Saa er det blevet Nytaarsaften og et stort tillykke til kusine Anne med foedselsdagen. Nu lidt nyt herfra hvor der er blevet "fejret" jul. Denne gang bliver det desvaerre uden billeder, da det ikke virker.

Den 22. floej vi til Manila og tog direkte nord paa til Angeles. Det var her Sebastians droem om at gaa paa en vulkan gik i opfyldelse. Vulkanen Mt. Pinatubo havde sidst udbrud i 1991 hvor den jaevnede flere landsbyer med aske. Vi koerte med 4 hjulstrukken jeep i 1 time igennem flod og aske landskab. Det var saa smukt og spetakulaert, men maerkeligt at taenke paa at langt under os, havde der vaeret byer. Vi gik derefter 1 1/2 time inden vi kom til toppen. Et kaempe vulkan krater hvor der idag er en 100 meter dyb smuk soe. Sebastian syntes han havde valgt den sejeste tur.

Saa blev det den 24. hvor vi fejrede dagen med 10 timers koersel op i landet til en lille bjerglandsby Sagada. En fantastisk smuk koeretur igennem bjerge og rismarker. Da vi naeede frem fandt vi et godt sted at spise og tro det eller la vaer saa spillede de Sidsel Kjyrkebys julecd, saa mere julestemning kunne vi vidst ikke oenske os. I Sagada blev det til en vandretur ud til et vandfald. Vi saa de haengende kister paa klippesider, en meget speciel maade at begrave de doede paa, Simon rapellede op af en 20 meter hoej klippevaeg, og de store og Torben havde den vildeste tur 300 meter ind i en grotte, hvor det var med livet som indsats. Glaed jer til billeder senere. Efter Sagada tog vi bussen til Banaue. Det er her nogle af verdens smukkeste og stoerste risterasser findes, som er ca. 2000 aar gamle. Vi havde en guide med paa en dagstur ud i terasserne, og et mere facinerende syn skal man lede laenge efter. Det er saa smukt og helt ubeskriveligt. Ungerne var vildt betagede.

Saa gik det med natbus tilbage til Manila, hvor vi de sidste dage har boet paa et dejligt backpacker sted hvor alle snakker med alle. De store er 100 % sikre i deres engelsk og snakker med alle. Saa dejligt at opleve.

Lidt om boenenes trivsel:

Sebastian er bare glad naar han faar mad naar han er sulten og soevn naar han er traet. Han pakker sin lille taske naar vi skal fra et sted til et andet og stiller sig ikke undrende over hvorfor det nu er tid til at rejse videre naar vi har det skoent hvor vi er. Han begynder at kunne forstaa lidt engelsk og siger thank you og kan svare naar han bliver spurgt om hvor gammel han er og hvad han hedder. Folks kommentarer er ofte at han er en sund og glad dreng, saa tydeligt at han nyder livet.

Simon elsker alle de fysiske udfordringer denne rejse giver, og nyder at springe ud i det. Han snakker engelsk med alle han moeder og elsker backpackerlivet. Hans sociale overskud er helt i top og klarer det at vaere saa taet sammen helt fantastisk. Han taenker ofte over deres maade at leve paa her og saetter det i perspektiv til det der hjemme.

Karoline er den foedte backpacker og kan allerede nu se hvordan hun selv vil tage afsted om nogle aar, og ingen tvivl om at det bliver gjort til virkelighed. Hun suger til sig af alt hvad vi oplever. Hun saetter tingene i perspektiv og taenker tit over hvordan denne viden kan bruges i skolesammenhaeng. Hendes engelsk er perfekt og hun kommer vidt omkring naar hun snakker med de andre rejsende vi moeder. Hun klarer livet uden venne og fb rigtig flot.

Vi to "gamle" nyder at se hvordan denne tur bare er blevet til det vi oenskede, se hvordan boernene udvikler sig i det, og hvor skoent det er at vaere sammen saa langt vaek fra dagligdagen.

En maaned i Filipinerne er nu slut. Det er lidt trist at taenke paa men samtidig har vi saa mange ubeskrivelige gode minder herfra, som vi tager med os. Det har vaeret saa interessant at komme taet paa denne befolkning, som lever saa meget anderledes end os. Vi glaeder os nu til hvad Thailand vil bringe os.

Om et par timer tjekker vi ind paa det vildelse hotel. Hotel Mandarin. Det springer total vores budget, men Nytaar skal fejres med maner.

Rigtig godt Nytaar til jer allesammen og tak for kommentarer, det er dejligt at laese. Knus fra os 5.