Profile
Blog
Photos
Videos
I dag sov vi længe. Vi skulle først tjekke ud fra hostellet kl. 11, og kl. 11.15 mødtes vi med Anja på centralstationen.
Hun ville vise os lidt rundt i nogle af områderne i Sydney. Vi tog en bus til Coogee, hvorfra vi skulle gå en tur langs kysten til Bondi. Vi startede dog med at købe lidt frokost, som vi satte os på en trappe ned til stranden og spiste.
Selve turen Coogee til Bondi var ca. 7 km, og vi gik hele tiden langs vandet og nød synet af Australiens fantastiske strande - wauw hvor har de altså nogle flotte og indbydende strande, selvom vejret i dag ikke ligefrem var strandvejr. På vejen gik vi også forbi en gravplads, som nok har den flotteste udsigt! Den lå nemlig helt ud til klippekanten med en fantastisk udsigt over havet og byerne på hver side af den. Ikke et dårligt sted at tilbringe sine sidste dage.
Det var super hyggeligt at se Anja igen og få talt en masse med hende. Da vi endelig kom til Bondi, gav vi en is, inden vi tog bussen tilbage til centralstationen, hvor vi sagde farvel. Vi gik tilbage på hostellet for at hente vores ting, som vi skulle flytte til et andet hostel.
Vi var dog lidt trætte, så vi satte os i sofaen i fællesrummet, inden vi igen skulle ud og med bussen. Vi var dog så trætte, at vi faldt i søvn og fik os en god lur.
Da kl. blev 18 forlod vi hostellet og tog bussen ned til havnen, hvor vi skal bo de næste 2 dage. Efter vi var blevet indlogeret på vores værelse, gik vi ud i byen for at finde noget aftensmad. Vi endte med at sætte os ind på en lille bar, der havde et godt tilbud med pizza for 10 $. Det var lækker mad, og da vi var de eneste tilbage, da kl. var 20.40, gik vi tilbage til hostellet og sad lidt og hyggede med lidt wifi, inden vi gik i seng.
- comments