Dagbog

9/4

Da vi ankom til Kuala Lumpur, havde vi intet hotel og vidste bare, at vi skulle flyvve til Borneo dagen efter. Vi forhoerte os lidt omkring og kiggede os omkring og besluttede os for at tage en bus ind til Kuala Lumpur bydel. Turen tog en times tid og derfra fortsatte vi saa til fods. Mange af de hoteller vi kom til, var enten fuldt booket eller for dyre til vores budget. Endelig fandt vi et sted, Saa kunne vi komme af med den tunge baggage. Vi gik ud i byen og fik koebt et malaysisk sim-kort samt taletid. Vi var sultne, men kunne ikke overskue maden fra de mange gadekoekkener, saa vi ville paa Mac Donalds. Vi spurgte en mand ved et lyskryds om vej, og han var utrolig soed og hjaelpsom og viste os hele vejen dertil. Han var desuden god til engelsk, hvilket vi generelt oplever det malaysiske folk er. Dem vi har moedt kan snakke engelsk og indtil videre har vi ikke haft komminikationsproblemer.. Om aftenen sad vi paa hotalvaerelset og underholdte os selv med sang og hjemmelavede instrumenter;) Saa John Lennon, Eric Clapton, Kim Larsen, Elton John mm. blev sunget for fulde gardiner og hovedpuderne blev brugt som guitarer og klaverer. Vi savner vist musik!

10/4

Kl. 6 traskede vi ned paa stationen og tog en bus ind til lufthavnen. Her spiste vi en yderst kedelig morgenmad og gik i the Body Shop. Ups!! -Det skulle vi ikke have gjort.. Hehe.. Men vi manglede altsaa cremer:) Checkede ind og floej kl 9.30 til Kota Kinabalu. Flyveturen tog 2 1/2 time. Tog en taxa til hotellet. Efter vi havde faaet vores vaerelse, spurgte vi receptionisten hvor vi kunne finde butikker. Hun sagde der laa et stort center i naerheden og vi gik derhen. Det var svaert at overskue og vi fik ikke det halve af hvad vi manglede (til vores bjergtur). Gik "hjem" og tog en kort lur inden moedet med guiden og resten af gruppen. Gruppen bestaar af John fra Perth, Australien 52 aar, Graham fra Brisbane, Australien paa 69 aar, Lara og Simone paa 38 aar fra Sydney, Australien, Layne paa 26 aar fra Sydney, Australien, David fra England i 30'erne, Lizzy og Tom fra Oxford, England paa hhv. 19 og 18 aar. Til moedet fik vi bl.a. at vide hvor i centeret der laa en outdoor shop og hvad vi skulle medbringe paa turen. Gik tilbage paa vaerelset og spiste yoghurt og frugt som aftensmad. Lagde ansigtmasker, puttede haarkur i og tog karbad:)

11/4

Ledte laenge efter morgenmad og endte med at koebe broed, ost og yoghurt i supermarkedet, for saa at koebe 2 kopper kaffe paa Mac Donalds, saa vi havde et sted at sidde. Derefter handlede vi det sidste i outdoor shoppen (regnponcho, pandelampe, vanter, kikkert). Moedtes med gruppen kl. 13 og drog afsted. Vi koerte 2 1/2 time indtil vi kom til "The Mountain Village of the Duson People". Dette var en bjerglandsby med ca. 200 landsbybeboere. Der var 5 forskellige religioner: Romersk/katolsk, kristne, protestanter, muslimer og dem der troede paa det aandelige. Efter vi var kommet op med vores baggage, dansede byens skoleboern den aeldgamle dans af dusunfolket, mens nogle spillede paa instrumenter. Instrumenter som Dusunfolket havde spillet paa igennem aarhundreder. Bagefter skulle vi danse med dem. Det synes boernene var vildt sjovt. Derefter proevde vi ogsaa at spille paa instrumenterne. Efter en lille pause gik vi op til det hus hvor vi skulle spise. Paa vejen derhen laa en stiv mand i en busk i vejkanten og rullede lidt rundt. Helt vaad paa knaerne. Det var aabenbart meget normalt, men skaebnen ville os at vi skulle moede det der var vaerre... Laengere oppe ad vejen gik vi forbi en lille trahytte der var fyldt med stive landsby folk, den ene viste sig at vaere vores vaert, og han fik vist os op til sit hus hvor hans kone havde lavet aftensmad til os. Han sagde at han normalt slingrede fra side til side naar han gik (fordi han altid var fuld) og synes selv det var skide skaegt. Efter vi havde spist skulle vi aabenbart lave et drikkespil hvor vi alle skulle drikke af deres hjemmelavede risvin. Vores bjergguide, Sappingi, fortalte os at dette drikkespil var noget de selv havde fundet paa i det han kaldte "Alkoholikernes Klub". Efter et stykke tid kom vores alkoholikervaerts alkoholikerven ogsaa ind i stuen og hyggede med. Vi kunne ikke se om det var en kvinde eller mand, men det viste sig at vaere en mand. Og ret klam var han. Han hakkede og hostede slim op hele tiden, virkelig hoejlydt, og spyttede i sit sweateraerme, naar han ikke lige kunne overskue at aabne doeren! Han manglede ogsaa sine fortaender. Han var en snack som I nok kan hoere;) Sappingi fortalte os at manden var meget klog da han var ung, men at folk var jaloux og gik imod ham og kastede en forbandelse paa ham, og derfor var han som han var i dag. Som aftenen skred frem joinede hele "Alkoholikernes Klub" vores lille komsammen og det endte i massivt drikkeri, guitarspil, hoej sang, dans og smaaskubberi mellem de fulde landsby folk (ikke paa en agressiv maade dog!) Vi morede os meget over dem, men forlod "festen" inden det gik for vildt for sig. Nu havde vi ikke lyst til mere af deres klamme risvin. Senere har vores guide fortalt os, at det er normalt at landsbyfolkene drikker naar de kommer hjem fra en lang arbejdsdag i marken. Men vi havde dog lidt ondt af konen og soennen. Men saadan er det aabenbart bare!

12/4

Stod op og moedtes med gruppen, hvorefter vi gik op til alkoholikervaertens hus og spiste morgenmad, samt info om bjergbestigningen. Vaerten var vaagen og sad med en flaske risvin-igen. Efter morgenmaden blev vi vist rundt i landsbyen (noget af den) af Sunning (vaertens soen), 40 aar. Vi svedte som svin da solen skinnede og vi kun gik op ad bakke. Pakkede og tog videre til et hostel i National Parken. Inden da lavede vi dog et stop og fik frokost. Da vi ankom til vores hostel besluttede gruppen sig for at gaa en tur i den botaniske have. Der var ikke meget at se, da det ikke var saeson for Orkidererne, saa vi gik en tur ad en sti i stedet. Da vi til aften skulle gaa ned til restauranten laengere nede ad vejen, oesregnede det selvfoelgelig! Heldigt at vi havde investeret i ponchoer! Efter middagen pakkede vi vores "bjergtaske", skrev sang og snakkede med vores roommate, Layne, som er virkelig soed.

13/4

Tog afsted tidligt og koerte til en restaurant ved fodenden af "Mount Kinabalu" og fyldte vores maver, saa vi havde energi til bjergbestigningen. Derefter broed helvede ellers loes! Det var virkelig varmt og haardt! Sus gik alene forest og Niko fulgtes med Lara bagefter, som ogsaa er virkelig soed. Det var sjovt at se hvordan vegetatioen samt vejret aendrede sig jo hoejere op ad bjerget man kom. Vi saa ogsaa en del egern- de var virkelig nuttede og ikke saa bange for mennesker. Foerste del af bjergbestigningen tog os 3 timer, hvor det nortmalt tager mellem 3-6 timer, saa vi laa da heldigvis ikke i den daarligste ende:) Sus var rent faktisk den aller foerste ved det foerste stop, hvor vi skulle overnatte. Da vi endelig var naaet op til hotellet, spiste vi vores madpakker og noed den friske luft. Derefter gik vi i bad, et meget meget koldt bad og slappede derefter af med pigerne fra gruppen og tog et slag "Monopoly", inden aftensmaden blev serveret. Gik tidligt i seng.

14/4

Stod op, klaedte os varmt paa og spiste morgenmad kl. 2 om natten. Sidste bestigning gik derefter i gang. Baelgragende moerkt og stejlt var det!! Vi var tratte og Niko blev daarlig undervejs og var ved at kaste op. Det har nok vaeret en blandning af traethed, hoejdesyge og udmattelse. Jo hoejere man kom, jo koldere. Man skulle holde sig til et reb meget af vejen, ellers kunne man risikere at falde og ryge ud over bjerget/klipperne. Vi gik enten paa trapper med ekstrem hoeje trin, snaevre stier i klipperne med store og smaa sten, stejle, glatte klipper og store sten man skulle klatre paa og bruge baade arme og ben. Efter 2-2.5 time var vi endelig paa toppen. Sus var foerst oppe sammen med Lara og Tom, og Niko kom lidt senere sammen med Layne og guiden Sunning, der maatte hjalpe hende undervejs, da hun ikke havde det godt. Det var stadig moerkt og virkelig koldt (minusgrader) da vi naaede toppen. Der var ikke ret mange folk paa toppen i betragtning af hvor mange man moedte paa vejen op. Men mange kunne ikke klare det og vendte om. Bl.a. John fra vores gruppe maatte vende om, samt Joanna vores guide. Hun havde frosset helt vildt. Solen stod op og vi noed den smukke udsigt til solopgangen, det var en helt fantastisk oplevelse og ubeskrivelig foelelse man havde i kroppen. men vi froes saa meget saa at vi hurtigt gik ned ad bjerget igen. Turen ned var haardt for knaene og man ville bare gerne ned og have morgenmad og sove. Det tog os ca. 1,5 time at komme ned. til foerste stop, her spiste vi morgenmad igen og tog et fortjent hvil paa et par timer. Derefter gik gruppen samlet ned ad sidste del af bjerget. Det tog 3 timer. Paa vejen saa vi igen egern og Niko lagde en noed i haanden , og saa kom egernet frem. Den satte sine smaa poter i hendes haand og tog noeden med sin mund og loeb. Simpelthen saa soedt. Spiste frokost ved fodenden og alle var lettede over at det var overstaaet. Vi fik vores certifikat og sagde farvel til bjergguiderne Sappingi og Sunning. Det er vist baade foerste og sidste gang vi bestiger et bjerg. Det er noget af det haardeste vi nogensinde har proevet!!Efter frokosten blev vi koert til "Poring Hot Spring", hvor der bl.a. skulle vaere varmekilder. Her fik vi 2-mandsvaerelser paa "Round Inn Guest House". Gik i bad og afleverede vasketoej. Derefter moedtes gruppen og spiste aftensmad. Vi snakkede isaer meget med de 3 australske piger: Lara, Simone og Layne. De er helt fantastiske,

15/4

Spiste morgenmad sammen med gruppen og besluttede os derefter at gaa en tur til et vandfald og flagermusgrotte i nationalparken, som laa lige overfor hvor vi boede. Kiggede lidt paa det foerste vandfald, og Susanne og Lara valgte at gaa tilbage og se paa sommerfugle farmen i stedet. Nikoline, Layne og Simone gik til grotten hvor de saa flagermuse flyve rundt og en masse haenge paa klipperne. Simone fortsatte videre til 2. vandfald, som var en gaatur paa 4 timer. Det gad Niko og Layne ikke, saa de gik tilbage til Sus og Lara, som havde vaeret i sommerfuglefarmen. Spiste en is og snakkede. Gik dernaest ind paa en restaurant og fik frokost med alle fra gruppen. Kl. 15 tog vi alle op i den "Tropiske Have" for at se orangutanen Jackie. Den var blevet passet der, da den engang var kommet til skade. Da den saa var blevet rask, blev den sat tilbage i junglen, men havde desvaerre svaert ved at finde foede og kom tilbage i nationalparken. Den var dog ikke saa vild med at vi alle stod og gloede paa den, saa den lavede en lille hule af grene med blade paa, hvor den kunne gemme sig lidt. Det var lidt synd for vi vidste jo godt at den nok var traet af alle de turister som kommer og glor paa den og vil have dens opmaerksomhed, samt tage billeder. Dernaest tog vi paa computercafe og opdaterede vores hjemmeside som vi brugte 2 timer paa. Pludselig gik nettet saa ned pga. af voldsom regn, og vi frygtede at alt vores arbejde var gaaet tabt:( (Men i dag den. 18. ser vi saa at dagbogen der blev skrevet paa mail heldigvis var blevet gemt!) Vi gik godt gale derfra og hentede vores vasketoej. Noget af gruppen havde vaeret i The Hot Springs, men det var ret skuffende. Det var bare et kar man kunne fylde med varmt vand, hvorimod vi havde regnet med det ville vaere nogle naturligt bevarede varmekilder. Kl. 19 moedtes vi med gruppen og spiste aftensmad, og igen snakkede meget med pigerne. Gik op paa vaerelset hvor Niko saa var saa soed at massere Sus' oemme ben i lang tid. Derefter sludrede vi til sent, da vi ikke kunne sove.

16/4

Spiste morgenmad kl. 8 og tog minibus kl. 8.45 ned til en holdeplads hvorfra vi skulle med en stoerre offentlig bus. Turen ville tage 5 timer, for at komme til junglen, hvor vi skulle bo. Sus var saa heldig at sidde ved siden af en klam mand fra gruppen der bare stinker hele tiden. efter 5 minutter fik hun kvalme og hovedpine af den ulaekre lugt og det blev kun vaerre. Efter 5 timer var vi endelig fremme. Vi var kommet til en lille landsby ved den anden stoerste flod i Malaysia ved navn Kinabatangan. Den var 560 km. lang. I dette omraade var der kun 10 % af skoven tilbage, da meget bliver hugget/braendt ned pga. den stigende palmeolieproduktion. Vi fik en introduktion over stedet og sejlede dernaest ud til det sted vi skulle bo i junglen. Allerede efter et par minutter spottede Nixi Long tail aber i sin kikkert.. hehe.. (God investering). Da vi ankom til hytterne, begyndte det at regne, saa vi maatte lige vente lidt foer vi kunne tage paa flodsafari. Vi sejlede ned langs floden og saa 3 forskellige abearter. Naeseaber- proboscis (stor naese, stor mave) Hannerne har store lange grimme naeser for at tiltraekke hunnerne og stor udspilet mave pga. syreholdig foede. Hunnerne har mere spidse opadgaaende naeser. Der er to flokke. En bachelorflok kun bestaaende af hanner, samt en familieflok med en han og flere hunner. Hver 3-6 uge slaas familiehannen saa med bachelorhannerne for at finde en ny han til familieflokken. Saa hannen udskiftes altsaa jaevnligt. Saa saa vi masser af Long tail aber hele vejen langs floden. En mindre abeart med lange haler. De er ret kloge og hallen bruger de bl.a. til at stikke ned i krabbehuller for at lokke krabben til at saette kloeerne i halen. Hvorefter aben traekker krabben op ad hullet og spiser den. Desuden saa vi en sort abeart. Vi saa en kaempe oegle i et trae. King fisher fugle med flotte farver og hornbills fugle. Baadturen tog 1,5 time ca. Omkring hvor vi boede kravlede der aber og Civit katte rundt i traeerne. De smaa katte, som ikke rigtig lignede katte spiste frugt fra traeerne og blev ved med at kyle kernerne paa taget eller jorden. Efter aftensmaden som bestod af stegte blaeksprutter, ris samt groent fra junglen, gik vi en nattetur i junglen. Her saa vi forskellige insekter mm. Skorpion, lille froe, slange, igle, vandrende pind, bomuldsinsekt osv. Derefter gik vi i seng og sov til lyden af junglens dyr, samt et kraftigt regnvejr. kl 7 om morgenen gik vi ogsa en jungletur for at se paa planter. Spiste morgenmad og snakkede sammen et par timer inden vi koerte ud til de muslimske malaysiske familier vi skulle bo hos. Vi kom til at bo hos en familie der bestod af en far som var pensioneret laerer, en mor med en ekstra finger paa den ene haand, samt seks boern hvoraf vi saa 2 eller 3 af dem. I nabolaget var der en soed hund, og en lille bitte abe i bur, kaldet en tarsier og en babykrokodille. Aben er meget sjaelden at se pga. udryddelse af skoven og er ulovlig at havde som kaeledyr, hvilket krokodillen ligeledes ogsaa er. Aben og krokodillen var begge babyer, saa vi haaber at landsbyfolkene har reddet dem og ikke bare fanget dem for at have dem som kaeledyr. Men vi ved ikke hvad der ligger til grund for at de har de dyr, men vi sagde det til jungleguiderne som sagde de ville snakke med dem og finde ud af hvad der foregik. Det haaber vi saa at han goer! Efter vi havde spist frokost med moren og datteren drak vi kaffe/the og spiste papaya med den 6 fingrede mor. Kl. 15 blev vi hentet og tog med gruppen ud til nogle grotter. Den foerste var en grotte med traekister, som der aabenbart er mange steder, og flagermus. Kisterne var op til 200-300 aar gamle, men skeletterne var taget ud af disse. Kisterne blev bygget til folk naar de blev gift, da det tog op til 2-3 uger at udskaere dem. Gommen ville give bruden en kiste og bruden ville give gommen hans kiste. Kisterne med lig blev saa stablet op ad grottevaeggene. Jo hoejere op, jo lettere havde man ved at komme op til himlen, derfor laa de rige eller vigtige personer hoejest. De rige/vigtige havde desuden ogsaa indgraveringer paa deres kister saasom vilde dyr. Det var saadan man gjorde naar folk doede dengang og var altsaa et ritual der fandt sted pga. de mange kinesere der var buddhister, inden den muslimske tro praegede/dominerede omraadet. Mange af kisterne er desvaerre oedelagt rundt omkring og inden der var lavet trapper op til grotten og det var blevet lavet til et turist spot, havde folk malet grafitti. Det var nu blev daekket med en groen maling der desuden fremprovokerede alger, saa det ville syne mere naturligt. Den anden grotte bestod af smaa fugleredder, som desuden tiltrak masser af flagermus. Paa grund af de mange flagermus gik man faktisk oven paa deres faeses (kaldet guana) der var levende pga. kakkelakker og andre krae der spiser lorten. Det lignede - og foeltes som at gaa paa kaffepulver, og naar man kiggede taet paa bevaegede det hele sig! Vi saa desuden 2 meget giftige skorpioner der kunne hoppe op til 1 meter og draebe. Tog bussen tilbage til landsbyen hvor vi skulle have cooking lesson i landsby/turistcenteret. Vi blev delt op 2 og 2 og gik saa i gang. Det var ret sjovt, men maden var lidt skuffende. Efter maden var der saa tradiotionel danseshow og levende musik. Maend og damer der optraadte med dans 3-4 gange, samt en ung fyr der fremviste en krigsdans og fortalte en historie med sine bevaegelser. Slutvis skulle vi danse med damerne og maendende i vores fine kostumer:) Til sidst fik vi en plastikrose som tak for vores stoette af landsbyen. Saa blev vi hver isaer koert tilbage til vores familier. Vi sov rigtig godt, indtil vi vaagnede af et dyr der larmede og stoette ind i vaeggene paa vaerelset. Dette dyr havde inden da vaeret i Sus' haar og det havde foelt som om den proevede at lave en rede. Sus mener dyret har vaeret en mus eller gnaver af en art. Da vi nu alligevel var vaagne gik vi paa toilettet, men paa vejen gennem stuen floej en forvirret flagermus rundt og knaldede ind i vaeggene- den var vist paa afveje. Da vi lagde os i sengen igen soergede vi for at omringe den totalt med myggenet!

18/4

Ok nattesoevn paa trods af de mange dyr;) Spiste morgenmad med moren og faren og snakkede kort inden vi blev hentet af en minibus, og moedtes med resten af gruppen i centeret. Udfyldte evalueringspapirer og sagde farvel til jungleguiderne. Koerte derefter 2 timer ind til byen Sandakan. Her spiste vi frokost og sad paa computercafe. dernaest tog vi ud og saa en mindegravplads fra 2. verdenskrig hvor de kaempede mod japanerne. Dengang i krigen spiste japanerne de doedes lemmer, da de var loebet toer for foede! AD! Austaliere, englendere og nogle hollaendere hjalp Asien i krigen, men blev taget til fange af japanerne og blev tvunget til at gaa den saakaldte "death march" hvorudaf 2500 soldater kun 6 overlevede da de undslap, alle australiere. Det var meget spaendende at laese om, men der var ike meget at se paa udover et par faa maskiner, saa det var lidt skuffende. Bagefter koebte vi lidt at drike og nogle snacks og satte os op paa Lara og Simones vaerelse, hvor vi snakkede og hyggede os lige indtil vi skulle ud at spise med gruppen. Til aften spiste vi langs vandet paa en restaurant hvor der ogsaa blev spillet noget diskoteksagitg musik, men det var ok. Bagefter gik vi tilbage paa hotellet hvor vi igen gav os selv haarkur og ansigtsmaske og Lara kom forbi og snakkede.

19/4

Kl. 7.30 moedtes vi og gik ud paa en lille lokal restaurant hvor vi spiste den traditionelle malaysiske morgenmad (oprindelig fra indien) - en slags pandekager med eller uden spejlaeg i, som man saa dyppede i en karrydip. Det smagte egentlig meget godt. Dernaest gik vi ned til havnen og tog en baad ud til Turtle Island. Her checkede vi ind og gik dernaest paa stranden, hvor vi snorklede og badede inden vi skulle spise frokost. Efter frokost fik vi os en lur, efter vi havde skvadret i et stykke tid. Kl. 17.30 moedtes vi med gruppen og noed solnedgangen paa stranden. Efter dette spiste vi aftensmad og ventede paa at faa besked fra Parkrangerne at det var tid for aeglaegningen. I mellemtiden da vi ventede udenfor paa nogle baenke, kom smaa nyudklaekkede skildpadder loebene. Det var altsa aeg som Parkrangerne i sin tid ikke havde opdaget paa stranden, som saa nu klaekkede ud paa naturlig vis. naar ungerne klaekker ud, graver dig sig lodret op af sandet og loeber mod havet (et instinkt), men nogle af dem var lidt paa afveje, sa vi samlede dem op og gav dem til parkrangerne, som saa slap dem ud i havet. Nu var dte saa tid for aeglaegningen. Det var en kaempe groen havskildpadde paa lige knap og nap 1 meter i laengden. Hun havde gravet et dybt hul i sandet hvori hun lagde sine 89 aeg. Uden skildpadden vidste det, tog parkrangeren aeggene og lagde dem i en spand. Efter aeglaegningen daekkede skildpadden hullet til igen. Rangeren chippede hende og skildpadden pev lidt. Han kunne se paa den gamle chip, at det var et aar siden hun sidst havde vaeret at laegge aeg. Vi fulgte derefter efter parkrangeren, og saa ham grave aeggene ned i et hul i det omraade hvor alle de andre redder ogsaa var samt indhegne hullet. Efter dette skulle vi saa se nyudklaekkede skildpadder blive sluppet ud i havet. Der var 35 stk i en kurv, og de baskede rundt. Desvaerre er det kun omkring 5 % af de smaa unger der overlever, da de fleste bliver aedt. Denne aften var simpelthen fantastisk og det var en stor oplevelse. Efter vores skildpaddeaften, gik vi i seng.

20/4

Spiste morgenmad og sejlede tilbage til Sandakan. Hentede vores vasketoej og blev koert ud til Orangutang reservatet i taxier. Her saa vi orangutangerne blive fodret paa en platform. De klatrede i rebene og traerne, hvilket var sjovt at se. De mindre Long-tail aber var ogsaa og spise- disse er dog vilde, og tilhoerer ikke som saadan reservatet. Men hvor der er mad, er der Long-tail aber. De spiser bananerne meget hurtigt og er meget graadige at se paa. Alt maden gemmer de i halsen, saa det ligner de har store buler og saa spiser de det i loebet af dagen. Efter fodringen, saa vi en soed film om orangutangbabyer, der var optaget paa reservatet. Paa vejen tilbage til hotellet gik der Pigtail aber midt paa vejen;) Spiste frokost og slappede af. Derefter tog vi tilbage til orangutang reservatet og saa 2. fodring, men der var ingen aber der kom og spiste. Vi saa kun et fjollet sort egern der rendte rundt paa rebene. Men paa broerne vi gik paa rundt i reservatet, saa vi orangutanger i traerne og paa broen, de kom helt taet paa, saa taet at man kunne roere dem. De var virkelig nuttede. En af dem stjal Laynes vandflaske og drak hver en draabe;) Taxierne koerte os derefter hen til reservatet med Proboscis - og Silver leave aberne. Her saa vi fodringen af de grimme Proboscis aber og Silver leave aberne rendte bare omkring os og spiste deres lange boenner. Long tail aberne var selvfoelgelig ved Proboscisaberne for at stjaele noget af deres mad. Desuden saa vi Hornbill fugle blive fodret. Efter en fantastisk dag fyldt med aber, spiste vi grillbuffet paa hotellet og slappede af.

21/4

Efter morgenmad gik vi en tur i "Rainforest Discovery Center". Her saa vi haven med planter og gik derefter i skoven i haab om at se vilde orangutanger, men vi saa desvaerre ingen:( Men en dejlig gaatur var det da. Gik tilbage paa hotellet og var paa computer, skrev postkort, spillede dart og pakkede. Koerte til lufthavnen, men vores fly var desvaerre lidt over en time forsinket. Saa var det godt vi var saa mange mennesker, for vi fik tiden til at gaa med at snakke og kigge i souvenirshops. Floej til Kota kinabalu, en kort tur paa. ca. 45 min. og koerte i bus til vores hotel. Et hyggeligt et lige ud til vandet og med pool. Her var ogsaa en tennisbane, saa vi tog selvfoelgelig et spil. Susanne og Tom mod Nikoline og Lara, vi havde det rigtig sjovt, men det var varmt i i den stegende sol! :) Tiden loeb fuldstandig fra os og pludselig var det spisetid, saa et hurtigt bad og saa spiste vi paa hotellets restaurant ved vandet. Efter maden gik der pludselig vin og oel i den, da det nu var sidste aften. Vi blev alle i godt humoer og grinte og hyggede os gevaldigt - isaer da Niko lagde arm med flere fra gruppen og vandt naesten alle gangene. Vores morskab og gode humoer skulle dog ikke faa lov til at vare laenge, for pludselig kom et japansk mand i underbukser op til os og begyndte at raabe paa et noget gebrokken engelsk, men hvad vi dog kunne forstaa var hans "SHUT UP!" som han raabte lige inden han gik. Det var desvaerre lidt en oedelaeggelse for aftenen, saa nogle gik i seng og Graham, vores 69-aarige gruppedeltager, gik helt i chok. Vi valgte dog bare at koebe godt med oel og gaa ned til poolen og fortsaette der. Her snakkede vi og grinte og Susanne skubbede Tom i poolen, da han havde smidt hendes sko deri. Til sidst sad vi kun Susanne, Niko og Lara og snakkede til kl.2 inden vi gik i seng.

22/4

Afskedsdag. Efter vi havde pakket og spist morgenmad skulle vi sige farvel til gruppen. Det var vi kede af, for det havde nu vaeret nogle fantastiske uger i selvskab med disse soede og dejlige mennesker. Men saadan er det jo desvaerre naar man rejser. Vi koerte ind til lufthavnen og floej til Kuala Lumpur, en tur paa 2 1/2 time paa daarlige saeder - vi kan ikke anbefale air asia. Endelig fremme, og efter self-check in og bagage drop skulle vi nu faa 4 timer til at gaa. Vi spiste aftensmad, kiggede paa alle de produkter vi godt kunne taenke os i the body shop og sad ellers bare paa computer.