Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag 9/2 - 2012
Louise kunne godt glemme alt om en løbetur eller en svømmetur her til morgen, da det væltede ned med vand, da hun vågnede kl. 7. Hun måtte derfor ligge og vente på, at de andre skulle op et par timer senere, så vi kunne spise morgenmad sammen.
Efter morgenmaden stoppede det med at regne og det så ud som om det ville klare lidt mere op. Vi besluttede derfor, at vi skulle tage en gåtur ud til fyrtårnet, som skulle tage ca. 1,5 time at gå og så ville der være mulighed for at se havskildpadder og delfiner rundt om klipperne. Da vi nåede ned til stranden, begyndte det at vælte ned, så vi vendte om og skyndte os tilbage til vores hostel. Louise og Jeannie havde lige lidt energi, de skulle af med, så de løb tilbage til hostel, men alle var alligevel gennemblødte af regn.
Resten af dagen fortsatte det med at regne, så vi tog en lille tur ned til byen, hvor Jeannie og Louise købte deres nye skjorte, som de havde fået af deres forældre. TAK! Herefter stod den på kortspil inde døre resten af eftermiddagen.Om aftenen stod den på kokkeri og fantastisk mad, vi skulle nemlig have nudler med altverdens grøntsager, krydrede oksestrimler og chillisauce. Det var super lækkert og helt bestemt en ret, der er værd at lave igen - og det gør vi allerede i morgen, da vi skal have rester . Vi glæder os allerede.
- comments