Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa, vi er nu rejst fra Bangkok så den by må I hellere lige høre lidt mere om :-)
30. marts: vi stod tidligt op for vi havde kobt en tur til ingen penge (i forhold til alle de andre ture vi har været på). Ture er så billige at det ikke er besværet værd at arrangere noget selv. Det er også vores indtryk at mange ting foregår via vennetjenester og bekendte. Vi havde fået at vide at der var 24 timers reception på vores hotel, altså undtagen lige om morgenen når receptionisten måske er i bad, viste det sig. Turen gik først i minibus til et flydende marked med stop ved en lille sukkerproduktion hvor kokosnødder var råvaren. Vi havde ikke fået morgenmad så Ian spiste løs af sukkeret. Ved det flydende marked kobte vi en bådtur. Markedet var meget turistet men sjovt at se. Der var en del souvenirbåde og mange damer der lavede mad i bådene. Nogle steder sejlede bådene så tæt at man kunne gå fra båd til båd. Vores bådtur gik også væk fra markedet til beboelseskvarteret hvor alle husene stod på pæle i vandet. Det virkede som et lidt fattigt kvarter for husene bestod blot af sammentømrede brædder og åbne huller. Allegevel var der ind i mellem nogle meget flotte, kunstfærdige og nymalede små åndehuse hvor ånder kan bo og passe på familierne i nærheden. Vi havde også lidt tid til at gå rundt langs markedet og købe lidt varmt mad tilberedt alla båd. Vi sejlede i en båd hen til en nærliggende slangefarm. På turen så vi både en stor og en lille veran. På slangefarmen så vi naturligvis en masse slanger, kobraer og pythoner bl.a. og et slangeshow hvor de lavede en masse psykopatting. En slangefarm holder slanger for at producere modgift mod deres bid som hvert år dræber folk over hele Thailand. Næste vigtige stop var et Tiger Tempel, men på holdt vi pause ved en gammelkendt bro over Kwai floden, bygget under 2. verdenskrig. Tiger Templet er et buddhistisk tempel hvor munkene i mange år har taget sig at forladte dyreunger og sårede dyr. Hovedattraktionen er deres tigre som er blevet opfostret i templet og derfor ikke er bange for mennesker. De bliver taget ud af deres bure hver dag for at gå tur og slappe af i deres tiger kløft. Her kan turister komme helt tæt på dem og få taget en masse billeder. Sammenmed nogle få andre fik vi lov til at blive og se tigrene lege i deres pool. Det var sjovt at se dem hoppe på hinanden og slås for sjov. De hoppede også rundt efter pinde som deres passere viftede med foran dem. Det vilde var at der ikke var nogle kæder på dem og ikke noget hegn mellem dem og os. Efter en times tid med tigrene kørte bussen tilbage til Bangkok. Vi gik trætte i seng og sov lige til vi blev vækket kl. 23 af en receptionist der ville have os til at skrive under på et ligegyldigt stykke papir.
31. marts: Efter en lang dag fuld afspændende oplevelser sov vi længe og lå læste på voresværelse. Pludselig hørte vi en underlig og samtidig bekendt lyd. Det lød ganske som regnvejr, men kunne det passe? Ganske rigtigt, det væltede ned med vand, så meget at vi gik nedenunder bare for at kigge ud på gaden som hurtigt var blevet til en flod. Der var helt tomt udover de folk der kiggede ud under halvtag og fire mænd krøbet sammen i en tuk-tuk. Alle planer om at gå ud blev øjeblikkeligt lagt på hylden. Da regnen hørte op og gaden foran vores hotel var fri for vand besluttede vi at gå lidt ud, og nyde at vejret ikke var helt så varmt og lummert. Desværre var ikke alle gaderne fri for vand endnu, så vi vadede igennem ligesom mange andre. Gaden så helt anderledes ud end ellers, stort set fri for boder og gadesælgere. Vi satte os på en café med udsigt over "floden" og morede os over folk der gik forbi. Vi fortsatte vores gåtur, men endte hurtigt tilbage på hotellet da det beyndte at blive varmt igen.
1.april: Vi stod tidligt op for at besøge Bangkoks mest berømte tempel og det kongelige palads inden det blev alt for varmt og fyldt. Vi troede vi klædte os respektfyldt på men knickers og bluser der dækkede skuldrende, men det var ikke nok. Da vi kom hen til templet blevvi bedt om at dække benene helt, de lånte lange bukser og nederdele ud til formålet. Templet og paladset var utroligt flotte på afstand men da vi kom tæt på blev det hurtigt for meget af det gode. Der var guld og udsmykninger over det hele og specielt altrene og tronstolen var guld i guld. På tagene kunne man se guldstøv glitre i solen og selv på malerier var der indlagt guld. Vi så helt tilfældigt et vagtskifte af de soldater i fin hvid uniform der stod vagt ved paladset, selvom kongen ikke bor der. Kongepaladset var pænene end templet, da der var hvide vægge og ikke helt så meget guld, udenpå i hvert fald. Da vi ikke orkede mere guld, gik tilbage.Vi opgav med det samme at se de andre to kæmpe templer der ligger lige ved siden af, eller måske gemmer vi det til en anden dag. Om eftermiddagen gik vi på jagt efter den almindelige thailænders Bangkok. Vi måtte dog give op og erkende at vi nok boede i et alt for turistet område for alle gaderne lignede hinanden og havde boder over det hele.
2. april. Vi tog på tur til Thailands tidligere hovedstad Ayuthaya tidligt om morgenen. Det var en halvlang køretur derhen i en lille minibus fydt med unge mennesker. Vores guide talte så dårligt engelsk at ingen af os forstod hvad han sagde. De ord han sagde var helt sikkert engelske, men man kunne kun forstå sammenhængen når man vidste hvad han ville sige. Først så vi et monument bygget halvt at burmesere halvt at thaier, og havde noget at gøre med en krig. Vi så en hel masse store, flotte ruiner fra templer og paladser. De var overvegende i røde mursten, hvilket overraskede os meget, og det var faktisk ret sjovt at gå rundt der. Højdepunktet var et buddhahoved i et træ. Det lyder underligt, men det er hovedet fra en stenbuddha der blev gemt blandt trærødderne og derfor er groet ind i træet. Det var en fin dag selvom guiden og turen var lidt skuffende. Om aftenen fik vi vores pastilbage med visaer til både Vietnam, Cambodia og Laos, det var en lettelse.
3. april. Med vores pas tilbage og visaer i orden var det tid til at forlade Bangkok og begynde vores store rundtrejse. Vi havde billetter til nattoget til Chiang Mai i det nordlige Thailand så vi havde en hel dag vi skulle have til at gå. Vores plan var at besøge en park med et specielt, stort træhus men vi fik at vide at det var der en stor protest fandt sted.Vi gik alligevel lidt deropad og fik endelig set thaiernes Bangkok. Det var ikke ligefrem noget kønt syn. Vi brugte en del tid på forskellige caféer med vores bøger, inden vi tog en taxa til togstationen. Vores køjer var meget små og der var alt for varmt i toget. Det var et rigtigt bumletog der rystede og hoppede, specielt ved start og stop. Vi læste lidt inden vi lagde os til at prøve at sove.
Vi er nu kommet godt til Chiang Mai og prøver at sunde os efter turen, 17 timer i et bumletog tager lidt på kræfterne. Er der ikke noget med at det er påske i Danmark? Hvis det er må i nyde ferien. Og hvad er det vi hører, har vi ingen statsminister mere?
Mange kærlige hilsner Tennae og Ian
- comments