Profile
Blog
Photos
Videos
Det er blevet tid at slutte af med denne blog. Vi er lige kommet hjem til Danmark efter en vellykket rejse, hvor alt er forløbet planmæssigt.
Vi stod op ved syv-halvotte tiden, fik et bad og noget morgenmad, og så forlod vi seniorlejligheden ved halv-ni tiden. Vi kørte omkring Joffi-huset og afleverede nøgler og andre sager, hvorefter turen gik mod Tel Aviv til lufthavnen. Vi skulle aflevere bilen senest kl 10, og klokken var præcis 10, da vi satte bilen i afleveringen.
Der var ingen problemer i lufthavnen. Når det er i Israel, skal man jo være forberedt på, at der bliver brugt lidt mere tid på sikkerhed, men det gik alt sammen fint, og det samme gjorde flyveturen.
Det var dejligt at se den smukke danske forårsnatur i aftensol. Perfekt at komme hjem til denne årstid.
Nu er det så tid at tage afsked med vores utallige trofaste læsere (det er sprogligt set helt korrekt, for vi ved at der er en del læsere, men vi ved ikke hvor mange). Tak for hilsner og kommentarer - både på bloggen og via mail, facebook, SMS… Vi har gennem bloggen kunnet fastholde bedre, hvad vi har oplevet, og med bloggen har vi ikke behøvet at sende breve og mails om, hvad vi har oplevet.
Hvis ikke vi kommer i tanker om noget vigtigt, som vi har glemt i første omgang, så kommer der ikke flere opdateringer. Vi vil jo en tid se, om der er kommet kommentarer til os på bloggen.
Tak for jeres interesse. Vi mødes nok ude i livet med mange af jer. Pas godt på jer selv!
Kirsten, Henning, Inge & Viggo
- comments