Dag 22
Den 16. Februar 2013. Chipata-Lusaka(Zambia)

Jeg stod op kl 0515 og iførte mig løbesko og pandelampe. Jeg begyndte efterfølgende at løbe ad en mindre grusvej, som snoede sig gennem den tætte vegitation. Jeg var ikke helt tryg ved at løbe på vejen, da omgivelserne mindede lidt for meget om en jungle:-( Det hjap dog gevaldeligt, da solen endelig stod op, så jeg rigtig kunne se, hvor jeg satte mine fødder, og jeg derfor ikke længere behøvede at være bange for at komme til at træde på en slange.

Efter 10 minutters løb kom jeg ud til hovedvejen, hvor der var et mylder af lokale, som til fods og på cykler, var på vej på arbejde. Det mindede mig om en løbetur jeg engang havde i Argentina. Her mødte jeg nemlig også en masse lolale som var på vej på arbejde i vinmarkerne en tidlig morgen. Her i central Afrika, var det nok ikke vinmarkerne, som de var på vej til, men nok snarre kaffe, majs eller tobak markerne. Alle man mødte var smilende og venlige, hvilket var helt normalt her, men meget unormalt i Danmark. Det var yderst sjældent, at fremmede havde sagt godmorgen til mig, når jeg løb rundt i Danmark. Skulle der endelig være en, der sagde godmorgen, ville jeg have tænkt, at der måtte være noget i vejen med ham:-)

Det store mylder af sorte mensker langs vejen, mindede mig om en flok hærmyre, som vi havde set under en vandretur i Tanzania. Jeg fik vist aldrig beskrevet den eposode den dag, så derfor får i den nu:) Ray var standset op ved myrene, der som en sort slange var ved at krydse vejen. Da han forsøgte at få et foto af den tætte slange af myre, gik de til angreb på ham. Det så ret smertefuldt ud på den spinkle irlænder, som sprang rundt i smerte, mens han trak skoene af, for at slippe af med de myre, som allerede var kommet ind i skoene:-( Vi andre undlod selvfølgelig ikke at grine højlydt, selvom vi godt kunne se, at deres bid/tis var meget smertefulde. :-)

Da jeg nåede tilbage til lejren stod den på de daglige rutiner med bad, nedtagning af telt, pakning af taske, pakning af lastbil og morgenmad. Da alt dette var overstået, var vi klar til afgang. Eneste problem var at James,havde parkert lastbilen, så den holdt med fronten ned af en lille skråning. Da lastbilen samtidig holdt med fronten op mod et hegn, betød det, at lastbilen skulle bakkes op af den lille bakke, for at vi kunne komme videre. Den megen regn den foregåede dag, havde desværre gjort jorden så blød, at lastbilen blot gravede sig ned, da han forsøgte at bakke. Da vi efterfølgende forsøgte at skubbe, var skaden desværre sket. Hullene som hjulene havde gravet, var nu så dybe, at det ikke længere var muligt at skubbe den fri. Heldigvis var der en anden lastbil på campingpladsen, som med nød og næppe fik slæbt os fri:-) Jeg var ellers så småt begyndt at indstille mig på, at vi nok ikke ville komme fri de første mange timer. Hvilket også havde været ok, for som de lokale ville have sagt det:" TIA" This Is Afrika:-)

De første par timer, blev tilbragt sovende på gulvet i bussen, mens jeg brugte resten af tiden på at skrive blog og spille kort. Igen sad jeg ved mine hadepladser ved et af bordene i bagenden af bussen. Men TIA. This Is Afrika, og derfor måtte man jo bare prøve, at få det bedste ud af situationen. :-) Under den 11 timers lange køretur gjorde vi kun holdt 3 gange 5 min. To gange for at tisse i vejkanten, og en gang for at købe drikkevare i en mindre landsby. I landsbyen var der kun en, som solgte drikkevare, og han kunne ikke give tilbage på de 10 kwadros, som jeg betalte ham med(ca. 10 danske kroner). Jeg var så tørstig, at jeg valgte at købe 5 sodavand, hvilket betød, at vi undgik vi problemet med byttepengene. Fem stk. 50 cl. Sodavand for ialt 10 kr måtte vel betragtes, som en ret god handel :-). At de så efterfølgende viste sig at smage dårligt, var noget helt andet. Det var stadigvæk en god handel for en jyde, hvad enten jeg kunne lide smagen eller ej:-)

Jeg tror, at jeg efterhånden havde vænnet mig til de lange køreture, for selvom de var lange, syntes jeg egentlig ikke, at de var specilet slemme. Den tykke scweiser Enrico, som jeg tidligere har beskrevet, led dog rigtig meget. Hans fødder lignede efterhånden fede flodheste fødder. De var vildt hævet, og samtidig med dette havde han fået en masse væskende sår på fødderne. Det var bestemt ikke et kønt syn, og jeg frygtede, at dette var noget, som han ville komme til at lide meget unde de følgende dage. Hans fødder lignede nogle der tilhørte en 80 årig dame med sukkersyge. Såren kunne godt minde om dem en sukkersyg person kunne få, og som havde meget svært ved at hele:-(

Inden vi nåede helt frem til campingpladsen, gjorde vi holdt ved et stor supermarkede i Zambias hovedstad. Her blev jeg glædelig overrasket, da jeg så, at man i dette land kunne købe coca cola cero. De 4 dage vi havde tilbragt i Malawi havde næsten været uudholdelige, fordi de ikke solgte light produkter i landet. Jeg valgte derfor straks at købe 5 stk. 50 cl. Coca Cola Cero, hvilket de andre fandt lidt overdrevet, da jeg jo også havde købt 5 sodavand tidligere på dagen. De sukkerholdige sodavand, som jeg købte tidligere på dagen, havde jeg dog planer om at bortgive.

Campingpladsen lå kun ca. 5 km fra centrum af hovedstaden, men på trods af dette, lå den midt i et mindre natur område, hvor der levede vilde giraffer, zebra, bøfler og empalaer. Ray og jeg besluttede os derfor for, at vi ville løbe ud og kigge på giraffen :-) Så snart teltene var sat op, snørrede vi løbeskoen, og begav os ud i dette lille skovomåde. Det var en fantastisk løbetur, hvor vi kom helt tæt på de vilde dyr. Det første vi mødte var en flok Zebra, som det lykkedes os at komme helt ind på 2 meters afstand af, før de begyndte at løbe væk. Efterfølgende var vi ved at blive løbet ned af en flok på ca. 50 stk. empalaer(hjorte), som i vild panik krydsede vejen foran os. Havde vi ikke standset op, for at nyde synet, var vi helt sikkert blevet taklet af dyrene, som ikke havde udsyn til os på grund af en stor jordhøj, som lå på hjørnet af det kryds, hvor vi mødte dem. Et af dyrene blev endda så forskrækket, ved synet at en bleg Irlænder og en halvtyk Dansker, at den snublede og landede på ryggen. Den var dog hurtig til at komme på benene igen, og flygtede efterfølgende i fuld firspring :-) Vi var ca. 3 meter fra krydset, da den første Empala dukkede op bag jordvolden, så vi fik lov til at nyde dem fra klods hold, mens de hoppede hen over vejen. :-) Tæt på empalaerne så vi også en flok aber, som kravlede rundt i græsset. Vi havde dog på dette tidspunkt set så mange aber, at de ikke længere vækkede nogen større jubel. Istedet løb vi videre i vores søgen efter giraffer og bøfler. Det blev en ret lang løbetur, hvor vi løb frem og tilbage i det lille skovstykke i søgen efter de to dyr. Efter en time lykkede det os at finde en flok giraffer indeholdende 4 voksne og en baby. Det lykkedes os at komme ind på en afstand af ca. 15 meter til girafferne uden, at de flyttede sig. De holdt dog hele tiden øje med os med deres store stirende øjne :-) Til sidste turde vi ikke gå tætter på dem, da vi ikke var helt sikre på, at de ikke kunne være aggresive, når der var babyer i flokken. Inden vi løb tilbage til lejren fik vi taget nogle rigtig gode fotos af giraferne :-)

Da vi nåede tilbage til campingpladsen hoppe vi i svømmepoolen, hvilket straks nedkølede os. Havde de andre fra gruppen set os nøgne efter badet, ville de helt sikkeret havde hævdet, at de nu havde set endnu to af de 5 mikro dyr i Afrika :-) Heldigvis var der gode badeforhold på campingpladsen, hvilket bla. inkluderede varmt vand i bruseren. Det varme vand fik efterfølgende dyret til at vokse fra at være et af de 5 mikro dyr til at være et af de 5 små dyr :-) Der skulle nok lidt mere end varmt vand til før, jeg ville kalde det et af de store 5 :-)

Efter badet blev aftensmande serveret. Igen havde Jessi tryllet på grillen, og frembragt en ret bestående af pølser, kartofelmos, salat og løg sovs :-). Efter maden grillede vi Marsmellows over bålet, mens vi fortalte røverhistorier og opdigtede gåder. Gåderne var blevet en del af den daglige underholdning på de lange køreture. Selv om gåderne var engelske, var jeg alligevel den, som gætttede langt de fleste af dem. Her har i et par stykker i selv kan forsøge at gætte?

Ham der laver den gider ikke have den.
Ham der køber den bruger den ikke.
Ham der bruger den ser den ikke.
Hvad er den/det?

what is Black and Whit, but Red all over?(Virker ikke på skrift, når man kan se, hvordan tingene bliver stavet.) Prøv alligevel.

Hvad løber, men har ingen ben?

Svarene får i imorgen :-)

Efter bålet gik vi til baren, hvor vi drak en enkel(sodavand), mens vi snakkede om rejseplaneren de følgende dage. Mens vi sad i baren mødte vi en lokal mand, som var vældig flink. Han tilbød endda at inviterer os hjem til hans kone, så hun kunne tilberede os noget lokalt mad :-) Veldig flink, og utrolig nok prøvede han ikke engang, at sælge os noget :-) Der var dog heller ingen tvivl om, at han tilhørte den velhavende del af befolkning. Han arbejde selv som revisor, og konen afbejde som læge. Da han tilbød at give en omgang, afslog Anja og jeg, hvilket jeg kunne fornæmme, at han tog som en fornærmelse. Sebastian takkede heldigvis ja, hvilket hjalp på mandens humør :-) Inden vi forlod baren, havde vi alle fået hans emailadresse, med besked om, at vi endelig skulle skrive, hvis vi nogensinde kom tilbage til landet:-)

Aften blev sluttet af med et toiletbesøg, hvor det lykkedes mig, at få tappet alt sodavanden af, således, at jeg slap for nattetisseriet. Jeg ved, at nogen af jer sikkeret havde håbet på endnu en historie om afføring, men jeg må desværre skuffe jer, da min mave pt er helt ok:-)