Hey guys, How are you (siger alle bar hernede, er deres maade at sige hej paa. Kan bar ikk rigtig finde ud af hva man skal svare. - Ja well i'm fine, eller om de egentlig forventer et svar. Plejer dog bar at sige "Nice"..:)

Anyways soendag eftermiddag gik vi ind omkring et backpackerrejse infocenter, hvor de hjalps os med at booke nogle ture. Vi gik egentlig bare ind for at hoere omkring transport op langs oestkysten, men endte ud med at have koebt 2 ture + 1 gratis samt rabat kuponer til hostels langs kysten. Det ture til Fraser Island og WhitSundays, to ting man bar skal se i AU. + en kanontur i bushen, hvor vi ser vilde kingurooer.

Igaar d. 1.2.2010 toget til Katoomba, hvilket er storbyen i i Blue Mountain omradet(Paa stoerelse med Danmark). Nogen "storby" er det dog overhovedet ikke i forhold til Sydney, men hyggelig by. Efter ankomsten gik vi ned igennem hovedgaden for at finde et hostel, vi kom dog ikke saa langt da der abenbart var gaaet hul paa en gas ledning, saa halvdelen af byen var spaerret af. Imodekomsten af de lokale var utrolig, selvom hele byen var kaos. Vi blevet hurtigt guidet paa vej til et hostel og vi fik tilmeld en rabat kupon i haanden lige inden vi gik ind paa Hostel. Fantastik! saa havde vi sku ogsaa et sted at sove, det er naermest ren luksus i forhold til det sidste hostel. Vi bookede et 4 beds dorm, men ligger alene igen, saa det laekkert. Natten er dejlig koelig her!

I loebet af aftenen, fandt vi ud af at vi proeve en af de mange adventure ture der var mulighed faar heroppe. Vi spurgte derfor i receptionen om hun ikke kunne hjealpe med at arrangere det for os. Jo det kunne hun da godt, ringede op til selvskabet og rakte Rasmus telefonen, naar ja saa var det jo bar op til ham at ordne det, og det lykkedes da ogsaa helt fint, naesten til et 12-tal(By the way, tillykke Anna, det er rigtig flot med dit projekt).

Naeste morgen d. 2.2.2010, stod vi tidligt op da vi skulle moede moedes med guiden og resten af 'holdet' kl. 8.30. Det viste sig saa at resten af 'holdet' det var os 2, saa vi ville faa vores helt egen guidede tur. Nice! Vi fik pakket tingene og koerte ud til start punktet. Dagen skulle forloebe saadan at vi startede med rapelle indtil frokost hvor efter vi skulle begive os paa en tur igennem en canyon. Vi startede stille og roligt med en lille klippevaeg paa et par meter, det klarede vi begge fint, da vi lige havde faat styr paa teknikken. Naeste stop var dog en klippevaeg paa 15 meter og det var jo straks vaerre og Melissa var ved at doe, det da gav noget af et sug i maven da man laenede sig baglens udover kanten paa klippen(det skal lige naevnes af efter vores ending punkt var der ekstremt meget laengere ned). Men da man foerst var kommet et stykke ned og godt igang, var det en kanon fed foelse bar at haenge der mens adrenalinen pumpede loes. Vi skulle slutte formiddagen med en kilppevaeg paa 30 meter, og det var vildt! f*** der var langt ned naar man kiggede ned, og maven vente sig da ogsaa lige en ekstra gang naar man tippede ud over kanten,. - Rasmus virkede rolig som altid, mens Melissa fik havnearbejder sprog af nervoesitet. Udover hoejden var der ogsaa udfordringer paa denne vaeg da der var udhaeng paa vej ned, men det gik fint og vi fik en tur mere paa vaegen. 2. tur var lidt federe da man foelte man havde lidt mere styr paa det.

Saa koerte vi endelig videre ud til canyon, paa vejen fortalte vores guide lidt om sig selv. Han var en rigtig vildmand, dredlucks ned til midt paa ryggen, maane, og fuldskaeg. Han specialicerede sig i wild food in australia og bush overlevelse. Han livsfilosofi var at arbejde for at leve, og tog alt med humor - Han sagde Melissa ville vare heldig hvis hundoede og ikke braekkede begge ben og ryg, og sagde hun kunne naar hans 7-aarige datter kunne.

Vi fik en rigtig laekker frokost, sandwich paa baenken, inden vi startede tur ud til vores canyon. vi skulle ned af en pokkers masse trapper. Vi skiftede til vaaddrager og var dermed klar til action! Hvad der efterfoelgende skete, kan naesten ikke beskrives, kun opleves. Men vi goer et forsoeg! Vi oplevede det man eller kun ser paa film, vi gik, svommede, hoppede og rutchede os ned langs canyonen. Hoppede ned af sten i smaa naturligt dannede waterpools - forlaens og baglaens. Vi vandrede i vand og sten i en verden der ligner dinosauernes(billeder kommer, de er paa et vandkamera). Paa vejen var et lille stenomraade hvor det par der opdagede denne canyon, simpelthen var blevet gift, og skrevet deres navn paa klippen, det lyder helt sindsygt - taenk at praesten var noed til at rapelle.

Desvaerre naaede vi vandfaldet, hvilket var enden paa denne canyon -Vi kunne have oensket det foresatte laenge. Rasmus startede, selv han var nervoes og rystede lidt i foelge Melissa, i foelge ham selv var det koldt. Han sprang ud i det, endda med tilskuere paa, nogle andre turister stod for at se ham rapelle ned af det 30 m hoeje vandfald, der sluttede i en soe. Da han naede baanden kunne han ikk stoppe med at smile- det var bare fedt! helt sikkert pa hoejde med Fladskaerms udspring! Melissa blev mere og mere nervoes, og spurgte om hvad guiden ville gore hvis hun gik i panik -Der var inden anden vej, jo en helikopter til $4000.

Rasmus kom hel ned, fuld af adrenalin, og fuldt koncentreret. Da han naaede vandet skulle at spaende sig fri af karabinhagerne og svoemme over soen op paa nogle sten. Nu var det Melissa's tur(hun var ved at faa hjertestop), hun kom fint ned af foerste udsats, men kedede sig lidt saa da der kom en insats i klippen gled hun. Hovedet hang ned og og foedderne op mens hun drejede 360 grader og fik hovedet ind under alt vandet(Hun gik kun NAESTEN i panik), guiden greb i rebet og hev det lidt til siden. Melissa fandt fodfaestet igen og fortsatte mens hun hyperventilerede, pga alt vandet hun fik i oejne, oere, naese og mund + de 28 meter ned. For at se hvad hun lavede maatte hun kigge ned, hvor der var meget langt ned. Endelig kom hun ned, og var total forpustet. Utroligt nok stod guiden ved siden af os 2 min efter.

Paa vej tilbage fortalte han lidt om traerne, fuglene( vi saa en vild papegoeje), samt viste os Blue mountains smukkeste udsigtspunkt. Normalt hvis det var rigtig varmt ville der haenge en blaa dis over bjergsiderne. Dette skyldes at bjergsiderne er daekket af eucalyptustraer, som afgiver olier der bliver til blaa krystaller i solen - der af navnet.

Da vi kom hjem efter en fed dag, med masser af oplevelser, spaending og engelsksnakken. I morgen skal vi ud og gaa paa egen haand i den sindsyge, nice, formidable, ekstreme, vilde natur. Plus tjekke de smaa shops ud - Mor(Charlotte) her er stadig ingen stofforretninger, utrolig nok.

Mange knus fra de meget glade men traette prof conyoning udoevere.