Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en typisk amerikansk morgenmad med vafler, kaffe, ristet brød og marmelade var sukkerdepoterne igen propfyldte og vi startede Flex'en op og satte kurs mod én af Californiens mest spektakulære nationalparker: Yosemite National Park. Efter besøget ved registreringsboksen ved indkørslen til parken kunne vi kalde os ejere af et årskort til alle USAs nationalparker. Herefter trådte morfar Simon på Flex'ens speeder og førte os forbi ét af parkens enorme klippeformationer som da også har fået det grandiose navn "El Capitán". I Curry Village fik Flex'en ro og vi iførte os vandreudstyr og satte rugbrødsmotoren i bjergmodus med kurs mod Mirror Lake som i forårssæsonen giver et fantastisk spejlbillede af Half Dome, det nok mest kendte fotomotiv fra denne park som vores gode ven Ansel Adams da også har forsøgt at portrættere så mange gange. Det viste sig da vi nåede frem, at søen var tørret ud :-(. I stedet satte vi kursen mod Vernal Falls, ét af parkens vandfald. Vi klatrede helt op til vandfaldets udspring hvor vi måtte citere turens hus-komiker Hape Kerkiling: "What a beautiful spot, l'amour and everything".
Vi ville gerne have blevet længere, men Flex'en måtte igen på arbejde. Vi tankede op og programmerede GPS til at føre os til Ridgecrest, CA i udkanten af Mojaveørkenen.
HOT denne dag: Vernal Falls, Half Dome, El Capitan, kodak moment
NOT denne dag: Dr. Pepper, hvepse, nasty fyre der ville gøre os ondt
Dagens citater
Klaus: "Jeg tror, der har været vand her for nylig" (sagt om udtørret søbund)
Simon: "Jeg tror, der har gået en hest her, muligvis med noget tungt på ryggen, måske en mand" (sagt ved synet af dyrespor og hestepærer)
Helena: "Det er en meget følsom stang denne her (sagt om bilens blinklyskontakt som mest blev brugt til at aktivere vinduesviskerne og det lange lys trods solskinnet)
BMI indeks: 27,31. CI og P-værdi må I undvære denne gang.
- comments