Dagbog

19/3

Checkede ud fra bungalowen 8.45 og tog en taxa til Phu Quoc lufthavn. Paa vejen var taxachauffoeren ved at koere en lille hund ned og selvom vi raabte op reagerede han slet ikke eller kommenterede paa vores raaben - han lod som ingenting. Heldigvis ramte han den ikke. We did'nt like him. Sad og ventede et par timer i lufthavnen og var lidt paa nettet, heldigvis gik tiden staerkt. Flyveturen gik udemaerket paa trods af skrigende og graedende unger! Landede i Ho Chi Minh lufthavn ca. 12.30. Satte os paa en restaurant og fik lidt at spise. ^Hot pot^ hed det. Vi gloede noget da vi fik det og syntes det var ret klamt at koedet var raat, indtil vi fandt ud af at det skulle ned i den gryde vi fik, som vi ellers troede var en suppe. Sad der ca. i 5 timer og rykkede derefter videre til check-in. Kiggede lidt i butikker og spiste sushi. Susanne begyndte at faa det rigtig skidt, kvalme, ondt i maven og hovedet. Flyveturen var ikke ret morsom for Sus, og da vi ankom til Bangkok lufthavn var hun ude og kaste op i lang tid mens Nikoline hentede baggage. Vores pick-up moedte os og vi koerte i omkring 1 time foer vi naaede hotellet. Vi var allerede positivt overraskede over BKK under koerslen. Bilen var ren, air-conditionen virkede, det var en paen vej, der laa ikke affald, de koerte paent og chauffoeren var rigtig soed, hjaelpsom og snaksaglig paa trods af hans daarlige engelsk (dog bedre end dem i Vietnam). Han fortalte os om demonstrationen og premierministeren ^Tacsin^ (-som han udtalte det!). Vores hotel laa selvfoelgelig lige der hvor demonstrationen foregik (Ratchadamneon avenue). Der var masser af demonstranter, telte, hoejtaler osv. Det var spaerret af og fyldte meget, hvilket gik ud over trafikken, som i forvejen er meget langsom. Paa hotellet var de ligeledes hjaelpsomme, og vaerelset var fint og rent. De fortalte os at vi ikke skulle gaa i roedt og gult toej, da det var det demonstranterne gik i.

20/3

Forfaerdelig nat!!!!!!! Oev hvor den demonstration dog larmede. Ham knevrechatollet raabte, debaterede, diskuterede, holdt enetale osv, saa hoejtalerne var ved at spraenge. Og husk paa at det hele foregik lige uden for vores vindue, og hoejtalerne var ligeledes placeret uden for vores hotel:( Endelig stoppede han med at raabe, men saa begyndte der ellers bare at blive spillet musik for fulde gardiner. Man kunne hoere at folk var glade, sang og dansede-men det var vi temmelig ligeglade med, da klokken var 3 om natten og vi gerne bare ville have lov at sove! Sus var oppe en del gange for at raabe Ulrik i toilettet. Om morgenen havde Sus dog ikke faaet det bedre, saa Nikoline var nede og spise morgenmad helt alene.. Snoeft:( Trods daarligdomme tog vi en tur paa Chaktuchak markedet (weekendmarkedet). Vi havde hoert fra en spanier vi havde moedt i Vietnam at det skulle vaere virkelig godt, men vi blev temmelig skuffede da vi saa det. der var alt muligt, men kvaliteten paa fx toej var ikke sarlig god i forhold til prisen. Sus fik dog koebt et par soede toppe. Sus fik det ikke just bedre af varmen og alt det lugtende mad, men Nikoline var/er blevet rigtig forkoelet, saa hun havde fulstaendig mistet lugtesansen og kunne ikke lugte noget som helst- selv maden smagte af absolut ingenting! Vi saa rotter i kloakkerne inde i markedet, mmm.. Markedet var delt op i katagorier: boliginventar, toej, mad, tasker osv. Det vaerste var dog dyremarkedet;( Der var de soedeste bittesmaa hundehvalpe, kattekillinger og kaninunger i smaa gitterbure, de fleste uden vand og mad-og der var trods alt 35-40 grader varmt. Man kunne se de var taget alt for tidligt fra deres mor pga de var saa bittesmaa. De hylede og pev og kaldte paa deres mor. Nikoline ^kom til^ at kaele en, hvilket man ikke maatte, men da hun stoppede sprang den op og hylede og tiggede og bad hende om at fortsaette;( De blev vasket og foentoerret og saa raske ud, men alligevel er det altsa i den grad dyreplageri, og vi toer ikke taenke paa hvordan deres foraeldres situation ser ud. De er sikkert plantet paa en slags avlefabrik. Det var/er forfaerdeligt! Vi fik hurtig nok af markedet og tog en taxa videre til Siam Paragon department store- et kaempe stort eksklusivt shoppingcenter! Koereturen tog ca 3 kvarter, selvom straekningen var kort, ca 7 km. Dette skyldtes selvfoelgelig demonstranterne der koerte i et langt optog i Toyoata Hilux hvor de sad paa ladet (se billeder og videoer). Kiggede i butikker og Nikoline koebte sit droemmeur, et Technomarine. Der var lidt penge at spare paa det, men ikke voldsomt meget. Generelt var tingene ligesaa dyre som i Danmark. Da vi var godt traette af at gaa rundt gik vi ned i kaelderen hvor der er akvarieland. Her saa vi fisk fra koralrevet. hajer, rokker, vandrotter, oddere, pingviner og meget mere. Vi sejlede en tur i en glasbaad i hajbassinet. Vi fik fodbad blandt smaa fisk som de kalder ^Happy feet, happy fish^. Det kildede, men var sjovt at proeve. Slutvis var vi inde og se en 4D film med masser af effekter saasom at faa sproejtet vand i hovedet, blaest i nakken, tippet lidt af stolen osv. Selve filmen var soed, men moerk og daarlig kvalitet. Tog tilbage paa hotellet, Sus gik i seng og Nikoline fik massage da hun var godt oem i rygmusklerne. Hun fik oliemassage paa ryggen, og massoeren var virkelig haard, men effektivet. Hun havde sin kamp med en myose under hoejre vinge-AV!!! Saa fik Niko fod reflexmassage, hvilket var rart, men ogsaa gjorde lidt ondt, samt en omgang hovedmassage-det var virkelig laerkkert. Bestilte en suppe til aften, som hun ikke kunne smage, men hendes tunge og hals fornemmede at den var voldsom staerk! Saa sov vi;)

22/3

Til morgen/formiddag pakkede vi bare, samt var paa hotellets computer i naesten 3 timer- det tager sin tid at laegge billeder ind og skrive dagbog:) Derfter tog vi en taxa til stationen hvor vi skulle faa 3 timer til at gaa foer vi skulle med toget. Vi fik os lidt koldt og drikke og spiste tidlig aftensmad. Paa stationen blev der optaget film. Det lignede noget i dur med High school musical, der var i hvertfald en masse smarte unge mennesker. Toget koerte kl 18, og vi hyggede og snakkede bare som vi plejer, indtil sengene blev redt ved en 20 tiden. Saa stod den paa krimiboeger og kryds og tvars indtil vi skulle sove. Toget var meget bedre end dem i Vietnam- MEGET BEDRE, og det var rart endelig at kunne faa sovepladser..