Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tjekkede ud af hostel Milhouse i morges, da vi skulle mødes med gruppen på et andet hotel. Hotellet vi tjekkede ind på var lige backpacker-style med rød løber, guld på vægge, lofter og dørhåndtag, og som om det ikke var nok, fik vi også vores eget private 2 personers værelse med aircondition. Vi kunne dog først få værelset kl. 15, så vi gik ned for at veksle penge og derefter satte vi os i en park og nød det gode vejr. Vi fandt os noget frokost, som vi tog med tilbage på det gamle hostel, så vi kunne "låne" lidt internet.
Vi fik vores værelse og skulle til informationsmøde kl. 19 med gruppen. Vi er en gruppe på 16, som består af 3 tyskere, 1 fra UK, 1 fra Wales, 2 fra New Zealand, os to danske piger og resten er fra Australien. Efter mødet tog vi ud og spiste middag med gruppen, hvor vi fik os en lækker argentisk bøf for 125 pesos, som svarer til 88 kr! Det var spændende at møde de andre, og nu skal vi have en god nats søvn på 4 timer, da vi flyver tideligt afsted til Salta i morgen!
- comments