I dag starter vandredagen tidligt, da vi har en lang og vigtig vandredag foran os. Vi skal op og mærke den tynde luft i 4600 meters højde, hvorefter vi kommer ned igen i næsten samme højdeniveau som Shira Camp for at overnatte. Detter er et meget væsentligt skridt i akklimatiseringsprocessen. De to første vandredage har vi holdt et sundt og langsomt tempo, og i dag bliver det lige en tand mere ´pole pole´, dette gør vi for at giv ekroppen de mest optimale muligheder for tilvænning til den tyndere luft. Det langsomme tempo giver os mulighed for at se mere omkring os, og landskabet er igen helt anderledes end de forrige dage.

Vegetationen er sparsom jo højere vi kommer op, og snart befinder vi os i et goldt månelandskab, hvor store, sorte lava klippeblokke ligger støet omkring så langt øjet rækker.

Hele formiddagen følger vi den samme højderyg i østlig retning med udsyn til Kilimanjaros sneklædte tinde, og ved højderyggens top, markeret af klippeformationen ´Sharks Tooth´, drejer stien i sydlig retning og tager os gennem en række flade dale for foden af Western Breach på Kilimanjaros kraterkant.

Vi spiser frokost nær Arrow gletsjeren i omkring 4500 meters højde. Her har bærerne, kokkene og Thomasi slået madteltet op, og er godt i gang med tilberedningen af frokosten, vi sætter i madteltet og få et velfortjent hvil og en masse frokost før vi skal videre ud på vandreruten. Nogle af deltagerne kan mærke højden mere end andre, og ikke alle har ligeså meget appetit som de første vandredage. Efter frokostpausen mangler vi de sidste 100 højdemeter op til basen af den bombastiske klippe ´Lava Tower` (4600 m). Flere bliver dårlige og kaster op, nogle kan virkelig mærke højden nu. Jeg har det stadig godt, lidt træt i benene, men ellers er humøret i top. Resten af dagen går nedad, indtil vi når Barranco Camp (3950 m) hvor vi skal overnatte. De deltagere der fik det dårligt får det bedre, da vi kommer længere ned, og man kan mærke, at man får mere luft igen. Kroppen er nu allerede begyndt at vænne sig til tyndere luftlag, hvilket er vigtigt når vi i morgen skal op i 4600 meters højde igen, og denne gang overnatte her.

Vi har en vild udsigt fra vores camp, udsigten bliver vildere og vildere for hver dag der går, vi er beliggende tæt på høje ´Scenecia kilimanjari´planter og med udsigt til den isede Western Breach.

Om to dage skulle vi gerne nå toppen af Kilimanjaro, nervøsiteten kommer snigende ligeså stille.

Det er nu ved at være nødvendigt med vanter og hue hele tiden, og få steder kan vi finde sne. (Dog ikke nok til en snebold).