Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Så er vi klar til en ny opdatering :-)
Som tidligere nævnt tilbragte vi nogle fantastiske dage i Bariloche, hvor vi derefter købte bus billetten til Chile, til en by der Puerto Montt.
Vi kom til Puerto Montt tirsdag den 18. Vi besluttede os for kun at være i byen én overnatning, fordi det mere eller mindre er en industri by.
Dagen efter, den 19., drog vi mod Pucon. Vi skulle med chilenske busser for første gang her, og det var noget helt andet end de argentinske! Vi foretrækker at sove i de argentinske :-)
Vi kom til Pucon samme dag om eftermiddagen og blev her mødt af en helt vildt hyggelig og lille by. Efter at have checket ind, gik vi en tur rundt i den lille by og fandt her rittersport med marcipan, yeeeees! Vi brugte hele eftermiddagen på at beslutte og bestille eventuelle aktiviteter/ture vi gerne ville på. Pucon er en adventure by og ligger for foden af en aktiv vulkan, hvor vi kunne se røgen fra den.
Pga. vulkanerne i området, er der mange termiske bade som bliver varmet op fra undergrunden. Vi blev rådet til at tage en aften tur ud til poolerne, så det gjorde vi. Vi blev hentet ved 20 tiden og var tilbage 24. Det var en super god oplevelse, badene var rigtig varme og vi kunne ligge og kigge på stjerner! Den sidste pool vi kom i, var så varm at man kun måtte være i den 15 min. af gangen og Jacob kunne slet ikke holde ud at være i den mere end 5 min.
Dagen efter var det dårligere vejr, så vi havde ikke mulighed for at bestige vulkanen, hvilket vi havde overvejet, så vi tog på rafting tur!
Det var smadder koldt og vi var begge lidt skeptiske over at skulle afsted i regnvejr og i vandet. Men da først vi kom i våd dragterne og kom i båden, var det bare super fedt! Vi valgte at stole nok på vores evner, at vi tog den "svære" tur og det var helt kanon!
Vi tog natbussen videre fra Pucon samme aften til hovedstaden; Santiago de Chile. Vi var fremme i Santiago fredag den 21. og måtte vente fra kl 8-12 på hostellet inden vi kunne checke in.
Vi checkede ind på et dobbelt værelse med eget bad, hvilket altid er skønt, så føler man sig hurtigt hjemme, når man ikke skal dele bad med alle andre!
Vi gik gennem byen for at komme op til nogle markeder, hvilket viste sig at være noget værre rod! Det var sjovt nok at opleve deres markeder, men alt de sælger er gøjl og ubrugeligt. Vi var desperate efter at finde en restaurant hvor vi kunne spise dagen efter (lørdag den 22. juhuu på min fødselsdag) men det skulle vise sig at være sværere end forventet. Santiago er på den måde, en rigtig mærkelig by, og vores første håndsindtryk var ikke smadder godt af byen. Vi fik sushi til middagsmad, hvilket var smadder lækkert!!
På vej hjem fra marked stødte vi på et sted med en masse glade mennesker. Vi fik en kul sort stout øl hvilket resulterede i at Jacob måtte drikke begge :-D
Vi valgte at blive hængende og fik den chilenske nationalret, som består af fritter med kød på - med spejlæg på toppen! MUMS og billigt. Derfor bestilte vi bord til lørdag aften!
Lørdag den 22. hurraa for en fest dag! Dagen startede dejligt ud med fødselsdagssang på sengen og en lille gave, bestående af favorit æde: chokolade! Jacob havde lavet et dejligt morgenbord med cocopops, æg, rundstykker, frugt, kakao, ost mm.
Efter morgenmaden skypede vi hjem med de kære familier og gik herefter til poolen, som lå ved et "søster hostel". Efter at have nydt de 34 grader gjorde vi os klar til at gå ud og spise. Vi fik et chilensk bord, til forret og en masse kød fra grillen til hovedret og til dessert fik vi drinks og æblekage med is. Det var en god dag :-)
Søndag slappede vi mere eller mindre bare af og sluttede vores tur til Chile af med pizza og sodavand i parken. Smadder hyggeligt og vi endte med helt at synes godt om Santiago!
Mandag havde vi valgt at tage tilbage til Argentina, til vinens hovedstad; Mendoza. Man skal krydse Andesbjergene for at komme fra Santiago til Mendoza, så vi havde valgt at tage turen om dagen, i stedet for en natbus.
- comments