

Dar Es-Salaam, Tanzania
Vækkeuret ringede kl. 6 i morges, selv om det var søndag. Mwamba havde arrangeret at vi kunne komme ind og se hans lokale kirke (han er godt nok selv muslim, men man ser ikke lige på folk om de er det ene eller det andet..) Da vi havde kørt noget tid drejede vi af fra hovedvejen og kom ind i et kvarter, hvor infrastrukturen bestemt ikke har haft højeste prioritet. Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal beskrive det, men der var nærmere tale om bakker og dale...