Siden San Cristobal er rejsen gaaet videre ind igennem foerst Guatemala og saa Belize. Lige foer vi krydsede graensen til Guatemala tog vi et stop i en lille by, hvor vi skulle riverrafte naeste dag. Selve riverraftningen var en rigtig sjov oplevelse, selvom alle inklusiv mig selv syntes at det godt kunne have vaeret lidt vildere. I hvert fald imellem vandfaldene vi skulle ned af. Der loeb stroemmen nemlig rimelig langsomt og der skulle padles en del. Men selve vandfaldende var nu sjove. Det hoejeste vi skulle ned af var tre m hoejt. Det er ca. lige saa langt som den gummubaad vi sad i, men det klarede baaden egentlig overraskende fint, og vi blev alle sammen siddende paa hele turen. Et par gange sad vi faktisk ogsaa fast. Jeg ved ikke om det var os der var lidt tunge i roeven eller hvad det nu var...

Dagen efter krydsede vi saa graensen til Guatemala. Det foregik i baad over en flod og man foelte sig egentlig saadan lidt flygtninge agtige som man sad der i hver sin gule redningsvest. Da man saa kom over paa den anden side skulle man saa lige op af en mudderskraent og saa holdt der ellers en bus med tilsyneladende to saeder for lidt og ventede paa os. Men det problem blev hurtigt loest da chaffoeren fandt to ekstra saeder frem til at presse ind imellem de andre steder. Senere fandt vi saa ud af at den bus var ren luksus. Flugten over graensen endte saa i en lille by der hedder El Remate, som var rigtig hyggelig og laa ned til en soe som vi tog en dukkert i om aftenen. Med El Remate som base tog vi saa foerst turen ud til Tikal hvor vi saa endnu flere mayaruiner med en ganske udmaerket guide som ret overraskende talte meget godt engelsk. Dagen efter tog vi saa ud til et boernehjem hvor vi skulle vaere frivillige for en dag. Mig og nogle af de andre endte med at staa i koekkenet hvor vi egentlig troede vio skulle lave mad. Det viste sig saa at man bare skulle servere det og oese det op i skaale. Ikke saa spaendende i sig selv, men det var nu interressant at se hvordan det hele var og hvor fattige nogle af boernenes familier er. Vi fik at vide at det maaltid vi serverede for dem, for nogle af dem var det eneste de fik i loebet af dagen. Efter den besked blev der oest lidt mere op i skaalene, selvom de nu ogsaa kunne komme op og faa mere hvis de ville. Da vi saa var faerdige med at servere var vi rundt og se skolen og spillede fodbold og basket med boernene. Da de havde fri tog nogle stykker saa med i skolebusserne der koerte dem hjem, og vi andre spiste middagsmad imens. Til sidst hjalp vi lidt til paa "biblioteket" med at saette boeger i orden. Dagen endte saa med at nogle af pigerne fandt ud af at man kunne faa sponserboern, saa det skulle vi ogsaa lige hoere om. Saa skolen fik sig et par sponsermoedre ekstra og faar maaske mulighed for at tage nogle flere boern ind naeste aar og lave flere klasselokaler. Alt i alt en interessant oplevelse, men man foelte nu ikke man havde gjort noget ekstra som frivillig. Mest at man bare havde gjort et arbejde som andre ellers ville have gjort. Den sidste dag i El Remate tog vi ud og ziplinede, hvilket jeg havde vaeret ret nervoes for. Men egentlig var det super fedt lige saa snart man havde kastet sig ud i luften foerste gang. Det jeg egentlig havde det vaerst med var at komme op af trapperne til platformen vi startede fra. Og til sidst ville man gerne lige have haft at banen var lidt laengere. Saa det er jeg glad for at vi skal igen her i Mexico. Samme dag tog vi saa til Flores og saa byen. Og efter det saa vi et sted der hedder Arcas og som tager sig af tilskadekomne vilde dyr. Endnu engang noget der interesserede en biologi noerd som mig.

Efter El Remate tog vi til et hotel ved Rio Dulce der hedder Tortugal. Egentlig rigtig laekkert sted, men det regnede meget af tiden saa det var lidt smaakedeligt. Men vi var da ude og se byen (som egentlig ikke var noget ved), ude og ro i kajak (pagajen blev dog ved at gaa fra hinanden, saa vi endte med at sejle kanostyle) og dagen efter hvor vejret var noget bedre var vi ude og se et vandfald. Det var et lidt anderledes et af slagsen, da det vand der kom ned fra vandfaldet var varmt (saadan rigtig varmt saa det dampede), mens vandet det faldt ned i var koldt. Saa det var en lidt maerkelig oplevelse at svoemme rundt i. Nogle steder skiftede temperaturen konstant mellem koldt og varmt. Og saa lugtede der hele tiden af raadne aeg, saa det var ogsaa rart at faa et bad da vi kom hjem. Dagen efter skulle vi saa videre til Placencia i Belize. Og det oesregnede. Og vi skulle efter planen have vaeret med baad i fem timer. Ikke faerge, nej lille baad proppet til randen med mennesker og tasker. Det endte saa med at vi bare tog den til Rio Dulce og derfra tog endnu en fantastisk minibus. Denne gang endnu faerre saeder og taskerne skulle saa stoppes ind ved siden af de to bagerste saeder hvor der normalt ville have vaeret endnu to saeder. Det resulterede i en stak tasker hele vejen op til loftet, som i sidste ende endte primaert ovre i Isabel som sad ved siden af dem, dels i hovedet paa folk foran. Ved graensen fik vi det saa ompakket saa det blev lidt bedre, men det var stadig en rigtig traels tur paa i alt 8 timer. Men dagen blev dog en del bedre da vi sent om aftenen ankom til vores hostel. Det var nemlig smaa fine hytter lige ud til vandet. Jeg tror maaske der var 5 meter fra vores hytte ned til vandet.

I Placencia som var et rigtig hyggeligt sted, var vi foerste dag ude og lege i kajakker. Saa jeg fik laert hvordan man redder sig op i en kajak og fik da ogsaa sejlet lidt rundt i den. Dagen efter dykkede vi saa. Dem med dykkercertifikat tog alle sammen med, og saa var vi nogle stykker der tog med for at snorkle. Vi tog med baad ud til en fantastisk paradisoe, hvor vi skulle snorkle ud fra. Det var rigtig sjovt og flot, og jeg var rigtig glad for at vi havde en guide med som kunne fortaelle om tingene og udpege nogle ting for os. Efter det spiste vi saa middag paa oen alle sammen og bagefter tog vi en tur mere ud i vandet, bare paa den anden side. Saa jeg fik set baade kaempe hummere, baracudaer, komkylier, trompetfisk osv.

Fra Placencia tog vi til Bartons Creek (endnu en elendig minibus med for lidt plads) og camperede. Det er en amerikansk familie der ejer stedet, som er endnu et lille sted fra paradis. Gennem stedet loeber der vand, som udevider sig til en lille "pool" som man kan bade i og saa er alting bare laekkert og frodigt. Eneste problem var bare regnvejret... Igen... Men aktiviteterne passede nu meget godt sammen med vejret. Foerste dag skulle vi sejle i kano ind i en grotte med drypsten og se den. Vi naaede godt nok at blive plaskvaade inden. Men flot var det i hvert fald. Dagen efter kunne vi vaelge mellem at tage paa "death defying hike" eller ud til nogle "natural pools." Jeg valgte natural pools... Det viste sig at vaere vandfald der gik hele vejen ned af en ret flad bjergside, saa de dannede nogle "pools" man kunne bade i. Man startede saa nede for enden af dem og klatrede saa hele vejen op til den oeverste pool, hvor fra der gik en sti tilbage til parkeringspladsen. Paa vejen kunne man jo saa tage sig en dukkert naar man fik lyst. Det brugte vi nu ikke saa meget tid paa, for vandet var ret koldt. Tilbage paa parkeringspladsen spiste vi saa frokost og koerte videre til et andet vandfald bagefter.

Efter Bartos Creek skulle vi tilbage til Mexico. Jubii. Man savnede helt Mexico hvor man vidste hvordan tingene var. Saa det var skoemt at komme tilbage. Vi havde to overnatninger i Chetumal hvor vi brugte den ene dag paa at shoppe og gaa i biografen. Altsaa lige et pitstop hvor man kunne komme lidt til sig selv. Fra Chetumal tog vi saa ud til en fantastisk lagune hvor vi camperede igen. Rigtig laekkert med en dag til at faa noget sol. Og saa er vi faktisk ved at vaere fremme ved i gaar hvor vi tog videre ud til en lille by hvor vi cyklede ud til en grotte hvpor flagermusene floej om hovedet paa en, og slanger hang i loftet for at proeve at fange dem. En vildt fed oplevelse og en sjov fornemmelse at se en flagermus komme flyvende direkte imod en og saa dreje af i sidste oejeblik. Da vi kom ud af grotten var det blevet morkt og vi gik videre til et sted hvor vi skulle sove i soveposer paa en haevet platform et tag over. Men inden vi skulle sove skulle vi ud og finde krokodiller i kano. Vi fandt dog kun en enkelt som vores guide Hernan fangede. Omkring en meter lang. Den fik saa bundet snuden sammen med en elastik, og gik saa paa omgang mellem os alle sammen saa vi kunne faa taget billede med en krokodille. I dag cyklede vi saa tilbage og tog bussen videre til Tulum hvor jeg sidder nu. Saa det var alt fra denne gang.