manglende fortaaelse for klapperi. Foerst og fremmest kan jeg ikke fordrage folk der klapper med, naar nogen spiller. Det gaelder alle steder! Baade her, iDanmark og alle andre steder i verden - goer det efter nummeret! Tak.Hvis man virkelig ikke kan holde sig igen og virkelig bare skalklappemed, saa er det altsaa mest tilforladeligt at alle goer det samtidig, om det saa er paa 1 og 3, eller 2 og 4, det er fuldkommen underordnet. I detteland har folk dogabsolut INGEN fornemmelse for musikken eller hinanden ogklapper fuldkommen uhaemmet;oftest forlangsomteller for for hurtigt, ikke i det samme tempo, saa der er en mosaikafklap, naar de foerst begynder. Har mest af alt bare lyst til at krympe mig sammen. Maaske je g skulle starte lektioner i hvordan man klapper? Bare saadan nogenlunde anstaendigt.