Nu er turen gået til Cambodja. Vi ankom til hovedstaden Phnom Penn kl. 22 om aftenen efter en 12-timers lang bustur. Her fandt vi, sammen med Anna og Marlin (nordmændene) og Ben og Eleine (englænderne), et fint hotel tæt på 'the river front' i en vældig hyggelig gade. Efter lidt mad samt kvalitetstid med facebook gik vi alle ret så trætte i seng. Næste dag tog vi med Anna og Marlin ud for at se 'the killing field'. Dette er et sted, hvor Pol Pot og hans regime, som styrede Cambodja for ca. 35 år siden, førte alle de uddannede i Cambodja hen og dræbte dem. På audio-rundturen så vi op til flere massegrave og knogler som lå hist og her. Det var en meget stærk oplevelse og så forfærdeligt at tænke på, at det lykkedes Pol Pot at myrde 3 ud af 7 mio. mennesker fra sit eget land på den mest grufulde måde. Bagefter tog vi til museet S21, som oprindeligt var en High School, der blev lavet om til et fængsel og tortursted under folkemordet. Det var lige den form for sightseeing, som vi faktisk synes er rigtig spændende.
Om eftermiddagen sagde vi farvel til de 4 andre fra gruppen som skulle videre og gik så selv ned til 'the river front' som er en stor promenade ud til Mekong floden, hvor det emmer af liv og god stemning. Ud over løberne, frugtsælgerne og skateboarderne, var der i flere timer over 100 lokale samlet på promenaden med en instruktør for at give den gas til musik med aerobic og latin mix. Her gik timerne sørme hurtigt med is og god underholdning. Om aftenen havde vi aftalt at spise den absolutte sidste middag med Chi, Julia og Wouther, eftersom vi dagen efter alle skulle hver til sit. :-(
Næste morgen skulle vi tidligt op, da vores rejse nu gik mod Sihanuksville, en by som ligger på østkysten i Cambodja. Da vi simpelthen ikke kunne få nok af de mange latin-dansende lokale på promenaden, stod vi endnu tidligere op og gik ned til 'the river front' hvor Cambodianerne allerede var i fuld gang med løb, dans og musik til den smukke solopgang. Ved 1-tiden ankom vi til østkysten, hvor vi har været i 4 dage. En af dagene tog vi ud på en en lille ø, kaldet Koh Rong, hvor vi mødtes med Fie og Victor hjemmefra. Sammen med dem boede vi i en bungalow, som bogstavelig talt lå på stranden, kun 10 meter fra vandet. Det var det rene paradis med kilometer lange hvide sandstrande, kolde drinks og lækker fisk, så vi var virkelig ikke meget for at tage tilbage til fastlandet dagen efter på grund af en ret så regnfuld og overskyet dag :( Heldigvis lavede vejret et come back dagen efter i Sihanuksville, og vi fik endeligt vores tydelige bikinimærker, som vi virkelig har længtes efter, efter en vaaarm dag på stranden.
Om aftenen tog vi med natbussen videre mod Siem Riep. Her lejede vi med det samme en tuktuk-mand i to dage, som kunne være vores privatchauffør og køre os rundt til de 'vigtige' seværdigheder, vi skulle se (ja, vi lever skam livet i luksus her i Asien). Første dag blev vi kørt til 'the floating village' hvor 3000 Cambodianere bor i deres flydende bambushuse, hvilket var meget anderledes og sjovt at se. Vi var bla. inde og besøge den flydende skole, hvor vi så de kære børn, som bliver undervist på præcis samme måde, som vi gør i Danmark. Inden da havde vi været forbi et supermarked, hvor turister "normalt" kan købe lidt mad og drikke til børnene på skolen, da mange af dem er meget fattige og forældreløse. Her mødte vi den mest manipulerende mand, som mente, at det var på sin plads, at vi købte et kg. ris til de stakkels børn for intet mindre end 65 dollars. Vi havde først misforstået ham og troede, at det drejede sig om 5 dollars, hvilket vi selvfølgelig med glæde ville give. Da vi fandt ud af det aktuelle beløb, som altså drejede sig om ca. 400 kroner, takkede vi pænt nej og tilbød at købe vand til børnene i stedet for til 10 dollars. Her fik manden et mindre raserianfald, da han lige havde troet, at der var penge i kassen. Han spyttede og skabte sig, og vi var mildest talt forarget over hele situationen. Vi blev dog glade for, at vi ikke havde bukket under for mandens sælger-taktik, da vi dagen efter mødte to svenske piger, som havde oplevet præcis det samme. De to stakler havde dog bare endt med at købe risposen for 400 kr.
Sidste dag i Cambodja fik vi set det berømte Ankor Wat, som er et 800 år gammelt kæmpe tempel, og selvom vi ikke er meget for at indrømme det, så var det virkelig smukt. Vi kunne med ro i sjælen konkludere, at vi nu ikke behøver se flere templer, da ingen af dem ville kunne leve op til Angkor Wat. Efter to kulturelle dage var vi mere end klar til en bytur, så vi dressede os up, med make-up og det hele, hvilket virkelig hører til en sjældenhed hernede, og gik så ud og spiste med Malin og Anna, som vi igen igen mødte. Efter maden blev vi underholdt med noget, der hedder Aspara Dance, som er en traditionel cambodjansk dans, hvorefter vi selv gav den gas på dansegulvet i flere timer. :-)

Nu er vi så kommet til Vietnam, som er vores sidste stop på rejsen :-0